Observant piller Israelanklager fra hinanden
Middagsradioavisen bød på en historie om israelske soldaters forbrydelser mod palæstinenserne under den store offensiv i Gaza. Vinklen var tydeligvis at nu var beviserne endelig kommet for, hvad man kunne - og sikkert har, hvis man ellers er rigtig kritisk tænkende - sagt sig selv i form af vidneudsagn fra brødebetyngede veteraner. Men bloggen Observant har på fremragende vis gennemhullet den historie
Når man nærlæser artiklerne om affæren går det op for én, at der er tale om siger og skrive to soldater , begge sergenter, der er basis for hele medie-stormen. De to udsagn i Politikens gengivelse, og mine kommentarer:
1) En mor og hendes to børn blev skudt og dræbt af en israelsk skarpskytte, netop som de var blevet sluppet fri fra det hus, hvor de blev tilbageholdt. Skarpskytten havde ikke fået besked om løsladelsen fra kollegaerne.
Sammenlign med Haaretz´ oprindelige version:
“There was a house with a family inside …. We put them in a room. Later we left the house and another platoon entered it, and a few days after that there was an order to release the family. They
“The platoon commander let the family go and told them to go to the right. One mother and her two children didn’t understand and went to the left, but they forgot to tell the sharpshooter on the roof they had let them go and it was okay, and he should hold his fire and he … he did what he was supposed to, like he was following his orders.” had set up positions upstairs. There was a sniper position on the roof,”
Det første man bemærker er, at Politiken-versionen udelader at moderen og hendes børn netop får besked på at gå væk fra faren, og at de altså på trods af direkte israelske ordrer selv går ind i farezonen.Det næste man bemærker er, at soldaten der ifølge Naimah Hussain “bekender” drab, faktisk ikke selv har set noget af det - han refererer rygter, han har hørt.
Læs det hele og få et godt stykke journalistisk arbejde, som korrektiv til de etablerede og jødehadende medier Politiken og DR.
6 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Yep, så den også….. ufatteligt at MSM lagde den vinkel på det.
Mediernes historier genereres inden for en kollektiv mytisk ramme, der i sine velmagtsdage ville have skabt salgbare og checkede historier, men som i dag er slidt op, stærkt hjulpet på vej af informationseksplosionen ved internettets fremkomst. Kald det jødehad, ja sandt nok, men det er en brik i den samlede historiefortælling eller vinkling, som medierne holder sig inden for.
Jeg hørte godt historien i middagsradioavisen, da jeg alligevel lå underdrejet med en gang feber derhjemme, og vidste umiddelbart instinktivt, at der var noget uærligt på færde.
Men at Observant i den grad blotlægger det journalistiske svigt er alligevel chokerende. Ikke bare det at en ‘fjer bliver til syv høns’, men måden det bliver serveret for os på af de medier, som vi ellers burde kunne stole på.
Igen og igen ser man dette indholdsmæssige sammenbrud og svigt i journalistikken, der også afspejles i de store avisers oplagsnedgang - for læsere kan i almindelighed udmærket fornemme lødig og integritet. Meget bedre end man tror. Og på et tidspunkt må det betyde skelsættende økonomiske sammenbrud i mediebranchen, for det kan ikke blive ved.
Medmindre staten med stigende mediestøtte trækker pinen ud i det uendelige, specielt hvad angår finansieringen af DR, der i den grad er degenereret de seneste år til en akulturel, underlødig underholdningsmaskine.
I ugeblade kan man undertiden støde på en sjov opgave ‘Find 5 fejl’, hvor man ved sammenligning af en kopi med en originaltegning skal finde listige steder, der behændigt er retoucheret.
Man indtager i dag samme holdning til et DR-indslag eller en Politiken-artikel: Hvor er manipulationen/retoucheringen af originalmaterialet eller virkeligheden nu forsøgt gennemført. En tragisk føljeton, der synes ingen ende at tage:
http://hodja.wordpress.com/2009/03/23/ddr-viderebringer-beslkyldninger-om-israelske-krigsforbrydelser-i-gaza/
Jeg er bitter, hver gang Licensen falder ind af døren. Alene ordet Licens, der ikke er en tilladelse til at se DR, men TV i det hele taget. Og nu skal der også betales for at surfe på internettet fordi DR har oprettet en hjemmeside, som man kunne komme til at kigge på.
Hodjas sproglige gennemgang af DR er god og en fornøjelse at læse.
Og hvad betaler man licens til?
Røvsyge haveprogrammer og andet gøgl. Det burde afskaffes, og så må man tage reklamerne i stedet for.
VH
Tag-selv Biksen
Man betaler ikke licens!
Det er en borgerlig “pligt” at gøre oprør mod den stavnsbinding til kommisærernes politiske opdragelses projekt vde navn DR.
Med de muligheder der idag findes for at man kan se det man vil betale for, er tvangs udskrivningen af licens fuldstændig absurd og forældet.