Alt er således ikke Israels skyld

Diverse — Drokles on December 15, 2006 at 1:08 pm

Godt og informativt læserbrev i Kristeligt Dagblad.

Længe før Israels såkaldte besættelse af Gaza og Vestbredden forårsagede det muslimske pres på de kristne i disse områder et styrtdyk fra 80.000 kristne i 1948 til 32.000 i 1967. Det helt store fald i antallet af kristne skyldes altså slet ikke den israelske besættelse, som Kirsten Jørgensen påstår: “Den politiske situation grundet den israelske besættelse er den afgørende årsag til udvandring.”

Modsvarende voksede antallet af arabiske kristne i selve Israel fra 34.000 i 1948 til 130.000 i 1992. Hvorfor mon? Fordi der hersker religionsfrihed i Israel. Ligeledes mangler der adskillige streger i Kirsten Jørgensens billede af de kristnes vilkår i Gaza og Vestbredden i dag, når hun frejdigt meddeler os, at “de kristne palæstinensere, jeg har hørt og talt med, understreger, at det er en myte, at de kristnes vanskelige situation og udvandring skulle skyldes problemer med de muslimske palæstinensere.”

(….)

De få kristne, der lever i Gaza, ønsker at forlade området så snart som muligt, siger baptistpræst Hanna Massad. Hans kone Suhad driver den kristne boghandel i Gaza City. “De økonomiske og politiske problemer berører også de kristne,” siger Hanna. “Og vi er som kristne nødt til at holde lav profil. Vi må være meget varsomme med, hvordan vi taler med andre om Gud og med hvem vi gør det. Vi lever under et enormt pres og truslen om bombninger er altid til stede. Tidligere på året måtte vi lukke boghandlen i et par uger efter at to rørbomber eksploderede.”

(…)

Palæstinensernes største problem er ikke Israel, men deres egne uduelige ledere siden 1948, som sætter sig utopiske mål og kun har været interesseret i at konsolidere deres egen magt – Arafat var det helt grelle eksempel.

1 Kommentar »

  1. Was totally stuck until I read this, now back up and running.

    Comment by viagra pills without prescription — June 23, 2014 @ 11:11 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress