Har Trump fået serveret Pandoras Æske?

Diverse — Drokles on May 21, 2017 at 8:45 am

“Trump er belejret i Det Hvide Hus” er overskriften på Informations leder fredag. Lørdag landede Trump så i Saudiarabien, et stykke uden for Det Hvide Hus, og New York Times skrev at “he sought to escape, if just briefly, the scandals and the chaos that have engulfed his administration”. Belejret eller på flugt, trump er en slagen mand, slagen af sin skyld, som han ikke slipper fra.

Ikke i mediernes virkelighed i hvert fald. Et studie fra Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy viser at dækningen af Trump i de førende medier er historisk negativ, skriver Town Hall

The report, based on an analysis of “news reports in the print editions of The New York Times, The Wall Street Journal, and The Washington Post, the main newscasts of CBS, CNN, Fox News, and NBC, and three European news outlets (The UK’s Financial Times and BBC, and Germany’s ARD),” found that media coverage of Trump’s first 100 days “set a new standard for negativity” at 80 percent negative coverage.

Clinton received 60 percent negative coverage during his first 100 days, George W. Bush had 57 percent negative coverage, and Obama had just 41 percent negative coverage.

“Trump’s coverage was unsparing,” the report found. “In no week did the coverage drop below 70 percent negative and it reached 90 percent negative at its peak.”

The period when Trump received his most positive coverage was week 12 of his presidency, when he ordered a missile strike on a Syrian airbase in response to the Assad regime’s use of chemical weapons on civilians. He had 70 percent negative coverage in that week and 30 percent positive.

The high level of negativity comes in unison from six outlets that Trump has called out in the past for frequent attacks.

“CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting—negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,” the study found. “Trump’s coverage on CBS also exceeded the 90 percent mark. Trump’s coverage exceeded the 80 percent level in The New York Times (87 percent negative) and The Washington Post (83 percent negative). The Wall Street Journal came in below that level (70 percent negative).”

(…)

The study’s authors concede that “the sheer level of negative coverage gives weight to Trump’s contention, one shared by his core constituency, that the media are hell bent on destroying his presidency.”

CNNs Chris Cuomo afkrævede f.eks bevis for at der endnu ikke er beviser imod Trump i en besynderlig debat med en republikansk politiker. Det kaldes Trump Derangement Syndrome, at ellers normale og forstandige mennesker forlader deres intellektuelle fakulteter, når emnet er Trump. James Delingpole mener optimistisk, at Trump hysteriet er blevet så skingert at medierne snart vil blive set på, som drengen der råbte ulv.

Informations leder mener at fyringen af FBIs direktør James Comey kan være en fatal fejl og spekulerer på bagrund af “det kendskab vi har fra amerikansk presse og bøger til Trumps lyssky transaktioner som forretningsmand, hans brutale metoder og foragt for retsstatens principper“:

Skete det blot i et øjebliks vrede over Comeys uvilje mod at lade sig påvirke af præsidentens ønske om at stoppe eller fremskynde efterforskningen af sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og andre tidligere kampagnemedarbejdere?

Eller var det, fordi Trump ville have den mørke sky hængende over Det Hvide Hus væk, så han kunne få friere hænder til at regere og lovgive? Eller er grunden, at FBI’s efterforskning var kommet ubehageligt tæt på præsidenten selv og hans viden om Trump-kampagnens forbindelser til Rusland under valgkampen i 2015-16? Det er aspekter af sagen, som særanklager Mueller skal søge at afdække.

Som man kan læse på Breitbart, er der ingen sag imod Trump, da han tilbage i februar, fortalte daværende FBI direktør James Comey, at han ville ønske at der ikke var en sag imod Mike Flynn, der var trådt tilbage som præsidentens sikkerhedsrådgiver, da han var en fin fyr. Flynn havde løjet overfor vicepræsident Mike Pence om sine forbindelser til det russiske (det var løgnen og ikke forbindelserne, der kostede ham jobbet), men Comey var enig med præsidenten at Flynn var en fin fyr.

Dette ved vi fordi et notat fra Comey fornylig blev lækket til pressen. Som Stefan Molyneux forklarer, er Comeys notat ikke et officielt notat, men Comeys private, der har tjent til at fastholde hans egen opfattelse af møder og ordvekslinger, for at lette overblikket og sikre sig imod senere misforståelser. Der er altså ikke tale om et officielt referat. Andre mødedeltager, i dette tilfælde Trump, har ikke haft mulighed for at læse Comeys notater og gøre indsigelser.

Så hvorledes opfattede Comey så Trumps ønske om at Flynn gik fri af en undersøgelse? Svaret er simpelt, som ganske uskyldigt, da han under ed fortalte en senatshøring 3 maj at han ikke havde oplevet at nogen havde prøvet at stoppe en undersøgelse af politiske grunde - “that would be a big deal!”.

Og hvis vi skal følge Molyneux rationale giver det heller ikke mening at Comey skulle have opfattet Trumps bemærkninger som andet end en uskyldig bekymret, for hvad han ser som en uretfærdig behandling af en god mand. Comey var nemlig underlagt en pligt under strafansvar, straks at meddele justitsministeriet, hvis det var hans opfattelse at præsidenten ulovligt forsøgte at påvirke en undersøgelse eller retssag. Hvis Comey fremturer med, at Trump gik over stregen med sine bemærkninger, vil han være kriminelt pligtforsømmende. Men det vil stadig ikke være ensbetydende med at Trump rent faktisk gik over stregen, kun at det var Comeys rent private opfattelse på det givne tidspunkt, som han så stik imod sin pligt som FBI direktør, har holdt skjult i 3 måneder. Jeg kender ikke til 3-dimensionel skak, men i almindelig skak, har Comey sat sin dronning i slag.

Og måske mere end det, som Molyneux forklarer, da Comey har skrevet noter fra alle samtaler og møder med præsidenten (som en del af en FBI kultur, skriver New York Times). For dette tæller vel også den tidligere Obama administration, så offentligheden måske kan få indblik, hvad Comey diskuterede med tidligere præsident Obama, udenrigsminister Clinton og justitsminister Lynch - bla. om undersøgelsen af Hillary Clinton og den bemærkelsesværdig beslutning om ikke at retsforfølge hende stik mod bevisernes omfang. En rigtig lille Pandoras Æske, som der nu skal udleveres til Senatets Juridiske Komite inden 24. maj i år.

Men hvad betyder den slags detaljer, når vi nu har “det kendskab vi har fra amerikansk presse og bøger til Trumps lyssky transaktioner som forretningsmand, hans brutale metoder og foragt for retsstatens principper“?

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress