Folket stemmer med fødderne

Diverse, Multikultur, venstrefløjen — Sobieski on February 23, 2009 at 2:57 pm

I 1961 så den folkedemokratiske østtyske stat sig nødsaget til at bygge Berlinmuren. Årsagen var at østtyskerne så svigagtigt forrådte de helt ufatteligt humanistiske idealer som kommunismen havde fået realiseret i det unge revolutionære land. Alt for mange af disse kapitalens skødehunde kunne simpelthen ikke rumme de store tanker udspyet af giganter som Marx, Lenin og Stalin, og derfor drog de i hobetal over grænsen til det burgøjsiske Vestberlin.

Ironi til side - den bedste indikator på at noget var riv ragende galt i Østeuropa var menneskeflugten til vesten. I et land hvor folk reelt ikke havde stemmeret “stemte folk med fødderne”, og derved satte den demokratiske ånd et stempel på DDR regimet (og kommunismen), som denne ikke kunne vaske af igen. Class will always out!

Ligeså er det i de forhåndværende trendy brokvarterer i København. Fra Jyllandsposten:

Det er 10 år siden, at Malene Callisen begejstret flyttede ind i Korsgade på Nørrebro i København. Men utrygheden er kommet snigende.

Malene Callisen bor i Korsgade på indre Nørrebro mindre end 100 meter fra Korsgadehallen, hvor en 19-årig mand i sidste uge blev skudt i hoften af gerningsmænd i en forbipasserende bil. Det er blot ét af de ca. 50 skyderier på åben gade i København og især Nørrebro siden sidste sommer.

Hvordan er det at bo i Korsgade på Nørrebro for tiden?

»Det er fuldstændigt vanvittigt, at de skyder vilkårligt ned ad Korsgade, hvor vi bor. Det er skræmmende at tænke på, at jeg og min datter Carolina normalt går forbi hallen i Korsgade på vej hjem fra gymnastik nøjagtigt på det tidspunkt, da de skød den anden dag. Men netop den dag var vi gået lidt tidligt fra gymnastik, ellers kunne vi været blevet ramt af en vilfaren kugle. Mine kolleger fra Hellerup joker med, at de skal have skudsikre veste på, når de besøger mig. De kan slet ikke forstå, at vi tør bo her.«

Føler du dig utryg?

»Det kommer snigende. Jeg går ikke længere over Blågårds Plads om natten, jeg går først derned, når der er mange andre mennesker, og jeg kan ikke lade være med at holde øje med visse af de indvandrerdrenge, der hænger ud på pladsen. Jeg er blevet skeptisk og tænker, om de nu gør mig noget. Og det gør de jo ikke. Langt de fleste af dem er jordens sødeste unger, der er de første til at hjælpe, hvis du taber din bærepose, og det er mere sandsynligt, at du får stjålet din taske på Strøget, end det er her. Men jeg læser om skyderierne, om at de handler hash og at de er bander. Det påvirker mig.«

Hvad er det, der ændrer stemningen i kvarteret?

»Nogle af dem, der hænger ud på pladsen, har fået en hårdere attitude. De kører rundt i deres store biler på svenske nummerplader, og man får på fornemmelsen, at man skal holde sig fra dem. Korsgadehallen er ofte lukket pga. ballade, næsten hver dag er der nye smadrede ruder i butikkerne i gaden, og de smarte butikker efterhånden er forsvundet. Sidste år fandt politiet patroner, der var gemt i vores gård, og det virker som om, der er nemmere adgang til våben, end der var tidligere. Og resultatet er, at der er mere tomt på gaden.«

Hvordan var det anderledes, da I flyttede ind for 10 år siden?

»Der var nybyggerånd over kvarteret. Bydelen var blevet byfornyet, og mange synes som vi, at det var fedt at kunne bo billigt tæt på søerne og midt i en multikulturel bydel. Vi syntes, at det var fedt at hænge ud med muslimer og folk fra hele verden på Blågårds Plads. Det var festligt og charmerende, og jeg husker, at jeg syntes de muslimske mænd var så flotte. Der er stadig mange kvaliteter ved kvarteret. Min datter er fire år og går i en børnehave med 70 pct. indvandrebørn, og det er da fantastisk for hende. Hun lærer at omgås mange mennesker fra hele verden og for hende betyder hudfarve ingenting. Det ville hun gå glip af, hvis vi boede i en forstad.«

Overvejer I at flytte til en forstad?

»Ja. Der er mange, der ikke har lyst til at bo her længere, fordi de er utrygge, og vi har også overvejet det. Det gjorde vi også sidste vinter, da de brændte biler af, og da vinduet til min datters værelse blev knust af en krysantemumbombe. For os er det dilemmaet mellem det charmerende kvarter, hvor vi ikke altid føler os trygge, og den kedelige forstad, hvor vi kan føle os trygge.«

Hvad skal man gøre for at løse problemerne? Senest har politiet besluttet at sætte mere politi på gaden, gør det en forskel for dig?

»Nej. Fem minutter efter de har været i gaden, kan der jo skydes. Det så vi sidste år, da de kørte rundt i deres salatfade. Så snart de var drejet om hjørnet, blev den næste container sat i brand. Jeg har ikke noget enkelt bud på en løsning, men man bliver nødt til at komme til bunds i miljøer, og få fat i de få gangstertyper, der ødelægger det hele. Det handler ikke om, at jeg har noget imod indvandrere overhovedet, jeg vil gerne blive ved med at have et multietnisk Nørrebro, men det er bare gået skævt i kvarteret. Det er blevet et gangstermiljø, hvor de få har fået lov til at sætte dagsordenen.«

Der er ingen præmie for at gætte på hvor madammen sætter sit kryds, men det er med en vis skadefryd, at jeg svælger i denne historie. Som typisk venstreorienteret halal-hippie har hun snedkereret den stok, hun selv lægger ryg til, og nu hvor pryglene ikke længere er en pikant stimulation, men livsfarlig virkelighed, er udflytning til en monokulturel beskyttelseszone sikkert som amen i kirken. Den virkelige tragedie er, at folk som Malene Callisen ikke kan eller vil drage den politiske konsekvens af deres personlige handlemåde, og derfor begår hykleri af værste skuffe. Venstrefløjen får stadig sine stemmer fra Malene, mens medborgere uden finansielle midler til at flytte væk fra favela’en bare skal vende den anden kind til. Tak Malene, tak for din solidaritet!

6 Kommentarer »

  1. Om Malene.
    ‘…Det handler ikke om, at jeg har noget imod indvandrere overhovedet, jeg vil gerne blive ved med at have et multietnisk Nørrebro, men det er bare gået skævt i kvarteret. Det er blevet et gangstermiljø, hvor de få har fået lov til at sætte dagsordenen.«…’

    Jasåja!

    Dette afsluttende afsnit er centralt og ekstremt virkelighedsfornægtende.

    Bemærk endnu engang det allestedsnærværende ‘…men…’. Drømmen før - ‘men’, virkelighedsfornægtelsen efter - ‘men’. Alt, hvad der står efter ‘men’ er bortforklaring med ‘gået skævt’ og ‘gangstermiljø’, som intetsomhelst har med ‘et multietnisk’ miljø at gøre. Intet!

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 23, 2009 @ 4:52 pm
  2. II. Om Islam.
    Nu har Islam haft 25 år til at akklimatisere sig i Danmark. Hvordan er det gået?

    Ad helvede til i de store byer.

    Det gik bedst i begyndelsen med bedsteforældrene. Det er det samme med Islam alle vegne til alle tider.

    Lige nu er det ikke de bedst uddannede, der skaber de største problemer, men det kommer de til, når de finder ud af, at de hellere må realisere deres tro.

    Lige nu er det alle dummernikkerne, der manifesterer sig. bandernes opgør. De kriminelle indvandrere af muslimsk herkomst mod de kriminelle gammel-etnere og hinanden.
    Mønstret er klassisk Islam.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 23, 2009 @ 5:53 pm
  3. Ja, det er ved kontaktfladen mellem de kriminelle bander at de første gnister af borgerkrigen opstår. Nørrebro har næret slangen ved sit bryst længe, og nu er kroppen forgiftet så det er tydeligt for enhver.

    Comment by Sobieski — February 24, 2009 @ 10:17 am
  4. 1983 var skæbneåret. Siden er dansk økonomi I to omgange blevet kickstartet - senest af Anders Fogh Rasmussen. Nu skal det ske igen. Mantraet er VÆKST, for hvis ikke vi får vækst er den planlagte masseindvandring underfinancieret på grund af de mange pukkelryggede familier, som selvfølgelig strømmer samme ensrettede vej som arbejdskraftens frie bevægelighed.

    Banderne kickstarter utrygheden. De er en belastning. Men samfundsbelastningen har mange sider, som er blevet behandlet på denne blog. Belastningen gør, at vi må vi pukle for at skaffe midler til mennesker, der altid har ladet sig forsørge. Som ingen idé har om at yde efter evne og nyde efter behov.

    Der er også et genetisk problem i deres formeringstradition.

    Store problemer i troen,

    og i sygeligheden,

    og de parallelle verdener.

    Nu prøver politikerne igen at sætte gang i hjulene for at få råd - ikke til os, der har skabt værdierne, og som bor og lever her - eller til vor alderdom, men til de pukkelryggede, vinde og skæve familier, som samfundet overhovedet ikke har råd til at servicere i længden, fordi de ikke bidrager positivt til bruttonationalproduktet. Vækst på falske forudsætninger altså.

    Jeg hilser krisen velkommen, selv om den skulle ende med, at vi alle må tage til takke med offentlige suppekøkkener - blot indvandringen af ikke-egnede ophører.
    Det vil den automatisk gøre, når det ikke kan betale sig for disse familier at flytte til så fattigt et område som Danmark, der det ikke engang kan forsørge dem.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 25, 2009 @ 9:20 am
  5. Ja, jeg er helt med på hvad Sobieski skriver, jeg har det ligeså.

    Men det bringer mig frem til! viden, oplysning, indsigt!
    Jeg har taget det op med min hustru at, både min og hendes familie tilsammen er rimelig stor, brødre søstere fætter kusine børn børnebørn ect. Vi snakker aldrig (festlig lag, komsammen)om dette emne (bevist fra min side, men nogle ord falder der dog, men skab ikke evt. disharmoni med familien)

    Mit gæt er, at de fleste kan gøre sig lidt forståelig på engelsk, men ikke kan læse engelsk som læsere af denne blog kan, så hvis de skal have info om dette emne bliver det fra aviser tv radio på dansk, og så vil jeg påstå at de er meget dårligt klædt på i en diskurs, den danske blog verden er også et sted de ikke bevæger sig i, det er facebok ect.
    måske er twitter noget der trækker men det er som kort e-mail.
    Så der er (min formodning) 2 store stopklodser, kan ikke læse engelsk og har ikke indsigt i blog verden, men måske generalisere jeg for meget.

    Comment by Per N — February 25, 2009 @ 1:05 pm
  6. #4. Emeritus.

    Se det er jo en interessant indgangsvinkel, for det vil jo ,i yderste konsekvens, sige at vi egentlig godt kunne være et selvforsynende, harmonisk samfund, hvis vi ikke skulle leve op til de “forpligtigelser” der efterhånden er blevet (selv) pålagt vort samfund.
    Det vil så også sige at vi burde kunne leve af vort eget landbrug, uden nødvendigvis at være afhængige af energikrævende dyrkningsfremmende foranstaltninger, så som pesticider, kunstgødning og overdreven brug af energikrævende maskiner.
    Jeg syntes at bemærkningen “Jeg hilser krisen velkommen, selv om den skulle ende med, at vi alle må tage til takke med offentlige suppekøkkener - blot indvandringen af ikke-egnede ophører.” , er rigtig god (faktisk lige i “øjet”), blot er jeg ret sikker på at det der med de offentlige suppekøkkener, vil blive af begrænset omfang, da Danmark er og bliver et landbrugs kerneland, der kan brødføde en forholdsvis stor befolkning.
    Så ja, hvis vi skulle blive tvunget tilbage til tidligere dyder og forhold, så vil jeg efterhånden se det som, en styrkelse af befolkningen og landet.

    Comment by PB — February 25, 2009 @ 2:33 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress