Rifbjerg vakler måske i ytringsfriheden men ikke i økonomien

Diverse — Drokles on December 13, 2006 at 6:39 pm

Under Muhammedkrisen var Klaus Rifbjerg på banen med kritik af JP’s offentliggørelse af tegningerne af muslimernes pædofet. Det kom jeg til at tænke på da jeg på DR Deadline 22:30 07.dec 2006 hørte et interview med den store forfatter. Her forsvarer han sig mod angreb fra Ulla Dahlerup og da han bliver spurgt om han ikke også kan være nærgående i sine angreb mod eksempelvis statsministeren svarer han:

“Det er meget afgørende at have den diskussion, hvor vi råt for usødet kalder hinanden dét, som vi nu individuelt føler, at vi nu har lov til at kalde hinanden uden at slå hinanden ihjel.”

I Jyllands-Posten 13. januar 2006, 1. sektion, side 5 sagde han blandt andet

»Man siger meget flot, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes, og det kan den selvfølgelig ikke. Jeg vil citere Poul Henningsen og sige: Man kan være lidt elegant. Man behøver jo ikke hoppe 40 meter op i luften og finde den ømmeste tå i verden i den sammenhæng og så falde ned på den med en jernhæl. Jeg er ikke religiøs, men jeg vil sige som Herbert Pundik: Hvis man ikke har noget begreb om, hvad islam er, hvad arabisk bevidsthed er, eller hvad arabiske høflighedsnormer er, skal man være en lille smule fleksibel i stedet for at buldre ud med åndssvage tegninger, som ikke engang er gode.«

(…)

I et interview i Kulturweekend langer Rifbjerg ud efter regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik, som han finder menneskeforagtende og uhyggeligt nationalistisk. På samme måde mener han, at Muhammed-tegningerne tramper på en minoritet, der i forvejen ligger ned.

-Hvad tror du, PH ville sige om tegningerne?

»At man ikke kan eller skal forhindre nogen i at sige, tegne eller skrive noget som helst i dette land, men man skal lade være med at bruge det til at slå andre mennesker oven i hovedet med ud fra en forudsætning om, at de øjeblikkeligt skal begribe, hvad det handler om. Man forlanger, at de fra dag ét skal forstå, hvordan en dansk kultursammenhæng er, eller hvad vi synes er rimeligt. Det er dig, der skal bevise, at du er værdig til det her, siger man til de fremmede. Og så sparker man dem i røven.«

-Er det det, man gør ved at trykke tegningerne?

»Jeg har sagt så nuanceret, jeg kan, hvad jeg mener om den ting. Jeg vil ikke sige, at man ikke skulle have trykt dem, men man kunne måske have tænkt sig lidt mere om.«

Mit problem er at den gode Rifbjerg ikke modsiger sig selv, som jeg umiddelbart husker det. Hvad han siger om pædofet-tegningerne er et princip om ikke at sige eller gøre noget af de forkerte årsager. Og det er jo i høj grad en selvindlysende og ganske tom pointe. Han er dog underlødig nok til rask væk at beskylde sine modstandere for at have skumle motiver uden at han føler sig forpligtet til at bevise eller bare sandsynliggøre det. Og han vælger helt at overse at 150 mennesker rent faktisk blev slået ihjel på grund af den muslimske vrede over ytringsfriheden og at danske tegnere og politikere var truet på livet.

De mennesker der er uenige med Rifbjerg har skumle motiver og skal tænke sig om før de (mis)bruger ytringsfriheden. Rifbjergs egne motiver er rene, hvorfor han kan gøre brug af ytringfriheden, råt for usødet.

Med denne selvgode indstilling, som den store forfatter lægger for dagen har jeg heller ingen skrupler med at bringe følgende citat fra Ulla Dahlerup og jeg vil slå fast at det er sandheden:

Men der er meget i vejen med at være udenlandsdansker, at modtage store litterære ydelser via Kulturministeriets institutioner og så ikke ville være med til at bære samfundets byrder.

Af Folkeregistret fremgår det at: “Klaus Thorvald Rifbjerg, forfatter er udrejst af Danmark d. 5.3.1992. Sidst kendte adresse i udlandet er: Paseo del Limonar 3, 2 A, E-29016 Malaga, Spanien.”

Rifbjerg har altså været udenlandsdansker i 11 år. Hvorfor?

(…)

Sine økonomiske sager har Rifbjerg styret med stor overvågenhed og forstand, her er han ikke sjusket. Rifbjerg lever i velstand, velvære og boligmæssigt under usædvanlig gunstige forhold. I sin Politiken-kronik skriver Rifbjerg: “Hvis det kan interessere nogen - og det interesserer dødsikkert Ulla Dahlerup - har mine royaltyafregninger (altså det forlaget betaler én for retten til at udgive ens bøger) svinget mellem 50 og 75.000 kr. - om året.”

Når Rifbjerg ikke tjener mere på sine bøger, skylder han sine hårdt trængte forfatter-kollegaer og skatteyderne en forklaring. Hvad gør ægteparret Rifbjerg til så velstående folk, hvad har skabt så store forhold, hvor kommer velstanden fra? Ja, bibliotekspengene er ikke beskattede ved udbetalingen, det er B-skat. I 2002 modtog Klaus Rifbjergs over en halv million ubeskattede kr. i biblioteksafgift, præcist 501.821 kr. Siden 1979 har Rifbjerg også været på livsvarig kunststøtte.

Under henvisning til offentlighed i forvaltningen har jeg spurgt om, hvor Rifbjerg betaler skat. Sagen er overgivet fra Kulturministeriet til Skatteministeriet. Det Rifbjergske skattecirkus som udenlandsdansker er sikkert bundet juridisk korrekt sammen med snilde reb, hæfteplaster og vakre juridiske fiksfakserier, men det er ikke moralsk rigtigt overfor den danske befolkning med verdens hårdeste skattebyrde.

Rifbjerg har en ejendommelig måde at være socialist på. Jeg har også bedt om en redegørelse for, hvor mange millioner i legater, alskens støtte, præmier, honorarer og bibliotekspenge denne ene forfatter har fået udbetalt gennem alle årene. Svaret kommer senere via Rigsarkivet. ( I 1974 har Rifbjerg f.eks. fået et arbejdslegat på 17.000 kr., som han må returnere. Hvad er det for en historie?)

Kulturministeriets havde i mange år intet loft var over, hvor meget en enkelt forfatter kunne skrabe til sig af biblioteks-afgift pr. bind, på fattigere kollegaernes bekostning. Rifbjerg står ifølge Det Kongelige Bibliotek for ca. 100 bogtitler, så stort er talentet ikke, men det var biblioteksafgiften. For at undgå velhavende forfatteres magtmisbrug er reglerne blevet ændret både i 1999 og i 2003. En alarm-lampe har altså blinket. Beløb indtil 328.134 kr. udbetales nu uden reduktion. Af beløb over 328.134 kr. og indtil 437.512 kr. udbetales halvdelen. Af beløb over 437.512 kr. udbetales en tredjedel.

Kulturkampen handler også om stop for misbrug af offentlige midler.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress