Mchangama (og andre) i forsvar for Wilders ret

EU, Forbrydelse og straf, Londonistan, Multikultur, islam — Drokles on February 16, 2009 at 2:55 am

Fra Berlingske Tidende

Den britiske regering har besluttet, at den hollandske politiker Geert Wilders, ikke må rejse ind i landet, da han ifølge regeringen udgør ”en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse”, hvilket i henhold til EU-reglerne om fri bevægelighed kan begrunde afvisning af EU-borgere. Wilders er inviteret til at vise sin kontroversielle Fitna film for en række britiske parlamentsmedlemmer i det engelske Parlament. Den britiske beslutning om at afvise Geert Wilders er muligvis i i strid med EU-reglerne for fri bevægelighed. Det er således svært at se, at Wilders besøg skulle udgøre en alvorlig trussel mod en samfundsmæssig interesse. Wilders holdninger er således ikke forbudt i Storbritannien og han er (heldigvis endnu) ikke dømt i sit hjemland. Under alle omstændigheder er beslutningen endnu et sørgeligt eksempel på, i hvor høj grad den nuværende britiske regering er villig til at give køb på de grundlæggende rettigheder, som man med rette kunne forvente briterne var de fremmeste til at forsvare i Europa.

Og så videre. Jeg er helt enig med Mchangama. En unavngiven læser af Jyllands-Posten kommer med denne fine pointe

Islamofobi. Ordret oversat betyder det frygt for islam, og hvem er det egentligt, der i disse dage er mest bange for islam:

Den dødstruede Geert Wilders eller den engelske regering? Wilders erklærer åbent sin frygt for ortodoks islam og opfordrer muslimerne til at rive de voldsopfordrende koranvers ud af helligteksten. Han indrømmer, han er bange, men giver ikke efter for sin frygt.

Den engelske regering derimod indrømmer på intet tidspunkt, at frygt for islam skulle ligge bag indrejseforbuddet mod Wilders. Alligevel er det lige præcis frygt, der pibler ud mellem linjerne i begrundelsen for indrejseforbuddet: Hensynet til den offentlige sikkerhed, hedder det, nødvendiggør det uhørte indgreb mod Wilders.

Kommer Wilders, opstår der usikkerhed, så vil, må man formode, visse muslimer skabe ballade. Det er altså frygt for optøjer, der ligger bag suspensionen af frihedsrettighederne. Frygt, lad os nu bare sige det ligeud, for islamiske trusler. Men lige præcis dét siger den engelske regering ikke, ikke åbent.

Og Pittelkow ridser perspektiverne op ligeledes i Jyllands-Posten

En del mennesker i Europa med muslimsk baggrund har taget oplysningsværdierne til sig. Men et betydeligt antal er præget af værdier, som er fjendtligt indstillet over for oplysningstraditionen. I tråd med dette ønsker halvdelen af danske muslimer, at bøger og film, der angriber religion, bør forbydes ved lov (Danmarks Statistik/CEPOS)

I FN forsøger de muslimske lande for tiden at få religionskritik sidestillet med racisme i forbindelse med den såkaldte Durban IIkonference.

Med udvisningen af den folkevalgte Geert Wilders alene på grund af hans synspunkter i samfundsdebatten gør den britiske regering fælles sag med frihedsfjendske muslimske kredse mod oplysningsværdierne. Hvilket svigt.

Dermed sender man et uhyggeligt signal for fremtiden: I takt med, at muslimer kommer til at udgøre en stadigt stigende andel af Europas befolkninger, vil regeringer som den britiske opgive mere og mere af oplysningstraditionen.

Frihedsværdierne i vores samfund trues således ikke alene af autoritær islam. Der finder også et afgørende værdiopgør sted inden for den europæiske verden. Dette opgør står mellem oplysningstraditionen og den politiske korrekthed.

Fronterne trækkes stadigt hårdere op og udviklingen går kun en vej. På et tidspunkt vil et af de europæiske lande opleve en “social” uro, der i intensistet vil opleves af alle, som en borgerkrig. Væk vil være de lyksalige blår i øjnene, væk vil være bortforklaringer og fornægtelse og den opfattelse af udviklingens uvirkelighed, der får de fleste til at mistro, hvad de allerede godt ved. Det afgørende bliver i den situation, hvor afgørelsens time står klart for alle, hvad man konkluderer. Skal staten indskrænke den frie tanke yderligere eller skal vi tage opgøret med fascismen, mens vi stdig står stærkt. Her står Danmark stærkt da vi før alle andre europæiske lande har udviklet et sprog for islamkritik og national hævdelseer accepteret af flertallet og som i sin klare logik og uafviselige præmissesæt tilbageviser de stadigt mere desperate beskyldninger.

Det er historien om de to biologer, der under en udflugt i skoven støder på en stor bjørn. Den ene udbryder, at det nu er ude med dem, men den anden svarer triumferende at han har sine bedste løbesko på. Da den første indvender at Bjørnens løbehastighed så langt overgår mennesket, selv med “sine bedste løbesko på”, svarer den; Jeg skal ikke løbe fra bjørnen, jeg skal bare løbe fra dig! Det første europæiske lande, der bryder sammen vil samtidig give alle andre lande muligheden for det klare valg.

1 Kommentar »

  1. ”Det første europæiske lande, der bryder sammen vil samtidig give alle andre lande muligheden for det klare valg.”

    Det er lige præcis det jeg altid har ment!! Når et land ”falder” vil verdenen vågne op, og gøre noget ved problemet. Danmark er i så fald udenfor farezonen. Vi er vist ikke i tvivl om, at England og Sverige er dårligere stillet end os. Problemet er bare: Vil det faldne land være til at redde igen?

    VH
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — February 16, 2009 @ 5:43 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress