De semantiske bortforklaringer

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on February 16, 2009 at 5:14 am

Cepos undersøgelse om de danske muslimers religiøse ærekærhed har vakt en del røre. Nu haster de muslimske organisationer ud for at forsvare religionens stadigt mere blakkede renomé. Til Jyllands-Posten siger Asmaa Abdol Hamid

»Det er for let at sige, at dette er udtryk for manglende integration. Fra mit arbejde som socialrådgiver taler jeg med mange velintegrerede muslimer, som nok ville svare ja til dette spørgsmål. Men det gør de, fordi de ikke skelner mellem angreb på religion og angreb på religiøse mennesker. Det er ikke udtryk for, at de ikke ønsker, at deres religion bliver udfordret, de vil blot gerne beskyttes af lovgivningen,«

Det er den velkendte “det er en misforståelse”, som i sidste ende er at undskylde sig med, at man er dummere end andre, siden man ikke kan forstå et simpelt spørgsmål. Vi må jo holde fast i den voldsomme diskrepans mellem muslimer og danskere og det taler jo ikke til deres fordel, hvor man med velintegreret vel må antages at kunne forstå et simpelt spørgsmål.

Formanden for Kritiske Muslimer Sherin Khankan indvender

»Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion. Jeg mener, at undersøgelsen er manipulerende, fordi Cepos er med til at konstruere et modsætningsforhold mellem islam og demokrati og islam og ytringsfrihed. At angribe en religion har intet med saglig religionskritik at gøre,«

»Det er usagligt, fordi hvad skulle formålet med at angribe religion være? Ved at bruge ordet angribe får Cepos det til at se ud, som om halvdelen af indvandrere og efterkommere er imod religionskritik, men det tror jeg ikke, at de er,«

»Religionskritik er en væsentlig del af demokratiet og noget, de fleste støtter. At angribe religion er efter min mening et værre udtryk end hån, spot og latterliggørelse af religion. Det rammer muslimerne hårdt, og derfor tror jeg, at de svarer, som de gør,«

Mens Sherin hudfletter ordet “angribe” undgår hun det andet ord “forbud” og leverer intet svar på hvorfor danskerne ikke går ind for et forbud selvom “Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion” - hvis ellers vantro har en sund fornuft. Og der kan man jo igen spørge til, hvad, der er sund fornuft. Nu vi er ved semantik er det også værd at hæfte sig ved ordet saglig, når det kommer til kritik af islam. Tidligere formand for Fædregruppen på Nørrebro i København Khalid Alsubeihi sætter rammerne ved

…offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne burde kunne straffes, og at det eksempelvis skulle være forbudt at hævde, at profeten Muhammed var pædofil.

»Jeg mener, ikke det ville gå ud over den frie debat at forbyde angreb på religion. Man kan sagtens have en fri og saglig debat og samtidig forbyde hån,«

Det er usagligt at slå fast at i og med at Muhammed blev seksuelt opstemt ved synet af et barn, som han derefter systematisk voldtog over en årrække er han, hvad man kun kan betegne, som en pædofil. Med de erfaringer vi har fra folk, som Kritiske Muslimer i Dialog og deres højrøstede støtter i diverse skumle foreninger og på venstrefløjen er Geert Wilders brug af Koran-citater og udklip fra førende islamiske imamers fredagsbønner også usaglig kritik. Det er også usagligt, at påpege at Muhammeds hadefulde syn på jøderne, som det fremgår både af Koranen og Hadith og hans massakrer på jøder har nogen sammenhæng endsige indhold. Det er i det hele taget usagligt at omtale indholdet af Koranen eller gennemgå Muhammeds bedrifter.

Hvad, der er endnu mere usagligt er at sammenholde disse usagligheder, med den sandhed, som alle troende muslimer udtrykker i tide og utide, at islam er det endelige budskab og at intet står at ændre for det giver den helt usaglige konsekvens at pædofili, tyvagtighed, blodtørst, jødehad, afstumpethed osv er iboende karakteristika ved islam og at disse vil plage de islamiske samfund. Det er derfor også usagligt at påpege netop at da disse karakteristika plager den islamiske verden har det noget, som helst med islam at gøre. I det hele taget er alt andet end gedigne løgne om islam usagligt. Så meget for Sherin Khankans konstruerede modsætning mellem islam og ytringsfrihed. Men den tidligere fædreformand er også en sagtmodig mand

»Jeg så helst, at gode manerer kunne forhindre angreb på religion, men desværre har vi set flere kriser, hvor muslimer er blevet angrebet, og Danmarks omdømme har lidt skade,«

Frihed skal ikke bruges og Danmarks omdømme skal måles i Mordors svovlpøl også kendt, som den islamiske verden. Herligt med den fædregruppe venstrefløjen vil have skal fremme integrationen. Hvorledes forestiller man sig at denne gruppe skulle kunne argumentere overfor de “socialt udsatte unge” at man skal leve et produktivt liv i at smafund, som selv fædrene foragter substansen af?

3 Kommentarer »

  1. “Jeg så helst, at gode manerer kunne forhindre angreb på religion,”

    Sådan har jeg det også. Kunne vi starte med at kigge på koranens syn på ikke-troende og anderledes troende?

    Comment by Janne — February 16, 2009 @ 3:08 pm
  2. Jo, men det vil udlægges som hadetale eller, hvad pokker de vil kalde det.

    Comment by Drokles — February 16, 2009 @ 4:22 pm
  3. ”Cepos er med til at konstruere et modsætningsforhold mellem islam og demokrati og islam og ytringsfrihed.”

    Fuldstændigt korrekt!
    Islam har intet med demokrati og ytringsfrihed at gøre.
    Jeg kender godt undersøgelsen af, hvor mange der ville have reliliøse krænkelser forbudt. Til gengæld er det de færreste af dem, der vil have sharia i Danmark.
    Måske fordi kontanthjælpen i så fald ville forsvinde…

    VH
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — February 16, 2009 @ 6:04 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress