Verden inden i Ellemann

Diverse — Drokles on February 14, 2009 at 12:42 pm

Det indledende afsnit fra Ellemanns seneste indlæg på sin blog på Berlingske Tidende lyder

Det er ikke klogt af den britiske regering at true den hollandske politiker Geert Wilders med indrejseforbud. Det vil give ham et helt ufortjent martyrium, som han allerede er i fuld gang med at indkassere. Og det vil bestyrke hans meningsfæller over hele Europa i deres vrangforestillinger om, at de står som ytringsfrihedens fremmeste forkæmpere, og at andre frygtsomt har underkastet sig ”politisk korrekthed”.

Altså at en lovligt valgt politiker fra et andet EU og NATO land og som er dødstruet for sine meninger bliver nægtet indrejsetilladelse fordi han advarer imod imamer, der opfordrer til terror, drab på jøder og bekæmpelse af åndsfriheden er udtryk for en vrangforestilling. Velkommen til Verden inden i Ellemann.

For et par dage siden skrev jeg om den Radikale Krise, hvor jeg angreb Seidenfaden fordi han, som det Radikales Verdensbilledes førende polemiker/intellektuelle er en god indikator for deres argumenters skrøbelighed. Seidenfaden kaldte nemlig værdikampen en “giftig og usaglig cocktail” og mente at “Virkelig politisk potente løgne rummer for det meste halve og kvarte sandheder“, hvilket selvfølgelig var møntet på alle hans modstandere. Men det viste sig at det var ham selv, der var usaglig og løgnagtig.

Men Seidenfaden er ikke den eneste for den tidligere udenrigsminister har siden Muhammedkrisen, som han insisterer på at kalde karrikaturkrisen for at indikere at det er tegningerne/ytringerne, der var problemet og ikke emnet, kastet sig ud i en intens moralisme, hvor ikke blot usagligheder, halve og kvarte sandheder og løgne udgør præmisserne, men hvor giftighed får en ny betydning. Den dødsdømte Wilders latterliggøres, som søgende et martyrium, som om han spekulerer i sin egen død og kaldes for provokatør, der håber på at oppiske konflikter kun for at mele sin egen kage, der - da den aldrig defineres - blot må være konflikten i sig selv. Kan man være et større skiderik?

Ellemanns giftige motivanalyser og selvmodsigelser dækker sammen med halve og kvarte sandheder over en mangel på viden.

Problemet er, at denne tiltale – og nu indrejseforbuddet – er vand på Wilders’ mølle. Det fjerner nemlig opmærksomheden fra det selvmodsigende i hans egne handlinger: Han vil have Koranen forbudt i Holland – og hvordan det kan kombineres med den totale ytringsfrihed, han hævder at stå for, er jo lidt af en gåde…

(…)

Han har sammenlignet Koranen med Hitlers ”Mein Kampf” – og det er naturligvis stærk tobak for de millioner af mennesker, der betragter Koranen som et helligt skrift.

I Holland er Mein Kampf forbudt og da Wilders mener at kunne argumentere for en lighed mellem Mein Kampf og Koranen er det derfor aldeles ikke selvmodsigende at forlange Koranen forbudt i forbindelse med gældene hollandsk lov, den hollandske lov, som Ellemann håber vil dømme Wilders for at sprede had mod muslimer. Der er altså ikke tale om ytringsfrihed, som Ellemann vil have os til at tro, men om lighed for loven.

Om Wilders film Fitna siger Ellemann

Jeg så filmen, da den kom – og den kan stadig ses på nettet. Jeg vil opfordre til at se den – med et åbent sind. For den er grusomt manipulerende. Det er tydeligt, at han har haft meget professionelle medie- og reklamefolk til at hjælpe sig med at præsentere en masse løsrevne udsagn og Koran-citater, sat ind i sammenhænge, der skal ”afsløre” en verdensreligion som middelalderlig og fascistisk. Min egen reaktion, da jeg så filmen, var, at hvis man lavede en tilsvarende film og kristendommen og Bibelen, kunne man også have lavet en bloddryppende og gruopvækkende film om alle kristendommens negative sider…

Det er fint at Ellemann ikke blot har set filmen, men også opfordrer alle til at se den “med åbent sind“. Men Ellemanns åbne sind er baseret på en mangel på viden om emnet - man skal heller ikke være helt blank. Han påstår at den er manipulerende og at man kan lave et tilsvarende værk om kristendommens negative sider, men han argumenterer på intet tidspunkt, hvad den manipulerer med. Den overflod af citater fra imamer, der opfordrer til drab med udgangspunkt i Koranen og tilhørende religiøse skrifter er jo ikke løsrevet, men essensen i deres prædiken. Hvad kan citater, som “Allah is happy when non-muslims are killed” eller “Kill Jews for Peace” dog være løsrevet fra?. Disse og lignende citater er nøjagtigt og ubestrideligt motivet for de mange terrorister og terrorsiter in spe og deres hjælpere og sympatisører rundt omkring i verden, hvor islam har vist sit ansigt. Fitna er lavet over den samme skabelon, som man afdækker nazismens tankgods, nemlig at give et portræt fra tanke til handling.

Ellemann giver heller ikke et eneste eksempel på kristendommens negative sider, der åbenbart og sært selvmodsigende også er bloddryppende og gruopvækkende. Der er faktisk ingen argumentation overhovedet, der handler om emnet i Ellemanns indlæg. Der er kun postulater om, hvem der er intolerante og prædikater, der enten skal dømme folk ude eller inde - og nøjagtigt, som hos Seidenfaden tror Ellemann, at man kan opløse kritik af islam ved at kalde den en “verdensreligion“.

Ellemann mener at Fitna, der ikke indeholder andet en islamiske prædikanters tale og citater fra Koranen er “..en klar opfordring til religionskrig” og alternativet til at give Wilders det “ufortjente martyrium” er fri debat “– samtidig med, at man gør sit bedste for, at “…dem, der skal provokeres, holder sig i ro“. Her er Ellemann igen fanget i en selvmodsigelse og vi er endda inde ved selv grundpræmissen for hans argumentation. Ellemann skeler med stor beundring til Hollands eksempel hvor det i “beundringsværdig grad” er lykkedes at holde “dem, der skal provokeres” i ro.

Håndteringen i Holland af Wilders provokationer rummer et skoleeksempel på, hvordan et godt samarbejde med de muslimske medborgere kan føre til rolige reaktioner. Sådan som vi også oplevede det i kølvandet på den hjemlige karikatur-krise, hvor trykket blev taget af mange tilspidsede situationer gennem et samarbejde mellem f.eks. myndigheder og imamer.Det er et samarbejde, som er udviklet videre siden da – bl. a. med medvirken fra PET og de kommuner, der har problemerne tæt på kroppen.

Ellemann antager, som det naturligste i verden - og det er med rette - at kritik og personlige meninger om religionen islam kan føre til uroligheder. Han mener endda at, der er kommuner, der har “problemerne tæt inde på kroppen” og da Wilders film og udtalelser via internettet er lige tilgængelig i alle kommuner må vi vel antage, at det at have mange muslimer omkring sig er at have “problemerne tæt inde på kroppen“! Det er jo netop det utålelige og meget farlige i at, der overhovedet kan opstå problemer når den frie tanke ytres, der er Wilders pointe.

Men Ellemann står fast på at Wilders er problemet fordi hans meninger er skyld i den vold muslimerne begår. Det var hans film Fitna, der nøjagtigt, som de danske Muhammedteginger “skabte ballade” og altså ikke de mennesker, der rent faktisk skabte ballade. Med samme logik tager han derfor Imam Abdul Wahid Petersen i forsvar og skoser Karen Jespersen for at kalde ham ekstremist for også Petersen har gjort “…et stort og beundringsværdigt arbejde“, hvor “…trykket blev taget af mange tilspidsede situationer“. Hvilke tilspidsede situationer? Er det nogen der kan retfærdiggøres i at andre har ytret deres mening?  Det svar giver Ellemann ikke men kommer istedet eventuelle indvendinger om dette selvmodsigende gøgl i møde ved at slutte sit indlæg med dette giftige prædikat af sine modstandere

Det har undret mig, at så få har taget afstand [fra Karen Jespersen]. Men her er muligheden. Hvis man da kan komme til for det læs af organiserede indlæg fra Den Danske Forening og andre Wilders-støtter, som kan ventes på denne blog i de kommende dage…

Lad os høre fra en af disse Wilders-støtter, der så vidt vides ikke er med i Den Danske Forening.

“They caved in like a bunch of boneless spineless pussies!”

8 Kommentarer »

  1. Det er en fin analyse af Ellemanns udgydelser, men er det ikke spild af tid?

    Comment by Cykelsmeden — February 14, 2009 @ 5:00 pm
  2. Tak og jo, men “han stod så godt for hug!”

    Han er et typisk udtryk for den letkøbte tankegang, der præger debatten om ytringsfriheden.

    Comment by Drokles — February 14, 2009 @ 9:57 pm
  3. Uffe Ellemann er politiker og derfor helt på linje med AFR.

    Tillad mig at citere mig selv fra Snaphanetråden: ‘Moderat muslim halshugger sin kone’.

    14. februar 14:08.
    ‘…
    Megen erkendelse kommer drypvis og trægt.

    Tag nu Wilders. Hvad er der galt med ham, som ikke er galt med Wafa Sultan og alle de andre? Jeg har funderet en del over, hvorfor Anders Fogh ikke kan med Wilders og dog går ind for ytringsfriheden inklusive de tolv satiriske tegninger og lever fint med Pia Kjærsgård. Det har på mig virket selvmodsigende og gådefuldt.

    I går kom jeg så til at skrive ‘and so what’ her på tråden (Snaphanens! m.a.). Af en eller anden grund kunne jeg mærke, at jeg ramte ved siden af.

    Alt kommer af, at jeg er lidt tungnem. Men midt i min morgenmad dæmrede det omsider. Mand, du er jo ikke politiker. Tænk dig om.

    Selvfølgelig. Wafa er ikke noget politisk problem, men Wilders! - Han er som folkevalgt politiker et stort problem. Han kan aktivt ændre den politiske dagsorden på europæisk plan, hvis han får opbakning nok. Nøjagtigt lige som Pia Kjærsgård kunne gøre det på dansk grund. Derfor blev hun i sin tid beskyldt for alt muligt. Hun fik bl.a. ligesom Wilders prædikatet - HØJREORIENTERET, suspekt, suspekt hæftet både på sig og på sit parti, indtil nogen gik ind og påpegede, at en meget stor gruppe af hendes vælgere faktisk kom fra venstrefløjen (socialdemokratiet). Ser man på hendes partiprogram er det ganske tydeligt socialdemokratisk inspireret.

    Hvorledes opnåede PK endelig indflydelse, og hvorledes slap hun ud af karaktermords-fælden? Det gjorde hun den dag, det blev politisk vigtigere for Anders Fogh at tælle til 90 end at måtte finde sig i en ændret politisk dagsorden.

    Geert Wilders befinder sig netop i øjeblikket i samme situation, som Pia gjorde - før hun blev stueren, og en borgerlig politiker kunne tælle til 90.

    Men Wilders er langt farligere end Pia. For hans projekt er europæisk. Pias er dansk.

    Det forklarer samtidig, hvorfor tallerkenvenderen, Anders Fogh så ubehageligt og ubesværet tager afstand fra Wilders. GW sidder i Holland og har ingen stemmer at tilbyde Fogh, mens Anders Fogh meget indlysende har langt større europæisk-politisk fordel af med den ene hånd at demonstrere, at han holder sig for næsen og med den anden at holde Wilders ud fra sig i to fingre, Alle de EU-sammensvorne klapper i deres små hænder og en stor stilling venter.

    I denne uforpligtende sammenhæng ser man politikeren og opportunisten, AFR folde sig ud og isolere Wilders, ganske som den danske kulturelite, venstrefløjen og medierne i sin tid gjorde med Pia K. At han ikke forfalder til de samme modbydelige virkemidler er udelukkende et spørgsmål om stil og position…’

    Uffe og Anders er meget naturligt sammensvorne tihængere af EU’s indvandringspolitik, så længe den sikrer fri adgang til Mellemøstens olie. Forskellen på de to er, at AFR er ansvarlig for den førte politik, det er Uffe ikke. Det bærer hans kommentarer i høj grad præg af. Hans tilgang til FITNA er lige så langt ude i hampen, som Ida Auken var på sin hjemmeside. Han prøver også med sit ‘åbne sind’ at spærre sine læseres sind inde i en helt uholdbar Uffe-tolkning. Politikeren Uffe er med sin FITNA-invitation folkeligt til grin uden at kunne se det.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 15, 2009 @ 1:56 pm
  4. Jeg ved ikke hvor dumme den arrogante, manipulerende, fakta-forvridnings og utroværdig Uffe Ellermandslinge tror vi er?
    Ligesom Stockholmsyndromet, tror jeg et nyt begreb efterhånden trænger sig på, nemlig, UF!Ellemansyndromet!
    Yndefuldt er det ihvertfald ikke, snare ynkeligt.

    Ikke engang hvis jeg stiller mig på hoved! giver Ellermandslingens udgydelser mening, selv ved fakta redigering af uffes, skal vi mildt sige, løgnagtigheder. De eneste der måske kan forstå syndromet Ellemandslingen, er vel efterhånden kun Tøger Seidenforfanden’da og satanisten Rune Englebræk!og DDR-socialisten das Frau liebermuslim Knudsen.

    Ynkelige, ynkelige Uffe……

    Comment by li — February 15, 2009 @ 2:32 pm
  5. Til Li.

    Det er helt normalt, at det segment, vi tilhører, plejer at blive udsat for kulturelitens, café-latte segmentets og venstrefløjens eder, forbandelser, skældsord og ondskabsfulde øgenavne - Vi bander ikke engang og er i det hele taget alt for dannede, kultiverede og kloge til at grise os selv og andre til ved at bruge den slags usmagelig omgang med sproget.

    Imidlertid, nu hvor du er kommet ind på det:
    For nogle årtier siden var der en anden Seidenfaden i det offentlige rum, som mange ikke brød sig om. Han var udpræget højrefløjser og ikke altid lige socialkompetent. Derfor undgik han naturligvis ikke sin skæbne og fik snart prædikatet: ‘Føjdensaten’. Jeg ved så ikke, om du har hørt den variant. Det synes Tøger at have gjort og taget ved lære af. Han har jo valgt side og er blevet socialkompetent på en anderledes måde end den ældre generation, han har erstattet.

    Derfor hører man heller aldrig øgenavnet længere. Man har ‘glemt’ det. Tøger er åbenbart go’ nok. - Blot til din orientering!

    Spørgsmålet er nu - hvor i alverden kom mon udtrykket ‘Føjdensaten’ dog fra?
    Mig var det ikke. Jeg kunne ikke drømme om at tage ‘Føjdensaten’ i min mund ‘Føjdensaten’ og lignende rammende navne skal man holde sig fra. føj for satan for et ord - især i det offentlige rum.

    Med venlig men lettere ondskabsfuld, retrospektiv hilsen

    Comment by Emeritus — February 15, 2009 @ 5:31 pm
  6. @ Til Emeritus
    Pæne lydige piger opnår ingenting, jo, en affaldssæk over hoved!
    Jeg syntes bestem ikke du er tungnem, da din overstående morgenmads analyse af de underlige hændelser med AFR, herefter giver en logisk mening. Jeg har selv undret mig over AFR adfærd, men har slået det hen med, at han bare fedtede for at få et godt overbetalt job i de fhv. statsministers pensions foretagende EU.

    Nej, jeg har ikke hørt øgenavnet “Føjdensaten” men Tøger Silketråd. Nogen personer kan være så “øretæve” indbydende med deres misinformation, skævvridning af fakta for ikke at bruge ordet bevidst løgn, manipulerende, arrogante møgsvin, bevidst falske for at opnå noget, hensigten helligere midlet!, bevidst overfører skylden på ofret, tilsvine ofret, forherlige voldspersonerne osv af UF!Ellermandslinge syndromet, så de fortjener sgu et andet navn! eller flere tillægsnavne.

    Dat lader åbenbart til, at socialkompentancer til lederstillinger i medierne incl (D)DR og mere i lønposen, kun kan opnås med dhimmi kryben og socialdemokratisk partibog iorden!
    Derfor har vi vores ufortjente misinformation, for ikke at bruge ordet propaganda virksomhed og folkeopdragne medier.
    Faktisk kan man sige, vil du frem i medie verden så kryb for muslimerne og slidsk for vensterfløjen.

    Hvem fandt så på det rigtigt beskrivende ord af Tøger Føjdensaten, det virkelig godt :-)

    Comment by li — February 16, 2009 @ 2:00 am
  7. Emeritus har ret. Det var den samme konklusion Søren Krarup nåede til da det til hans store forbitrelse gik op for ham, at Anders Fogh ikke var en hædersmand, men blot en politiker. Ak, hvor lavt kan man synke?

    Anders Fogh er realpolitiker og han ved hvor hans mandat ligger. Derfor er hans flertal så afgørende for os andre at sikre. Naser Khaders ønske om “en anden Anders Fogh” var således også en personbeskrivelse. Anders Fogh er den Anders Fogh, der skal til så lad os arbejde for at det bliver en Anders Fogh med rod i det nationale.

    Comment by Drokles — February 16, 2009 @ 5:22 am
  8. Til li.

    Mit gæt er, at ‘Føjdensaten’ er endnu et resultat af venstrefløjens sprogpleje, som jeg egentlig forsøger på giftig vis antyder i min kommentar.

    Det giver knap så god mening, at øgenavnet stammer fra samme fløj, som den gamle ‘Føjdensaten’ tilhørte, men intet er helt umuligt. Det kommer trods alt også an på, hvem man har trådt over tæerne - og hvor hårdt.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 16, 2009 @ 4:00 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress