To bud på Finanskrisen

Diverse — Drokles on February 8, 2009 at 9:27 pm

5. februar beskrev Politikens leder den finansielle krise i dystre vendinger.

 De blodrøde tal fra bankerne, som vil gå igen, når de øvrige banker offentliggør deres regnskaber, er et varsel om, at de to statslige hjælpepakker til bankerne langtfra er nok. Bankernes tab er så voldsomme, at de vil være utilbøjelige til at påtage sig nye risici. Tværtimod må man forvente, at der bliver skruet voldsomt ned for udlånene. 

I dag gik Jyllands-Postens leder imod pessimismen og betegnede, hvad, der efter deres opfattelse er naturlige økonomiske udsving, som alarmisme

Javel, 2008 var et vanskeligt år. Den globale kreditkrise, den globale finanskrise, recessionen i nogle lande samt vækstpausen i dansk økonomi har medført tab. Men kendsgerningen er, at tabene i Danske Bank i 2008 udgjorde 0,5 pct. af bankens samlede udlån.

Det svarer til, at en familie med et rådighedsbeløb på 10.000 kr. om måneden mister en halvtredser. Kedeligt, men næppe noget der vælter familiens økonomi endsige får den til at foretage gennemgribende justeringer af budgettet; blot at være mere påpasselig.

Der er i tiden en beklagelig tendens til at konstruere en krise, der reelt ikke findes i Danmark.

Den økonomiske vækst holder pause, og bankernes gensyn med klassiske dyder har en effekt på især erhvervskunderne.

Der er lagt i kakkelovnen til en “hvad sagde vi?” situation.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress