Trump og debatten

Diverse — Drokles on December 11, 2016 at 2:20 am

trump-meltdovn

En læser mindede klogt om at “klappe hesten lidt” når det kom til eventuel begejstring over Donald Trumps sejr over Hillary Clinton. For, argumenterede læseren, hvis Trump viser sig at blive “en politisk katastrofe, så vil det kaste modstanden mod det etablerede politiske korrekthed ud i en dødelig tomhed og give “globalisterne” ny og kraftigere styrke.” Dette er rigtigt og jeg er helt enig. Jeg har selv flere gange betegnet Trump som en mulig charlatan, men har foretrukket ham til trods, fordi han stod for et opgør med en politisk retorik eller et paradigme om man vil, som har underdrejet den vestlige verden.

Det er en retorik, hvor den siddende præsident ikke har villet kalde fjenden islam ved sit rette navn ud fra en perverteret ide om at fortrængning fører til forløsning. I stedet fortalte præsidenten til klapsalver i FNs hovedkvarter, at fremtiden ikke må tilhøre de, der gør grin med islams profet Muhammed. Det er de samme ord, som muslimske trerrorister råbte i gaderne efter at have massakreret redaktionen på Charlie Hebdo få måneder senere. De samme ord som gjalder hver gang vi ser et terrorangreb.

Venstrefløjen så ikke problemet i at være på ideologisk linje med en morderisk fjende og morede sig istedet over Obamas underdrejede humor, da han under præsident valgkampen heller ikke ville nævne Hillarys modkandidat Donald Trump ved rette navn. Trump blev  fortrængt til samme bås som aktiv islam i håbet om at også han ville forsvinde. Men fortrængning øger kun frygten, for at parafrasere en kendt børnebogsfigur. Og Trump forsvandt ikke, han vandt. Og det vil muslimerne også, hvis vi følger Obamas og venstrefløjens realitetsfornægtelse.

Trump har åbnet posen helt op og amerikanerne kan diskutere de emner, de selv mener er alvorlige, som de ser dem. Indvandring, islam og skattetryk frem for fake og postfaktuelle emner som menneskeskabt global opvarmning, racisme, transkønnedes rettigheder og anden identitetspolitik.

Joel Pollack mener i Breitbart at Donald Trump “is already re-framing the debate” og at Trumps tilsyneladende mindre velovervejede udtalelser, såsom stik imod Forfatningens ord om ytringsfrihed, at ville forbyde afbrænding af Stars And Stripes eller straffe virksomheder for at flytte produktion udenlands skal ses i det lys

On the left, Trump wants Democrats to keep doing what they have done for the past several months, and years — namely, obsessing over shiny objects and embracing identity politics. He wants to avoid them re-discovering some kind of ideological foundation, or popular constituency, for opposition. He wants them to stay inside their media bubble, talking to themselves.

By the looks of things, Trump is succeeding. Democrats re-elected Minority Leader Nancy Pelosi (D-CA), rewarding her failure again. They also elevated Sen. Charles Schumer (D-NY) to Senate Minority Leader, affirming the popular caricature of Democrats as a “bi-coastal” party. The only leader they have found from “flyover country” happens to be Minnesota’s Rep. Keith Ellison, formerly of the Nation of Islam. That triumvirate can only take Democrats further into the political wilderness.

On the right, Trump wants conservatives to be agitated. Yes, he is courting Mitt Romney. But he is also is poking the smoky coals of NeverTrump to stir their fire. He wants them — not, say, Sen. Elizabeth Warren (D-MA) — to be the loudest voices.

Trump prefers conservatives as adversaries at the negotiating table for two reasons. First, unlike left-liberal Democrats, who are already vowing to say “no” to almost everything Trump proposes, conservative Republicans actually want to make deals.

Second, conservatives already agree with Trump on the fundamental issues — the Supreme Court, for example. As Democrats learned over decades of “negotiating” with public sector unions, it’s easier when the other side is also on your side.

So when Trump adviser Stephen K. Bannon (on leave as Breitbart News Executive Chairman) gives his first interview to the Hollywood Reporter and says, “The conservatives are going to go crazy. I’m the guy pushing a trillion-dollar infrastructure plan,” there is a method to the madness.

Det er i sig selv et gode, men det forudsætter selvfølgelig at Trump ikke er en skandale som præsident - og det tror jeg ikke han bliver.

4 Kommentarer »

  1. Min mavefornemmelse siger mig, at Mr. Trump bliver lige så stor og betydningsfuld en præsident som Reagan, mod alle de klåååges odds, blev det.
    Ved klar tale og vilje til at gennemføre også ubehagelige tiltag, vil han vinde respekt i Rusland og Kina og muhamedanerne vil lære at holde sig i skindet, hvis ikke de vil have tæsk.
    Bare ærgerligt, at der er mere end en måned til magtskiftet, hvor skvattet Hussein Obama stadig kan nå at lave ulykker.

    Comment by Knud Madsen — December 12, 2016 @ 12:55 pm
  2. Der skrives: “Trump har åbnet posen helt op og amerikanerne kan diskutere de emner, de selv mener er alvorlige, som de ser dem.”

    Jamen det kan de jo så præcis IKKE under Trump, da de (igen ifølge skribenten), ikke må diskutere menneskeskabt global opvarmning, racisme, transkønnedes rettigheder og anden identitetspolitik.

    Comment by Simon Hansen — December 12, 2016 @ 1:47 pm
  3. Jeg tror du har ret, Knud Madsen - med alle forbehold naturligvis :-)

    Comment by Drokles — December 13, 2016 @ 5:19 am
  4. Jeg skriver ikke at de ikke må diskutere menneskeskabt global opvarmning Simon Hansen, men nu får vi se, hvor meget de gider, hvor den ‘gamle’ presse, eller main stream media, som de også kaldes, mister grebet om den fælles opinion. Hver gang man foretager undersøgelser af, hvad vælgerne vil have, om det er i USA eller herhjemme, står emner som økonomi, velfærd, indvandring, jobs og terror altid øverst. Meget langt nede findes klima, trods de absurde cirkus for at fremstille det ikke blot som et problem, men som en global trussel. Ingen tror for alvor på det, selv ikke de argeste fortalere.

    Og ingen interesserer sig jo for identitetspolitik, andet end den aller yderste venstrefløj, der er henfaldet i religiøs svime over konstant at purificere en uholdbart ideologi. Det var så symbolsk da det eneste alternativ til den ideologiske kameleon Hillary Clinton den socialistisk inspirerede Bernie Sanders, blev skubbet ned fra sin egen talerstol af to højtråbende identitetsaktivister. Nok repræsenterede de ikke nogen bemælrkelsesværdig del af demokraternes medlems eller vælgerbase, men deres agressive selvretfærdighed satte dagsordenen, for alle går i den tro at man er amoralsk (ved at være for racisme, ødelæggelse af Jorden og støtte politiets ublu massakrer på sorte amerikanere samt ture om i nattelivet og tæske folk der falder det mindste uden for det heteronormative hvidhedsparadigdme), hvis man taler dem imod. Sanders skulle have givet dem et par flade, som de uartige voksenbabyer de er, men han blev paralyseret af tidsånden, som medierne har beskrevet den.

    Comment by Drokles — December 13, 2016 @ 5:32 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress