Vil i den totale krig?

Forbrydelse og straf — Drokles on December 11, 2006 at 9:47 am

Når noget man elsker tages fra en må man kæmpe. Også selv om man bryder loven. Hvis politiet rører Ungdomshuset “går vi amok“. Sådan er budskabet på en video lagt på U-Tube til støtte for Ungdomshuset på Jagtvej i København. Videoen findes på flere sprog (dog ikke Urdu) og man må formode at det er for at kalde efter udenlandsk assistance.

Denne krigserklæring burde egentlig være et selvmål i et civiliseret samfund, men med den hensynsbetændelse der præger det offentlige liv går voldsmænds trusler desværre rent ind. I Politiken Søndag (ja, fy for fanden!) udtaler talsmand Asger Jacobsen fra foreningen Naboer til Ungdomshuset:

-Jeg ville ønske at de [Faderhuset] sagde ja [til det tilbud om at sælge huset] - primært for at undgå ballade her på Nørrebro.

-Vi vil gerne have fred og ro. Så det er enormt uheldigt at de inviterer ballademagere, og at Ruth Evensen kategorisk lukker af - det er også en del af at optrappe konflikten. Alle er med til at køre den op. Der er voldsretorik i luften. Det er ikke særlig fedt.

Fred for enhver pris, det er hvad den civile borger ønsker sig. Derfor kommer demokratier ikke i krig med hinanden - which is nice, men det åbner desværre også for gangstermetoder og terror. Dette må man konsekvent slå ned på, hvis man vil undgå at det eskalerer. Man kan ikke lave holbare aftaler med nogle der ikke vil honorere de aftaler.

mine.jpgHvad der er direkte uforståeligt er anklagen mod Ruth Evensen for at optrappe konflikten ved kategorisk at lukke af. Hun har ingen forpligtelse, ensige grund til, at foregøjle en ny forhandlig om et hus hun allerede har købt. Hvad man så end mener om den sekt (kristne har sekter - uha - muslimer har trossamfund og mange ansigter af deres religion) er den uden skyld i denne balled. Faderhuset er nem at bebrejde fordi den ingen venner har.

De unge fra Ungdomshuset har dog en pointe i det uretfærdige i at tage en “gave” tilbage, men det er Faderhuset ikke en del af. Den klage skal rettes mod det røde bystyre, der har givet indtryk af at huset tilhørte brugerne og alligevel valgte den juridiske ret til at sælge til anden side. Faderhuset en en klassisk syndebuk.

At det ikke er så let at holde på principperne, når man bor så tæt på har jeg dog fuld forståelse for. Som Asger Jacobsen slutter:

-Vi står fanget i det som naboer.

Der må være nogle rumænske minearbejdere vi kan låne!

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress