Den evige Israelhetz

Diverse — Drokles on January 9, 2009 at 8:13 pm

Det er rituelt, men ulideligt. Forleden koncentrerede de danske medier sig om historien om Israels bombning af en FN-skole. Vinklen var forudsigeligt at vi var vidne til et eksempel på Israels brutalitet. Men efterhånden som det viser sig at ikke blot havde Hamas tidligere benyttet skolens område, hvilket i nogen grad underminerer FN’s garantier om kontrol med skolens brug og at skolens inspektør var en flittig bombefabrikant for Hamas ser interessen ud til at være kølnet. Det er bemærkelsesværdigt da vores alle sammens FN jo tydeligvis optræder utroværdigt og partisk.

Istedet er to nye historier dukket op. Det ene er den tragiske historie om nogle børn, der sad hjælpeløst ved deres døde mor. Røde Kors, der driver nogle hospitaler, men ikke har egne folk, som vidner er ikke i tvivl om hændelsesforløbet, som de baserer på Hamas folk. OG fordi Røde Kors i lighed med FN er en troværdig organisation ender Israel igen som skurken.

Den anden handler om et nyt våben, der i BT’s overskrift er en “cancerbombe” (som er langt mere effektiv end den tidligere kente astmabombe, der blev udviklet på de bitre erfaringer med skidtmads-bomben, som nær havde tabt krigen for israelerne i 1973) og som i Information måske er ulovlig selv om den ikke er ulovlig.

Den gang afprøvede israelerne en helt ny bombe med en hidtil uset infam effekt, og meget tyder på, at dette våben, kaldet DIME (Dense Inert Metal Explosive) og bestykket med tungmetal-partikler, også er i anvendelse under denne krig. I hvert fald har lægerne på Gazas skadestuer været forundrede over, at talrige døde og sårede kom ind med udsædvanligt voldsomme kvæstelser - ikke kun afrevne lemmer, men i visse tilfælde med hele underkroppen amputeret i ét snit.

Voldsomme skader

Den ene af to norske læger, der arbejder i Gaza i disse dage og uger, Mads Gilbert, siger til det palæstinensiske ‘Press TV’: “Vi har klare beviser for, at israelerne anvender en ny type højeksplosiv bombe - DIME - der indeholder tungsten-legeringer (der kan have negativ strålings-effekt, red.).”

En anden norsk læge i Gaza, Erik Fosse, har beskrevet den nye bombe i Norges Radio: “Vi (har) set skader fra en helt ny type våben, som giver en voldsom trykbølge, og som har blæst hele underkroppen væk på flere patienter.”

Og så går det ellers over stok og sten for Lasse Ellegaard, der er artiklens forfatter. Men i kommentarfeltet tager en Henrik fat i sagen på sublim vis

…og så skal vi til den igen.

- HVEM kalder DIME-bomberne “bandlyste”? Som Lasse Ellegaard selv skriver, så er de ikke forbudte af internationale konventioner. Er det Lasse Ellegaard, der synes de skal være “bandlyste”, og bør han ikke holde sine personlige meninger for sig selv?

- DIME-bomberne er lavet for at efterkomme et krav om, at tab kun forekommer ved det mål, man skyder efter = sprængstykker ikke må flyve langt fra målet. Den dødelige radius af DIME-bombens sprængkraft er ca 4 meter, mens tungsten-pulveret falder til jorden efter ca 8 meter (mindre, hvis det skal gennem feks en mur).

Det vi taler om er altså 1) en cirkel med radius 4 meter, hvor folk dør og 2) et bånd på yderligere 4 meter uden om, hvor sprængstykker kan dræbe eller såre. Sidstnævnte bånd ville være en del større, hvis man brugte normale bomber frem for DIME-bomber.

Helt simpelt: Ingen DIME-bomber = flere uskyldige såret af sprængstykker. Sår tæt på målet bliver til gengæld sværere. Lære: lad være med at opholde dig tæt på HAMAS´ terror-infrastruktur.

- Der bliver ikke brugt “fosfor-bomber” i Gaza. Hvad der bliver brugt er WP (White Phosphorus) lysgranater. Dem har det danske forsvar også, og de er mere end tilladte.

- Det er ikke forbudt at bruge noget som helst våben “i civile områder”. Det er forbudt at bruge dem _mod civile mål_. Hvis der ligger et hus som Hamas bruger til at opbevare våben i i et boligområde må man altså gerne bombe det alt man har lyst til. Så længe voldsanvendelse altså er proportionel.

- …og det bringer os videre til endnu et mode-ord i denne krig: “proportionalitet”. Nogen (deriblandt vores udenrigsminister, der ikke har set en sag han ikke kunne tage fejl i siden sidst i 1960erne) lader til at tro, det betyder at man skal lade fjenden slå lige så mange af ens soldater eller civilister ihjel som man selv gør af fjendens, eller at man kun må ramme de onde, men på magisk vis ikke de børn han gemmer sig mellem for at du ikke skal tage skuddet.

Det er ikke tilfældet.

“Proportionalitet” betyder, at man må bruge akkurat lige så megen vold (under overholdelse af krigens konventioner) som der skal til for at nedkæmpe fjenden, men ikke mere. Hvis det der skal til for at få en given terror-bevægelse til at holde op med feks at tæppe-bombe ens lands byer med ustyrede missiler er at atombombe hele Gaza-striben fra ende til anden, ja så er det “proportionel magtanvendelse”. Det er nu næppe det niveau, Israel skal op på, så det ville nok ikke være proportionel magtanvendelse her.

Eller kort: “proportionalitet” betyder ikke “når der dør jøder nok mens de prøver at nedkæmpe en terror-bevægelse”.

Herligt med begavede mennesker i denne svære tid.

5 Kommentarer »

  1. Under Viet-Nam krigen tog amerikanerne et nyt våben i brug til bekæmpelse af Viet-Cong.
    Napalm. Har nogen på denne tråd set, hvilket flammehav en tønde napalm kan udrette kastet fra et fly, så vil man have et udmærket indtryk af, at det dødeligt ramte areal er skræmmende meget større end pin-point virkningen af en ‘dime’. DIME er naturligvis konstrueret som krigens knappenål med henblik på at prikke din modstander ud uden at tilføje civile ‘colatteral damage’. Ramte fjender vil altid se forfærdelige ud. Det er hvad krig gør ved modstanderne.

    Den civile debat om ‘ulovlig’ krigsførelse i Viet-Nam beskæftigede Klaus Rifbjerg sig dengang med i en fremragende kronik, som han fik antaget i Politiken. Han skrev stærkt provokerende bl. a.: ‘…Hvad er der nu i vejen med at bruge Napalm?…’ Derefter remsede han op, at man tidligere havde brugt både nervegas, fosforbomber og atombomber. Han kunne med sin bedste vilje ikke se, hvad det var, der gjorde Napalm så specielt skrækkeligt, at det berettigede til en diskussion om, at vi ikke måtte bruge et sådant våben, når vi allerede på det tidspunkt var vænnet til våben, der var langt værre!

    Det slemme ved DIME er, som Henrik ganske rigtigt peger på, pin-point effekten, hvor bomben går maksimalt ud over enkelte i Hamas’ militsia, mens skaderne på civilbefolkningen minimeres tilsvarende.

    Hvorfor synes visse kommentatorer mon, at DIME burde være bandlyst eller ulovlige? Svaret er håbløst nærliggende.

    Hvad måtte alternativet overhovedet være? - Vil man hellere se for sig det gamle fotografi på nethinden fra Viet-Nam gentaget blot af langt flere nøgne piger med brandsår over hele kroppen løbe barfodede henad vejen som følge af helt anderledes upræcise, israelske napalmbombninger. Ville det være bedre? Er surheden over DIME skuffelse over at civilbefolkningen ikke rammes hårdt nok?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 10, 2009 @ 7:51 pm
  2. Hvorfor er der ikke et flammende oprør i muslimske lande over, at Israel også har ramt Moskeer, disse tilbedelsessteder for “fredens og kærlighedens religion?”

    Hvorfor indbyder man ikke vestlige journalister til at besøge disse moskeer så de kan bevidne at de selvfølgelig kun er blevet benyttet til bøn om fred og fordragelighed?

    Kunne det skyldes at de har tjent som våbenarsenaler og udgangssteder for tunneler til raketaffyringsramper?

    Er den larmende tavshed og manglende indignation hos muslimer over denne gudsbespottende udåd måske ikke bevis nok?

    Hvorfor fordømmer muslimer internt ikke Hamas for denne krænkende brug af deres hellige steder?

    Det må jo være i dybeste modstrid med de fredens budskaber der prædikes i disse bygninger! Længe leve hykleriet i Vestens medier!

    Comment by synopsis-olsen — January 10, 2009 @ 9:44 pm
  3. Nyt fra junkredsen:

    http://junikredsen.wordpress.com/2009/01/11/lasse-poelmann-igen-meldt-for-trusler/

    Comment by Egon — January 11, 2009 @ 5:09 pm
  4. Hamas kunne stoppe kampene i løbet af kort tid, hvis de undlod at fyre raketter mod Israel.

    Israel burde overveje midlertidigt at flytte israelere ud af rækkevidde for Hamas’ raketter og i stedet placere palæstineniske fanger i lejre i området. Så ville raketangreb betyd palæstinensere dræbt af palæstinensere. Hvad mon propogandaværdien af det ville være for Hamas?

    Comment by ulrik h. — January 12, 2009 @ 3:51 pm
  5. [...] En begavet læser af Information forklarede hvorledes bomben virkede - DIME-bomberne er lavet for at efterkomme et krav om, at tab kun forekommer ved det mål, man skyder efter = sprængstykker ikke må flyve langt fra målet. Den dødelige radius af DIME-bombens sprængkraft er ca 4 meter, mens tungsten-pulveret falder til jorden efter ca 8 meter (mindre, hvis det skal gennem feks en mur). [...]

    Pingback by Monokultur » De frygtelige våben — January 20, 2009 @ 5:44 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress