Antisemitismen i den danske hverdag

Antisemitisme, Forbrydelse og straf, Multikultur, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on January 5, 2009 at 10:39 am

Venstrefløjen har desværre haft en lang række sejre især efter 68. Her blev det fordrejede verdensbilledes sproglige logik knæsat, som almen forståelsesramme. Et ellers beskrivende begreb som konstruktivisme blev til et ideologisk udgangspunkt, der blev svunget, som et sværd mod alt og alle, der kendte til op og ned i denne verden så alt vendte på hovedet. Forbrydere er således konstrueret af lovlydige borgere og kan ikke gøres til ansvarlige for deres forbrydelser, mens det implicit og ganske ulogisk er forståelsen at forbryderne ikke konstruerer samfundets straffe (der åbenbart må være kommet først). TV-programmer - som regel franske -, der følger det hårde liv på dødsgangen i USA - altid i USA - fylder sendefladen langt mere end TV-programmer, der følger de pårørende til seriemordernes ofre ufattelige sorg. HVis man vil fremstå intelligent skal virkeligheden forstås omvendt af hvordan den tager sig ud for Gud og hver mand. Det regime behøver man desværre overhovedet ikke at være marxist for at være underlagt.

På samme måde og fra samme udgangspunkt har den lille antisemitisme sneget sig umærkbart ind i sproget og derved også i den måde vi tænker på. Når en ellers flink og rar dansk journalist, som det naturligste i verden kan finde på at spørge “Nu havde israelerne jødestjerner på, så kan man ikke sige at de selv var ude om det?”, som Uriasposten opfangede og som formanden for den palæstinensiske forening Fatih El-Abed mente i sig selv var provokende uden at nogen undrede sig over det eller når der spørges til nogle israelske borgere, der fromt mener at det er utåleligt at få skudt qassam-raketter ind i baghaven om de så ikke bare kan flytte eller når en multikulturel forening arrangerer en anti-Israel demonstration, hvilket underforstået betyder at israelerne ikke opfattes, som en del af den multikulturelle fremtid, der kun tegnes af isamisk hysteri….Hvor ville verden beskrives således, hvis ikke emnet omhandlede jøder? Jøderne er vor tids jøder, som en morsom kommentar lød.

Hodja har fundet en glimrende video om en demonstration i Fort Lauderdale i Florida, der beskriver stemningen blandt muslimer når de er forsamlet. Det er i det miljø venstrefløjen byder sig til og appellerer efter vores sympati.

Udslet Israel og tilbage i ovnene er holdningen og ingen rystes. På TV2 kunne man høre og se at muslimer er muslimer på alle kontinenter og således også i Danmark

Af en eller anden grund opfattes det eklatant racistiske mordforsøg på de to sælgere, som et politiske angreb både i de danske medier og hos politikerne. Hvis muslimernes politik er racisme kan man jo retfærdiggøre det ad bagvejen, men ellers må man sige at, der intet politisk er i at skyde to tilfældige jøder uden anden grund end at de var de jøder, der nu engang var for hånden. Der holdes sågu fest i de farverige muslimske miljøer når en jøde overfaldes eller dræbes.

Venstrefløjen vil umiddelbart argumentere med at man må forstå deres følelser på grund af den nuværende krise og at, der jo ikke er tale om et repræsentativt udvalg i TV-indslaget, men blot om et par kæphøje utilpassede knægte. Men hvilken glæde over mordforsøg refærdiggøres af en konflikt på et andet kontinent? Kan jeg overfalde en kioskejer, som svar på Bali-bomberne eller blot juble over det, hvis det skulle ske for anden hånd? Og hvorfor opstod der jubel blandt muslimer på stedet- hvis ikke det var racistisk? Dagens nyhed er desværre en trivialitet. Fra Jyllands-Posten

Godt 30 procent af eleverne på Humlehaveskolen har palæstinensisk baggrund. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Olav Nielsen har ingen elever med jødisk baggrund lige nu, men blev han opsøgt af et jødisk forældrepar, ville han bede familien tænke sig rigtig godt om, inden de lod deres barn begynde på skolen.

“Humlehaveskolen er en folkeskole og dermed for alle. Så selvfølgelig skulle de være velkomne. Men jeg ville samtidig give forældrene et voksent råd om at finde en anden skole til deres barn,” siger Olav Nielsen.

Ville venstrefløjen acceptere den logik for andre end jøder? Nej det gælder kun jøder. Og når nu nogle af de mere snu af slagsen tager afstand fra den slags forskelsbehandling og, som den sleske Fathi El-Abed beklager opsplitningen af “danskere” så lyver de. For venstrefløjen er antisemitismen i Danmark og dens mangeårige dominans over det politiske sprog i Danmark har vænnet den almindelige og anstændige dansker til at anse den omvendte verden, som det reflekterede udsyn.

Men det skal blive løgn! Tiden er kommet, hvor man kan sætte ord på problemerne, hvor de falske racismeanklager har miste deres kraft og tiden er derfor kommet til at gøre front mod venstrefløjens antisemitisme. Danskerne kan se at det ikke kun er Israel, der bor ved siden af Gaza, man at Gaza er flyttet ind i de fleste danske byer. Vi er nu alle israelere.

4 Kommentarer »

  1. Dine eksempler viser med tydelighed. at der er masser af velbegrundet og relevant stof til at belyse, hvorledes en venstredrejet racistisk (antisemitisk) politisk begrebsramme har vundet indpas langt ind i de borgerlige rækker.

    Der burde som minimum skrives en bog om, hvorledes venstrefløjens sproglige dekonstruktioner har medført, at Nürnberglovene de facto praktiseres i dagens Danmark på gadeplan, mens diverse organisationer for menneskerettigheder og racediskrimination stiltiende samtykker eller fejl/omdefinerer problemstillingen.

    Nürnberglovene de facto betyder, at jødiske børn ikke længere må gå i de samme skoler som muslimske børn, ægteskab eller seksuelt samkvem mellem muslimer og jøder eller andre ikke-muslimer er forbudt, jøder må ikke vise sig i visse områder eller ’kulturhuse’, og jøder må ikke arbejde inden for en række arbejdsområder.

    Comment by traveler — January 5, 2009 @ 2:10 pm
  2. Ja, det burde belyses. Geoffrey Cain skrev den meget vigtige Ondskabens Ikon, hvori den poltisk korrekte klasses egen tone når det galt fremstillingen af mennesker de bryder sig om blev udstillet og Morten Uhrschou skrev om indvandringsdebatten. Noget lignende kunne man også lave om antisemitismen.

    At venstrefløjen og de politisk korrekte borgerlige ikke indser at opdelingen af samfundet ikke er vores program, men muslimernes. At grønlændere forfølges og jøder overfaldes og kvinder enten skal tildækkes eller tilsvines er et simpelt program skrevet i Koranen. Det er, som du siger den samme logik, som Nürnberglovene.

    Comment by Drokles — January 5, 2009 @ 4:53 pm
  3. Man kan overveje hvor mange af de tilstedeværende muslimer ,under de pro Hamas demonstrationer der allerede har været i København, Odense og andre steder, der var bevæbnede. 5?, 7?, 10? eller?

    Så kan man spørge sig selv om hvordan almindelige borgere der evt. ville demonstrere til fordel for Israel mon egentlig ville ha det med at være samlet i flok i det offentlige rum, under sådan en demonstration , for ikke at tale om en situation hvor der bla. blev båret Israelske flag?

    Comment by PB — January 5, 2009 @ 7:31 pm
  4. “Venstrefløjen har desværre haft en lang række sejre især efter 68. Her blev det fordrejede verdensbilledes sproglige logik knæsat, som almen forståelsesramme.”

    Man kunne så spørge hvornår satte den nye antisemitisme ind hvis man kan sige det sådan. Seksdageskrigen i 67 kunne være et godt bud. Før 67 mødtes staten Israel med megen sympati også blandt socialister(Kibbutzbevægelsen var stor før 67), men efter 67 så blev den arabiske udlægning den man købte groft sagt.

    “Min begejstring for kibbutzbevægelsen og ideen om en socialistisk jødisk stat varede ved under seksdageskrigen i 1967. Det var stadig en udbredt holdning på venstrefløjen, at Israel havde ryggen mod muren og kunne blive udslettet, så vi var meget stolte over, at de vandt krigen. For mig gik der først hul på det et år senere, da jeg talte med nogle folk på mit kollegium i Danmark, som vidste meget mere om historien end jeg. Den aften gik det op for mig. Palæstina var ikke et land uden folk. Palæstinenserne var fordrevet, og det var de israelske jøder, der havde fordrevet dem,” siger Morten Thing, hvis mor er jøde og faren jyde. Det var først flere år efter kibbutzopholdet, at han begyndte at kalde sig jøde.”

    Comment by Angantyr — January 6, 2009 @ 6:47 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress