Pas på, vejarbejde forude, Pind

Diverse — Drokles on August 24, 2016 at 3:29 am

Jeg kan ikke selv sætte ord på min foragt for landets nuværende og væreste justitsminister nogensinde, Søren Pind. En klog Facebook bruger citerede Pind (22. september 2015):

“På trods af de udfordringer, som vi har brug for fælles løsninger på, så står Danmark godt. Der er orden og sikkerhed i hele landet, også i grænselandet. Se selv ud af vinduet, og se ikke så meget på TV2 News.”

Det er nemlig rigtig godt set af den enøjede! Hvis folk bare renoncerer på at holde sig àjour med samfundsudviklingen og verdens skæve gang, vil de blive mindre kritiske over for løftebryder- og lystløgnerregeringen.

Og hvad ser de i nyhederne? “Over ti biler stukket i brand i København“, “En person er omkommet, efter betonklods blev kastet ud fra en bro på motorvej” og “Pro-ISIS Media Group Releases Video Calling For Attacks In U.S., France, Belgium, Italy, Denmark, Spain, Russia And Iran“. Ja, det sidste ser de ikke så meget, med mindre de kender nogle røvhuller, der spreder had på de sociale medier. Men vi er også svære at undgå efterhånden, det er en stadigt mere bramfri tid vil lever i. Men terror ser de, terror i det små og terror i det store og hver gang med krav om knægtelse af et eller andet dansk eller frit.

Terror, det er den slags der kalder på forberedelse. I det kvindagtige og skizofrene Tyskland lukker man dørene op, benægter problemet og planlægger samtidig at bede befolkningen opbygge lagre af nødrationer, ‘hvis’ Tyskland skulle blive ramt af en katastrofe eller terrorangreb. Der skal være nok til 10 dage, så man kan jo selv regne ud, hvor stor en katastrofe, der bliver tale om. Det ser man heller ikke meget til i medierne.

Politikerne må vide, hvad der foregår, de må være bedre informerede end vrøvlehoveder som undertegnede. Alligevel fortsætter de, som alt blot var en velfungerende socialdemokratisk maskine, hvor man kun skulle dreje på de eksisterende knapper for at få den til at løbe lydefrit rundt, til gavn og glæde for almenvellet. Søren Pind har fattet så meget at han lancerede sig selv som sherif, frem for blot justitsminister. En mand, der kunne handle, en mand til tiden og sådan noget. Det kunne han ikke og bebrejder istedet, de der kerer sig højlydt om Danmark og det kommende blodbad

Hvad gør en mand, hvis mytologiske selvfremstilling krakelerer? Han bliver et almindeligt menneske som alle andre. Søren Pind udviser de klassiske tegn på forsvarsmekanismer, der tjener til at beskytte det sårede selv og sikre Søren Pind en identitet som en værdig justitsminister. Men reaktionsmønstrene bliver forvrængede. Søren Pind føler sikkert også frygt for det tiltagende kaos i vores samfund; han føler skam over ikke at have trådt i karakter; måske er han deprimeret over hele situationen og lider af skyldfølelse.
Vi ved det ikke. Men vi kan af hans forskellige forsvarsmekanismer se, at noget plager ham. At eksponere sig selv som en sherif er i sig selv et tegn på regression: Søren Pind vil lege noget, han ikke er, og han bliver fornærmet, når man bryder illusionen.

Fornægtelsen indtræder, når Pind imod faktiske kendsgerninger bliver ved med at påstå ting, f.eks. at kriminaliteten er faldende (ja, men hvilken?), og når han forklarer, at Gay Pride ikke går gennem Indre Nørrebro, fordi der er ”vejarbejde”. Her bliver fornægtelsen decideret komisk. Vi skal ikke mange år tilbage, før Pind talte om ”three strikes and you’re out”, om assimilation, hvor han rosteDansk Folkeparti, hvor han mente, at indvandringen ødelægger svensk kultur, hvor han og regeringen var fortaler for suspension af konventioner m.m. Men det er alt sammen fortrængt.

Ser vi nu på gårsdagens interview, møder vi to basale mekanismer. Den ene er projektion. Antager vi, at Søren Pind har det skidt med sin handlingslammelse, at han måske endda føler vrede eller en art selvhad, kan vi også bedre forklare, at han lægger dette kompleks af følelser over på ”højrefløjen”, der nu bliver de hadende – de islamhadende mennesker, som Pinds besynderlige sengekammerat David Trads skrev i et opslag på Facebook i går – og som Pind nu kan blive vred på. ”Højrefløjen” medvirker jo til at skabe en ny Breivik, som han siger.
Men også en beslægtet mekanisme, nemlig forskydningen, træder her i kraft: Når man ikke kan redde byen fra de onde, kan man opdigte en anden årsag til problemerne, som man tror er lettere at overvinde, og altså rette sin vrede mod dem. Nu er ”højrefløjen” pludselig den skyldige. Det mærkelige fantom ”højrefløjen” bliver en beholder for alt det onde, som sheriffen ikke kan, eller ikke vil, gøre noget effektivt ved. ”Højrefløjen” bliver, for nu at sige det med en anden velkendt mytisk figur, en syndebuk for al den opsparede, uforløste vrede. Sådan forsøger Søren Pind at leve med sig selv og at undgå konfrontation med den ubehagelige virkelighed.

sc3b8ren-pride1

Den egentlige grund er, at Pride skal spredes over hele byen og på Nørrebro er man ekstremt stolte af sin muslimske tro, så der har imamerne allerede holdt sin Pride.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress