Arabiske kvinders trængsler - kultur! ikke religion

Diverse — Drokles on December 7, 2006 at 10:26 am

En gruppe mellemøstlige forskere har forfattet en diger rapport om arabiske kvinders situation. Det er selvfølgelig ikke opløftende eller overraskende læsning. Det er positivt at det overhovedet kunne lade sig gøre for arabere at rejse dette emne og man kan ikke fortænke forskerne i at tage en del politiske hensyn i deres arbejde, hvilket jeg synes at deres rapport bærer meget præg af, som jeg forstår den via Berlingske Tidende:

Et hav af både mandlige og kvindelige forskere og intellektuelle fra forskellige lande i den arabiske verden har bidraget til rapporten, der blandt andet konkluderer, at det ikke kun er et personligt problem for den arabiske kvinde, at hun må leve et liv i ufrihed. Kvindeundertrykkelsen er ganske enkelt »en hæmsko« for udvikling i det stagnerende Mellemøsten.

»Fuld deltagelse og sikrede rettigheder til kvinder - som borgere, forbrugere, mødre og søstre - er en måde, hvorpå vi kan styrke de arabiske lande, og en opgave, som vil medføre, at den arabiske verden opnår større velstand, større indflydelse og en højere grad af menneskelig udvikling,« siger Kemal Dervis, der som den øverste chef for FNs Udviklingsprogram UNDP, har støttet den ny rapport økonomisk.

Kemal Dervis er i øvrigt tyrker og landets tidligere, succesrige finansminister, og han har således en del erfaring med de problemer, som det kan give at kæmpe for kvindernes rettigheder i et muslimsk samfund.

Ifølge rapporten har kvindernes manglende ligestilling ganske vist ikke noget at gøre med islam som sådan, men derimod med bestemte fortolkninger af islam. Under alle omstændigheder kan det konstateres, at kvinderne i det ikke-arabiske Tyrkiet har større muligheder for et ordentlig liv end deres medsøstre i den arabiske verden.

Det undrer mig til stadighed, hvorfor man aldrig kan bebrejde islam noget som helst. Hvis der er noget galt i den islamiske verden, så skyder man først skylden på mennesker og hvis det ikke er tilstrækkeligt så må man skyde skylden på kulturen. Islam er altid fredet. Så meget for selvkritik, der er altid plads til den ydre faktor; Vesten.

Kravet om demokratiske reformer til fordel for den arabiske kvinde kommer ikke mindst udefra. Fra vestlige regeringer og fra menneskerettighedsorganisationerne. Og det virker ofte stik mod hensigten, forklarede en af rapportens hovedforfattere, Nader Fergany, da han for en uge siden var i København for at varme op til rapportens internationale offentliggørelse.

»Konservative kræfter har stemplet kvindekampen som noget, der påføres af Vesten. Kampen må føres indefra,« siger Nader Fergany, der er leder af en egyptisk tænketank.

Det udefrakommende pres fra Vesten har således i visse tilfælde ført til en svækkelse af lokale arabiske fortalere for kvinders rettigheder. De karakteriseres som vestlige sympatisører på et tidspunkt, hvor der i forvejen hersker stærke anti-vestlige holdninger i den arabiske verden.

Rapportens forfattere er dog ikke enige om, hvad de vestlige regeringer så skal stille op med det dilemma, det er, at deres pres for kvindernes ligestilling i den arabiske verden risikerer at virke mod hensigten.

Så lad dem for helvede sejle i deres egen sø af pis! Ikke nok med at Muhammedtegningerne kunne bruges af de reaktionære kræfter, der af diverse apologeter bliver betegnet som et mindretal skønt deres præk ser ud til at have en ualmindelig stærk klangbund, men også hjælp til reformister fra menneskeretsidioter kan bruges mod os. Endnu engang: Det er ikke noget vi gør der hidser dem op, det er hvem vi er: Vantro!

En simplere gennemgang af kvinders situation i den muslimske verden (for det er det der er tale om. Det er ikke blandt de kristne eller jøder man finder denne undertrykkelse).

http://monokultur.dk/index.php?s=1.000.000

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress