Gammel præst med glimerende analyse

Diverse — Drokles on December 22, 2008 at 2:24 am

Jeg foragter ellers præstestanden, som helhed. Højt betalte er de, men uden at vise ansvar for deres embedes fremtid eller deres tro. Måske derfor er det en pastor emeritus, der i Jyllands-Posten udlægger forskellen mellem islam og kristendommen.

Vidt forskellige udgangspunkter sætter vidt forskellige kulturpræg. Vi får en islamisk kultur, hvor mennesker skal rette ind efter den hellige lov, og de tør ikke andet. Vi får en kristen kultur, hvor der ikke findes nogen hellig lov, men alene det personlige ansvar, som begynder med, om jeg overhovedet vil tro den kristne prædiken. Den tilbyder sig jo alene i al sin magtesløshed. Derfor kan jeg, hvis ikke den tager magten fra mig, så let droppe den. Og det er så, Gud bedre det, det mest almindelige i dagens Europa, hvor man foretrækker i al selvoptagethed at gnave sit eget kødben i sit eget hjørne.

Den humanistiske og ateistiske selvudfoldelsesreligion vinder over kristendommen, samtidig med at selvudfoldelsen vokser til uhæmmet egoisme.

At kristendommen engang har været kulturbærende betyder, at vi nu ikke længere mødes på en fælles baggrund , men at vi er vidner til en fremadskridende kulturopløsning. Netop, at kristendommen har været. Her er ingen vej tilbage, fordi man kan ikke bruge kristendommen til at redde en kultur. Kristendommen har den bivirkning at være kulturskabende, men dens anliggende er ikke kulturen, men det enkelte menneskes tro og håb. 

Læs endelig den hele.

1 Kommentar »

  1. Man bør erindre sig det uigendrivelige faktum, at kristenlegen, - i lighed med alle såkaldte “religioner, - naturligvis er en gang infantilt menneskeopdigtet overtroisk barnepladder i samme kategori som nisser, trolde og afskyelige snemænd.

    Comment by Ger Petersen — December 28, 2008 @ 10:47 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress