Kommer det nye USA nu?

Man kunne tro at Donald Trump var arketypen, eller en lidt vulgær variant, af den amerikanske drøm, men i New Yorker kunne jeg læse at Obama mente at Trump er uamerikansk. Kristeligt Dagblad assisterede min bedagede forståelse det amerikanske og præsenterede “det nye USA der hepper på Hillary Clinton

Demokraternes præsidentkandidat skal samle et kludetæppe af mindretal for at vinde over Donald Trumps hvide vælgere ved USA’s valg i november

Det Demokratiske Partis nye ansigt er folk som Zak Davidson fra Columbia, Ohio. En hvid, veluddannet ateist på bare 22 år.

Det er 64-årige Norma Davenport, der har levet hele sit liv i et traditionelt afroamerikansk arbejderkvarter i Philadelphia.

Det er den homoseksuelle flådeveteran Ron Helms og hans jødiske veninde Joanne Goodwin fra Florida.

Og det er Sue Langley fra Virginia, der for 34 år siden immigrerede fra Thailand til USA med sine forældre.

Og det nye USA ser sådan her ud

At råbe “Intifada! Intifada!” og “Death to the USA!” mens man brænder israelske flag er i sandhed langt fra, hvad den negerlignende Steven W Trasher kalder “a rabid, dwindling and angry white electorate” af Trump støtter. Trasher er bange for at de rabiate, svindende, vrede hvide vælgere er nok til at bringe Trump til Det Hvide Hus til november fordi Hillary ikke kan begejstre, “just watch Hillary Clinton being booed at her own party convention”. Den slags intern dissens får man ikke indtrykket af i medierne, især ikke de danske, men Townhall forsøgte at opgøre omfanget af udvandringen fra konventet, da Hillary blev nomineret

The level of media bias in reporting the Democratic National Convention is as high as I have ever seen outside of North Korea and the old Soviet bloc. The GOP convention was declared a disaster many times during its four-day run, but the DNC, reeling from revelations of the rigging of the primary contests, is getting far more benign descriptors, as the media avert their eyes from unpleasant realities.

Among the most unpleasant realities for Democrats and the media is the anger of Bernie supporters now that it is clear the campaign into which they threw their hearts and souls was fixed all along. Somehow, that anger must be minimized, trivialized, and eventually extinguished if Donald Trump is to be stopped. And in the eyes of the media, that threat is so overwhelming that no restraints whatsoever are justified in making the case against him as propagandists rather than honest observers and reporters.

So the focus last night at the DNC was “history being made,” (no Y chromosomes at the top of the ticket) and a soft focus look at Hillary’s record as a left wing activist using children as a front for demanding leftist policies and selected aspects of her personal relationship with Bill Clinton, the most popular living Democrat (if you ask Democrats).

As propaganda, it was skillful.

Godt dog at ISIS overhovedet blev nævnt for ifølge Breitbart blev det eller jihad eller terror slet ikke nævnt på konventets første dag. Til gengæld blev andendagen åbnet med af islamisten Sherman Jackson, der mener, om ikke sit, så hvad islam lærer ham om del af det nye USA der er homosexuelle, jøder etc. Man skal helst ikke nævne islam, ifølge Obama, ikke blot fordi det er “offensive to Muslims”, men “the kinds of rhetoric that we’ve heard too often, from Mr. Trump and others, is ultimately helping do ISIL’s work for us”. Omvendt med Hillary “She will stand up to ISIS”, som Martin O’Malley (ham er der spræl i) uambitiøst erklærede. Men at stå op imod ISIS er alt man tør på et demokratisk konvent, hvor al tale om faktisk at bekæmpe kalifatet fører til protester fra salen.

Jeg er ikke helt klar over hvorfor befollkningsudskiftning er blevet så salonfähig i medierne. Men det nye USA kommer måske til at vente four more years, da Trump fører i meningsmålingerne og Assange truer med at der er mere slim i røret.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress