Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur » Intellektuel fuser


Intellektuel fuser

Diverse — Drokles on December 8, 2008 at 12:30 pm

Stor var min forventning da jeg så, at den ellers velbegavede og herligt diskussionslystne Jacob Mchangama i 180 Grader ville gøre op med Sørlanders og Krarups teser om at sekularismen står i gæld til kristendommen og bringe Oplysningen tilbage til fordums storhed. Min skuffelse er svær at beskrive, men den er stor for Mchangama tager så mange forbehold og bruger begreberne så flydende at det ikke er til at sige, hvad han egentlig mener.

Ifølge denne forklaringsmodel [Sørlanders, Krarups] er den evangelisk lutherske protestantismes teologiske indhold og væsen det direkte grundlag for vores frihed. Denne forklaringsmodel er efter min opfattelse forkert, og jeg vil søge at vise, at oplysningstiden og menneskerettighederne - forstået som de klassiske borgerlige og politiske frihedsrettigheder - var afgørende for vores frihed og udgjorde et brud med evangelisk lutherske dogmer. Oplysningstiden tæmmede dermed kristendommen og banede vejen for demokratiet. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at oplysningstiden og dens menneskerettigheder ikke kan anskues løsrevet fra udviklingen i Europa, herunder blandt forskellige ofte indbyrdes stridende kristne trosretninger, særligt i tiden efter Reformationen. Men oplysningstiden og dens menneskerettigheder kan efter min mening bedre beskrives som en utilsigtet og måske endda paradoksal konsekvens af udviklingen hos kristne trosretninger, end som resultatet af en direkte og naturlig udvikling udspringende af disse trosretningers religiøse dogmer.

Mchangama mener altså, at det er forkert at påstå, at protestantismen ledte direkte til vores frihed, men snarere at friheden var en utilsigtet konsekvens af kristne trosretninger. Hvorledes kristendommens religiøse dogmer friholdes fra disse trosretninger og således anbringes som anomalier fremgår intetsteds. Og spørgsmålet om, hvorfor det lige er kristne trosretninger og ikke alle mulige trosretninger, der har den utilsigtede konsekvens står hen som et ubesvaret spørgsmål. De kristne dogmer berøres bemærkelsesværdigt for en sådan påstand heller ikke, bortset fra en eklatant fejlfortolkning af Paulus, som vi skal kigge på senere, hvilket er ærgerligt når vi nu får at vide at der er tale om et paradoks. I stedet får vi en lang række juridiske eksperters mening, hvad det så end tjener af formål andet end at Mchangama demonstrerer sit pensum.

Som en forbeholden modpol til kristendommen stilles Oplysningen. Hvad Oplysningen i Mchangamas optik er fremgår ikke særlig klart, men et godt gæt er rationalismen og skønt han skelner mellem den angelsaksiske og den franske Oplysning springer han let over konsekvenserne af deres væsensforskel. Den angelsaksiske Oplysning, der var et halvt århundrede før den franske var nemlig barn af kristendommen og fødte bl.a USA, en nation under Gud, der mener at vide at alle mennesker er skabt lige - af Gud. Men den franske og altså modsætningen til kristendommen får disse bizarre ord med på vejen af Mchangama

….den senere franske menneskerettighedserklæring fra 1793 (…), der i højere grad betonede materiel lighed, og som dermed faldt sammen med og symboliserede revolutionens overgang til terror som følge af den franske oplysningstids rationalistiske overdrev.

Hvad mener han med det rationalistiske overdrev? At man skal være en smule blød i hatten for at opnå en ordentlig rationalisme? Først og fremmest afslører citatet en fundamental svaghed ved Mchamgamas argumentation nemlig, hvad man sætter i stedet for kristendommen, hvis rationalismen ikke skal føre en ud på et overdrev. Eller “sværmeriske “abstrakte rettigheder” uden forankring og “rodfæstelse”“, som Mchangama misforstået citerer Krarups pointe.

Ved at fjerne Gud fra ligningen fjerner man ikke en dogmatisk forståelse af menneskets placering i universet og forholdet mellem mennesker. Hvis noget sådan var selvindlysende (ordet er bevidst valgt) er det svært at forestille sig opståelsen af religion, der jo danner basis for alle kulturer. Er mennesker lige meget værd når vi ikke er ens? Hvis ikke er nogle så ubrugelige? Hvad vil fri vilje sige, hvis vi alle er underlagt naturkræfter? En anden dogmatik uden gud må træde i stedet og kvaliteten af denne er afgørende for den afledte logik, der lægger sporerne for udviklingen. Ellers er det at rationalismen når sit overdrev. Men kvaliteten af dogmet er også afgørende må jeg skyde ind

Men det forhold, at kristendommen blev tæmmet af ydre omstændigheder snarere end direkte af egne dogmer skaber også håb for en mildning af Islam.

Hvis islam skal bære et håb om mildning på linie med Oplysningens velsignelser kræves nogle af de samme kvaliteter som hos kristendommen for ikke at stå rationalismen alt for meget i vejen. På hvilket grundlag kan man forestille sig en frisættelse af mennesket i en fatalistisk ramme? Hvorledes skal rationalismen kunne dyrkes når man skal underkaste sig Allah? Udsagnet er intet andet end relativistisk gejl.

Mchangama benytter en række stråmænd i sin kritik af Sørlander og Krarup. Hvad vil det f.eks sige at Oplysningstiden er utilsigtet og hvem har argumenteret med at den er tilsigtet? Også den historiske gennemgang er en stråmand

Danmarkshistorien - særligt efter reformationen - viser dog, at adskillelse af politik og religion har været alt andet end normen. Rent faktisk var religiøst baserede love en vigtig del af tiden efter Reformation, særligt under enevælden. En periode der hægede om Danmarks status som en strengt evangelisk luthersk stat. Helt frem til vedtagelsen af Grundloven i 1849 var der en række love, som eksplicit diskriminerede på baggrund af religion og straffede folk, der afveg fra religiøse normer. En praksis som Grundloven og dens menneskerettigheder gjorde op med.

Herefter følger en god og udførlig gennemgang af absolutismen og de mange love, der var dansk virkelighed fra Reformationen frem mod Grundloven af 1847 før det konkluderes

Det er endog overordentligt svært at forene disse lovbestemmelser med ideen om protestantismen som selvsekulariserende. Danske Lov er således et klart eksempel på den sammenblanding af stat, lov og religion, som protestantismen ifølge Krarup et al angiveligt skulle være resistent overfor og skulle være kuren imod.

Ja, det overordentligt svært. Men det holder heller ikke at gøre kongemagten til øverste forståelse af kristendommen og protestantismen. Det var nemlig så svært, at det viste sig umuligt at opretholde konsekvensen af mennesket, som værende et enestående individ med egen tanke og ligeværd overfor Gud i en absolutistisk stat, hvorfor absolutismen faldt fra hinanden. Og argumentet fra Krarup har jo netop aldrig været at mennesker kan vaccineres mod dårskab. Det ville jo modsige hans pointe og være ganske ulutheransk.

Folk holdt jo ikke op med at være katolske i hovedet fra den ene dag til den anden. Ydermere kendte det danske folk ikke meget til evangeliernes indhold før Reformationen. Men netop med Reformationen satte kirken sig for at lære danskerne selv at læse og forstå Jesu lære og skønt en omfattende anstrengelse for at sikre sig den rette tolkning, var den utilsigtede, men ganske logiske konsekvens, at danskerne lærte, at de selv kunne og skulle tænke over de ord de nu selv kunne læse. Det betød at de pietistiske sekter, der kom hertil fra Tyskland - som Mchangama frejdigt affejer - havde en endog ganske god klangbund at argumentere det frie ord og den frie tanke på. Undermineringen af den absolutistiske stat var således beredt af kirken selv, som en direkte konsekvens af Luthers lære, der var den indlysende udledning af Evangelierne. Man kan lave den øvelse at opbygge to argumentationer mod hinanden, ganske som med en juridisk tvist, begge funderet på Ny Testamente. Den ene argumentation forsvarer demokratiet (og her kan man blot låne af Sørlander) og den anden forsvarer formynderiet (her er man på Herrens mark). Hvilken argumentation står stærkest og hvilken kan tænkes over tid at vinde?

I Paulus brev til Romerne kapitel 13 hedder det: “Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud, så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning.” Det er svært at forestille sig en bedre opskrift på et absolutistisk samfund.

Det er svært at forestille sig en værre opskrift på et absolutistisk samfund. Romerne, som Paulus skrev til var i tvivl om, hvorledes de, som kristne skulle forholde sig til en ikke-kristen statmagt (øvrighed) og får at vide at de skal lyde loven. Gud har forordnet at øvrigheden ikke udmønter Guds vilje, men tjener Gud ved sin eksistens. Øvrigheden er menneskenes styre og det er hvad, hver sjæl skal underordne sig. Guds rige er netop ikke af denne verden som salig Jesus bemærkede. For hos Paulus, som hos Luther, Krarup og Jesus gives der ingen retninger om, hvorledes øvrigheden skal tage sig ud, hvilket paradoksalt også er Mchangamas pointe

Det er således vigtigt at fastslå, at det liberale demokrati og dets menneskerettigheder for at være legitime ikke skal have et selvstændigt formål, en højere mening eller overordnet retning, som statsmagten skal bevæge samfundet - og dermed borgerne - hen imod. Demokratiet skal alene fungere som en ramme, der sikrer borgerne mod vilkårlige overgreb, så borgerne hver for sig og i fællesskab kan leve deres liv, som de vil i overensstemmelse med egne værdier og overbevisning.

Ingen har legitimitet eller Guds ret til at sætte sig imod øvrigheden og øvrigheden har ikke et selvstændigt formål. Sæt øvrighed ind i stedet for det liberale demokrati og dets menneskerettigheder og Paulus står med et smørret grin om læberne (menneskerettigheder får et diffust præg når de i Mchamgamas formulering underlægges det liberale demokrati, for kan man stemme om dem eller er de sandfærdige i sin egen ret?).

Jeg går ud fra, at Mchangama er enig i, at kritisk argumentation bør være baseret på fakta og ikke mavefornemmelser. Det ville have klædt Mchamgama at have gjort sit forarbejde ordentligt.

9 Kommentarer »

  1. Ja Drokles, her har du en force jeg ikke har, du er istand til at tyde-dissekere-og argumentere forklare en sådan artikkel, jeg har 2 uddannelser men ikke i det univers (ps! har kant været på Bornholm? :-).
    Jeg har før stødt ind i Mchangama og haft svært ved at sluge (indimellem) hans vinkel - forklaring som har været omkring frihedsrettigheder der jo er hans jura specielitet, som den borgerlig han selv siger han er, så er hans argumentations teknik/vinkel mere.. som jeg oplever, den som venstrefløjen behersker, Jesper M. Rosenløv på Nomos skriver om en anden fra liberalisterne, som Mchangama vedkender sig til.
    Fra Kasper Støvring og Morten Ebbe Juul Nielsen netop udgivet antologien, Den Borgerlige orden.

    “180 Grader. Denne netavis har jo defineret sig selv som borgerlig. Og for folkene bag avisen betyder borgerlighed liberalisme og dyrkelse af det frit i luften svævende individ, der ikke kan forpligtes på nogle former for fællesskab – heller ikke når det gælder et kulturelt eller nationalt fællesskab. Og denne drengerøvsliberalisme mærker man da også tydeligt bag Mikael Bonde Nielsens”

    Et meget godt billed af min opfattelse, i dette tilfælde Mc. Det er ikke Mc. som person jeg retter kritik på, men i dette tilfælde er han eksponent af denne type tankegang.

    Håber ikke det var for forviret skrevet.

    Comment by Per N — December 8, 2008 @ 2:35 pm
  2. Drokles

    Du har det alt for nemt, fordi du med fornuft beskæftiger dig med virkeligheden.

    Mc.’s ærinde er et helt andet: Han signalerer kun til vennerne for at bekræfte deres fælles aversioner og får aldrig rigtig fat i den rationalisme, som han ellers nok bryster sig med. Så hans rationalisme er i virkeligheden falsk varebetegnelse - ja, det kommer ikke rigtig ud over de kendte mavefornemmelser

    Comment by traveler — December 8, 2008 @ 3:57 pm
  3. Som en læser også ironisk bemærkede i kommentarfeltet, er McHangama ikke den store historiker.
    Jeg irriteres over hans måde at blande “virkeligheden”/kongemagten sammen med det meget brede begreb “et lutheransk samfund”. Han ved jo godt, at Lutheranerne måtte deponere deres loyalitet hos kongerne for at få disses hjælp til at smide papisterne på døren. Det er lidt billigt at foregive, at den daværende (ikke-ideelle) politiske virkelighed, skulle gøre det ud for det ideelle lutheranske samfund.

    Comment by EAM — December 9, 2008 @ 1:57 am
  4. Min opfattelse er meget lig jeres Per N og Traveler. Mchangama lader sig forføre af sin liberale ideologi, men jeg tror at det er et spørgsmål om ungdommelighed. Det var det med Søren Pind, der også troede at have fundet en universalløsning.

    De sidste to bidske bemærkninger er sat i kursiv fordi ordene ikke er mine egne, men Mchamgams, EAM. Det var den tone han svarede i da han blev stødt over en tidligere postering og smålig og hævngerrig, som jeg er….

    Comment by Drokles — December 9, 2008 @ 9:04 am
  5. Ja jeg læste den også oprindeligt på 180grader. Jeg mener stadig at hans tilgang er kritisabel. Man kan ikke på den måde blande realhistorie og samfundsfilosofi/teologi sammen. Måske læser jeg mere ind end han skriver, men jeg synes godt, at han kunne have skrevet, at lutheranske samfund udvikler sig fortløbende - at de har andet og mere at byde på end Danmark anno 1500ogmoselov. Som om lutherdommen aldrig ville have bragt os videre, hvis ikke den franske revolution havde “reddet” os.

    Comment by EAM — December 9, 2008 @ 9:51 pm
  6. De fremskridt, som vi trods alt har gjort, er sket PÅ TRODS AF, og IKKE PÅ GRUND AF, kristenlegens forvrøvlede løgnehistorier.
    Den evangelisk lutherske protestantismes teologiske indhold er såmænd blot endnu en gang dybt forvrøvlet overtroisk kællingesnak på intellektuelt septiktankniveau!

    Comment by Gert petersen — December 10, 2008 @ 12:31 am
  7. Den intellektuelle septiktank kender jeg ikke, men du må være bestyrer af den sproglige septiktank, hr. Gert Petersen.

    Comment by Sobieski — December 10, 2008 @ 4:22 pm
  8. Man kunne godt savne at lutheranerne i Tidehverv nogle gange dykkede konkret ned i dansk historie, når luthersk kristendom blev angrebet. Jeg savner faktisk en udmelding fra Tidehvervsfolk omkring lige netop den periode, Mchangama sætter fingeren på. Var der tale om vildfaren lære dengang eller hvordan ???

    Historiens gang kan være forunderlig og
    nogle gange skal der kun små ændringer af en lære til, så der går kludder i tingene. Der var jo mange på Luthers tid(selv nærmeste allierede), som havde egne ideer om hvordan kristendommen skulle se ud, og hvem siger ikke noget af deres kristne tankegods også blev optaget ? Mon ikke også de danske teologer, som kritiserede datidens katolske kirke også fik tanker igennem. Deres bibelsyn var som regel noget mere fundamentalistisk end Luthers.

    Luthers højre hånd og gode ven Melanchton, som hjalp Luther med at formulere den lutherske lære klart og præcist, var til trods for dette også uenig med Luther på flere punkter. I lige netop diskussionen om adskillelse mellem politik og religion er det interessant, at flere historikere mener Luther og Melanchton var uenige omkring synet på den verdslige øvrighed og lovens tredje brug. Det skulle snarere være Melanchtons udlægning af øvrighedens rolle end Luthers, som kongemagten tog til sig. Melanchton fortsatte i øvrigt efter Luthers død med at give sin udlægning af hvad luthersk kristendom er og her kunne Luther af gode grunde ikke klage lidt, som han tidligere havde gjort da Melanchton i et skrift var for blid ved katolikkerne.

    Comment by Angantyr — December 13, 2008 @ 10:48 pm
  9. [...] I sidste uge kritiserede jeg Mchangamas forsøg på at underkende kristendommens indbyggede rationalisme. Nu er svaret, der fra Sørlander, der sammen med Krarup blev udsat for kritik af Mchangama. Fra 180 Grader Lad os først se nærmere på denne position. Mchangama siger, at demokratiet kun er en ramme, som skal sikre, at borgerne kan “leve deres liv, som de vil i overensstemmelse med egne værdier og overbevisninger”. Som om det så var helt ligegyldigt, hvilke værdier og overbevisninger borgerne har. Men vi kan umiddelbart se, at hvis et sådant demokrati skal være et frit samfund, så forudsætter det, at borgernes “egne værdier og overbevisninger” ikke er uforenelige med de krav, som sættes af den demokratiske ramme. Eller sagt på en anden måde: Det forudsætter, at borgerne er villige til at sætte disse krav over de værdier og overbevisninger, som de i øvrigt skulle have. Mchangamas demokratiske ramme er altså ikke neutral med hensyn til de værdier og overbevisninger, som borgerne har; men den forudsætter, at borgerne skal bøje deres værdier og overbevisninger efter den demokratiske rammes krav. Ellers er den demokratiske ramme ikke udtryk for et frit samfund. [...]

    Pingback by Monokultur » Sørlander ydmyger Mchangama — December 16, 2008 @ 2:09 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress