Tilfældige reaktioner på Brexit

Diverse — Drokles on June 25, 2016 at 7:12 am

England vil forlade EU, selv om systembevarerne gjorde hvad de kunne

Jeg kan huske, at da vi stemte nej i 92′, havde DR - eller var det TV2? - 3-4 unge mennesker i studiet, der arbejdede som studenter-medhjælpere i EU, til at sidde og være i chok over det skamløse Folk. De forsøgte at forklare hvorledes EU var så misforstået og hvor hårdt embedsmændene egentlig arbejdede dernede. Og det slog mig dengang, at uanset hvordan systemet ville møde virkeligheden, ville de ikke forstå den, men istedet fortsætte med at træffe forkerte konklusioner. For ingen var jo interesserede i hvor hårdt de arbejdede ‘dernede’, vi var interesserede i, hvad de arbejdede på. Var unionen stendød, som vi var blevet lovet? Var det den sidste suverænitetsafgivelse med et nyt nærhedsprincip, eller var subsidaritetsprincippet et underinddelingsprincip? Unionen var ikke stendød og EUs principper handler kun om at kunne tage sig stadig større friheder med færre formaliteter.
Engang da Danmarks kommunistiske Partis sidste formand Ole Sohn holdt foredrag om hans dengang nye bog Kære Stalin. Som alle hans bøger handler Kære Stalin med Sohns opgør med sin kommunistiske fortid og er hans soning, en soning, hvor kommunistiske idealister, såsom Arne Munch Petersen, der sad og skrev forvirrede breve til Stalin over hans fejlagtige fængsling og systematiske tortur i et af NKVDs fængsler, er ofrene. Ofrene i Ole Sohns og andre idealister som han, er ikke de mange millioner almindelige mennesker, kulakker, klerikale, nationens lort, som blev ombragt af idealisternes blodige visioner. Danmarks Radio har et interview med et dansk offer for Brexit

- Min kæreste er på barsel, og det vil måske ikke være muligt om nogle år, når vi er ude af EU. Vi ejer et hus, og det er ret scary, for kurserne er faldet, og selvom de kommer op igen, vil renterne måske gå op. Og det er i forvejen dyrt at bo her, siger han.
Mads Perch bor i London-kvarteret Lower Clapton, der ligger i Hackney-området, som ifølge meningsmålingsinstituttet Yougov er et af de 10 mest EU-positive områder i Storbritannien.
Her mærker man tydeligt, at der er dårlig stemning. Mens der i går var god stemning i kvarteret med fællesskab, hvor der blev delt flyers ud, er der nu meget forladt og stille.
- Min agent skulle aflevere sine børn i skole, og hun sagde, at nogle forældre var gået helt nedom og hjem. Hun siger, at stemningen er rystet. Det er også den stemning, der er her – det er som om, vi lige har tabt Europamesterskabet, siger Mads Perch.
Også i vennekredsen er man overrasket over resultatet. - Folk er helt chokerede, og de går amok på Facebook og Instagram.

Sohn gav dengang også en indsigt i hvorledes et nederlag tager sig ud når forrådnelsen sætter ind, selv hos de mest stålsatte idealister da han fortalte om de sidste måneder han mødte på arbejde i DKPs overdimensionerede hovedkvarter. Her bemærkede han at der dag for dag forsvandt designermøbler, lamper, kunstværker og alt andet af værdi. Lige nu sidder embedsmænd og parlamentarikere rundt omkring i EUs enorme komplekser og tænker på, hvad de kan tage med sig andet end deres erfaringer.
Nykredits direktør fortalte TV2 News at “hvis nu vi havde haft et terrorangreb, så havde vi alle løbet forvirret rundt om hinanden og sagt, ‘uh, hvad skal vi nu gøre?’, men dette har vi haft tid til at forberede os på”. Vi er jo flere der vil mene at alle også har haft rigelig med tid til at forberede sig på terrorangreb, som udviklingen taler sit tydelige og mere højrøstede sprog. Men det væsentlige er at Brexit er at sammenligne med et terrorangreb.
Subsidaritetsprincippet, det var en stor ting engang. Det blev kaldt nærhedsprincippet herhjemme og udlagt som et bolværk, en sidste instans, hvor Folkestyret kunne trække grænsen for EUs indblanding. Men da det var EU, der bestemte indholdet, betød det i realiteten at Kommisionen traf alle de afgørelser de var interesseret i og overlod alt de ikke var interesseret i - for nærværende i hvert fald - til medlemslandene selv. Altså at Kommissionen bestemte. Og det krævede ingen studenterhue at gennemskue at Kommisionen ville være stadig mere interesseret i detailstyring, efterhånden som den blev færdig med at ’sætte rammerne’ for ‘det europæiske samarbejde’. Lykketoft var ikke i tvivl om sin fortolkning af den rette magtdeling i den europæiske pyramide, som han forklarede TV2

David Cameron har helt uansvarligt - både i forhold til sit eget land og det europæiske projekt - bragt den europæiske enhed i stykker. Måske også enheden i det Forenede Kongerige (Storbritannien, red.) og i sit eget parti. Det her er en historisk, tragisk situation. Der er ikke rigtig noget godt at sige om det, siger Mogens Lykketoft til TV 2.

Man lærer meget i Lykketofts uforblommede reaktion højt fra FN-tårnets tinde, som jeg vil give sin egen lille postering i morgen. Både at Grundlovens fædre forudså det fjollede i at Folket skulle spørges når politikerne ville forære suverænitet væk og at Europas enhed står i modsætning til flertallet af befolkningen. Eller med Mette Frederiksens ord “Jeg vil ikke anbefale en folkeafstemning ganske enkelt fordi, jeg ikke ønsker, at Danmark skal træde ud af EU.
Men Lykketoft er også et udtryk for det skizofrene forsvar for ideen om EUs herligheder, hvor den indlysende nødvendighed er en svag konstruktion. Som da Euroen først blev solgt som en gylden mulighed for Danmarks Økonomi til, da virkeligehden foldede sig ud, blev en appel om at være solidariske. Når der ellers ikke trues med direkte repressalier fra de resterende medlemslande, som skulle et exit-projekt være nødvendigt.
Uffe Ellemann mente med en slidt humor at han var for pænt et menneske til at kalde den engelske konservative leder af Brexit kampagnen for en løgner. Han kendte Johnson fra dengang han vær journalist og allerede der nærede “sig ved at lave den ene fantasifulde historie efter den anden” og Uffe måtte derfor bringe lidt fakta på banen

- Den megen snak om demokratisk underskud opfatter jeg som et udtryk for mange af myter, der har fået lov at gro frem. De får lov at gro frem, fordi de politiske ledere i Europa ikke i tilstrækkelig grad har forsvaret det projekt, de selv er en del af, siger den tidligere udenrigsminister.

Der er ikke mange Boris Johnsoner blandt nutidens upartiske journalister, der modtager Junckers benægtelse om at Unionens dage er talte, med spontan og stående jubel

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress