Love is in the air
“Vi kan overvinde had ved at imødegå negative stereotyper og fordomme gennem dialog og næstekærlighed” skriver Ayan Yasin, “studerende og veninde med de to voldsofre”, i Politiken. De to voldsofre er Nada Musse og Ayaan Ahmed, der blev “verbalt og fysisk overfaldet af tre etniske dansker – en mand og to kvinder – efter et cafébesøg i Odense” og det var “en forbrydelse motiveret af had til og fordomme mod muslimer og er en konsekvens af folkevalgte politikeres indvandrerfjendtlige polemik og propaganda mod den muslimske minoritet i Danmark.”
Hvad kan vi lære af denne hadforbrydelse? Hvordan får vi vendt skuden? Al had er tillært og kan derfor aflæres. Vi kan overvinde had ved at imødegå negative stereotyper og fordomme gennem dialog og næstekærlighed.
Hadforbrydelser er et åbent angreb på vores danske værdier og skal bekæmpes med handlinger af godhed. Vi, flertallet, kan ikke tie længere. I lyset af had er tavshed dødbringende. At tie er at samtykke, og apati kan tolkes som accept.
Godt de stakkels ‘Sharia-aktivister‘ ikke var fra Politiet. Men jeg modstår fristelser om at nævne moskeer, koraner, Muhammeds udsagn, kriminalstatistikker, Frankrig i undtagelsestilstand, terror mod jøder, Islamisk Stat…. Hmmm, Islamisk stat og tonen i debatten, det minder mig om noget jeg læste tidligere i debatten. Åh jo, “Socialdemokraten Jacob Lund, der sad i Folketinget for sit parti i et år frem til valget sidste sommer” og “ i dag er lokalformand for Socialdemokraternes partiforening på Nordbornholm” tweetede “IS er en muslimsk version af DF” fordi Dansk Folkeparti vil “tage opholdstilladelsen fra flygtninge og sende dem hjem.” skriver Berlingske Tidende
Overfor politiko.dk uddyber Jacob Lund sin holdning:
»De har begge to frygten for det fremmede. Begge parter vil jo gerne udrydde dem, der ikke hører hjemme hos dem selv. Det kan godt være den ene skyder på dem, og de andre bare fortæller dem, at de skal flygte, men målet er jo det samme,« siger Jacob Lund.
(…)
At man ønsker, at flygtninge og immigranter skal sendes retur, er vel ret forskelligt i forhold til IS, der slår folk ihjel?
»Nej, de skræmmer jo også.«
Men IS slår folk ihjel?
»Ja, på den måde er der forskel, men begge parter vil gerne have sit eget område for sig selv.«
Måske er det svært med dialog hvor muslimer og venstrefløjsere ikke kan tænke en ærlig tanke, men måske skulle man prøve med næstekærlighed - eller måske blot med noget juhu, mens det hele går ad helvede til, så luk øjnene og dans dialog ind i dit hjerte
2 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Totalitarisme med et menneskeligt ansigt.
Man foretrækker næsten den klassiske totalitarisme, der kunne man i det mindste håbe på en uniform af Hugo Boss.