Politisk pres på ejendomshandel

Diverse — Drokles on December 6, 2006 at 9:24 am

bz1.jpg

Konflikten mellem Faderhuset og Ungdomshuset er ikke en ejendomshandel, men en politisk varm kartoffel. Det er den blevet fordi køberen er kristen og dem som bruger huset, men ikke ejer det, er voldelige og venstredrejede. At de er venstredrejede gør deres vold fuldt forståelig og retfærdig. Fordi de med vold vil forsvare deres brug af et hus der ikke er deres og aldrig har været deres og som de ikke bor i, men blot kommer i, som andre kommer på et bibliotek, lægges der nu ekstra pres på køberen for at sælge. En fond har forhøjet sit tilbud og Overborgmester Bjerregaard og Politimester Hansen har en mening om at køber skal sælge og den mening holder de ikke for sig selv. De udtrykker den som en opfordring til køber om at sælge. En opfordring der nok kan ventes at blive tolket som en retfærdiggørelse for vold af de unge mennesker der bruger huset i dag hvis sælger siger nej til at sælge. For i så fald har de unge mennesker nemlig Københavns øverste politiske myndigheds ord for, at transaktionen i sig selv er en urimelighed, de pircede unge er ofre for og som kristne er skyldige i. Faderhuset er endnu mere skurke end først antaget. Fra DR:

Politidirektør Hanne Bech-Hansen og overborgmester Ritt Bjerregaard er enige om, at den bedste løsning på konflikten om Ungdomshuset er, at Faderhuset sælger ejendommen, skriver Ritzaus Bureau.

Hvorfor køber man ikke bare et andet hus til de pircede unge. Ceresvej på Frederiksberg ville være et godt sted, eller Kartoffelrækkerne på Østerbro. Det er begge fredelige steder i hjertet af københavn.

Jeg går ind for den rumænske løsning! Under demonstrationerne mod Ceaucescus efterfølgere (hans gamle venner) tilkaldte det nye regime minearbejderne oppe fra bjergene. Disse havde ikke fået løn i månedsvis og deres situation var stadig mere uholdbar. Regimet bildte minearbejderne ind, at deres løn var tilbageholdt fordi der sad en masse hippier foran regeringsbygningerne og blokerede alt, deri også lønudbetalingerne til ansatte for statsvirsomhedene. Heldigvis kunne regimet stille med lastbiler og jernstænger og køre minearbejderne til Bukarest så de selv kunne ordne sagerne. Det gjorde de så og det var ikke et kønt syn. Der må være nogle forarmede minearbejdere et sted i verden vi kan låne til at rydde det skide hus.

1 Kommentar »

  1. [...] Der må være nogle rumænske minearbejdere vi kan låne! [...]

    Pingback by Monokultur » Vil i den totale krig? — December 11, 2006 @ 9:47 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress