Den nye Eurofori

EU — Drokles on November 5, 2008 at 6:46 am

Finanskrisen har igen bragt vind i sejlene hos de, der ikke tager et nej for et svar, nemlig tilhængerne af den fælles europæiske møntfod Euroen - fomerly known as the Ecu. I Berlingske Tidende kan man læse at Finansministeriets økonomer har regnet sig frem til at Euroen er ufejlbarlig - eller i hvert fald perfekt.

»Vi har undersøgt sagen meget nøje, og vi kan konstatere, at der er helt umuligt at finde nogen realistisk økonomisk situation, hvor det vil være en fordel for Danmark at bruge den ’option’, der ligger i at kunne devaluere og dermed opgive fastkurspolitikken,« siger Rasmus Degn, økonom i Finansministeriet og en af forfatterne til rapporten.

Euroen er ikke blot bedre generelt eller i de fleste tilfælde eller i de mest sandsynlige tilfælde, nej den er bedst i alle hypotetiske scenarier. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også, da økonomi handler om meget mere end en enkelt renteforskel og at devaluering ikke er det eneste man kan bruge sin valutafrihed til og at den nuværende situation ikke gælder for al fremtid. En valuta skal svare til økonomien og derfor er det altafgørende at man har friheden til denne afpasning.

Hvorfor den globale krise, hvilket jo vil sige en krise der rammer globalt og ikke blot nationalt, kan udlægges, som et rent dansk fænomen er i sig selv mærkværdigt og hvorfor man mister tiltro til små valutaer når krisen brød ud i dollarzonen, den største valuta på denne Guds grønne jord er direkte tåbeligt.

Men Økonomi er ingen eksakt videnskab og Euroens tilhængerer fremfører da også dens velsignelser med en nærmest religiøs skråsikkerhed, hvor man forveksler dørmmens løfter med virkelighedens realiteter.

I P1 Morgen 2. Time fra 28/10 konfronterede partiejer og direktør for Saxo Bank Lars Seier Christensen Klaus Rasmussen, cheføkonomen i Dansk Industri og valutaprædikant, med Eurozonens langt større vanskeligheder. Flere lande har nemlig strukturelle problemer, der underminerer Euroen og Eurozonens økonomi, her bekræftet af Klaus Rasmussen

 Altså, der er nogen store problemer i en række Eurolande og vi ser da også de her lidt underlige rentespænd og det er selvfølgelig fordi, der er nogle lande, der er er i uføre og det skal, der rettes op på. Men det uføre de er ude i er altså ikke noget, der kan løses ved nogle devalueringer eller nedskrivninger af deres valuta. Det kræver at de gennemfører nogen gennemgribende reformer, der får deres arbejdsmarked til at fungere bedre - der giver noget omstillingsevne i økonomien. Og det bliver de nødt til uanset, hvordan udviklingen vil være i fremtiden. Nogen af de her lande de vil bare blive fattigere og fattigere i de kommende år indtil de omstiller sig og jeg mener sådan set at det mest fornuftige det er at vi går med i Euroen og er med til at presse dem til at gennemføre de reformer, der er nødvendige.

Danmark har altså en positiv indflydelse, men lidt senere siger han

Jeg mener, at det er for tidligt at afskrive Italien og Frankrig som forholdsvis stærke vestlige økonomier. De skal nu nok se at få reformeret sig.

Ok, det går alligevel uden dansk bistand, den dynamiske duo Italien og Frankrig kan selv. Men så ændres præmisserne igen

Tyskerne skal nu nok presse på for at få den her stabilitetspagt op at køre igen.

Svigtet af stabilitetspagten er den pisse-i-bukserne-effekt man forudsagt at os andre forfalder til i stedet for at konfrontere de strukturelle problemer. Og nu håber Klaus Rasmussen at tyskerne vil få den tilbage på sporet og ad den vej vil få lagt ballerne til rette for følgelige reformer i Frankrig og hvorellers de bare vil blive fattigere og fattigere i de kommende år.

Det går altså ikke godt i Eurozonen og faktisk går det mod det værre. Men vi skal med alligevel for Danmark vil vende udviklingen,,,,eller det går af sig selv,,,,,eller tyskerne klarer skærerne,,,,,eller skal vi alle sammen vente på at Villy Søvndal lige ordner en ny og bedre form for Euro,,,,,eller det der….

Hvad Klaus Rasmussen upræcise fremtidsanalyser udtrykker er en fornægtelse af den virkelighed vi har været vidne til siden Euroens oprettelse og til, hvad vi ser idag, hvor Euroland har det værre end Kroneland og en klyngen sig til en drøm om at alt nok skal ændre sig til det bedre på en eller anden måde - om håbet er der ingen tvivl.

Ligeså skråsikker er den ellers økonomisk ukyndige Lone Dybkær, som hun gav udtryk for i P1 Debat 30/10 med den unge Morten Messerschmidt, hvor hun fremmaner et gammelt Anker Jørgensen spøgelse

LD: I sidste ende mener du jo også at vi skal have devalueringsinstrumentet ikke?

MM: Euroen har lige devalueret voldsomt overfor dollaren!

LD: Ja, men det er ikke det samme.

Aha. Jeg mindes Oberst Hachels forklaring på sine udenomægteskabelige eskapader “Med mænd er det anderledes. Din mor var svagelig og øh, ingen lystig kvinde!“. Virkeligheden gælder ikke når den står vejen for ens ønsker.

14 Kommentarer »

  1. ‘Finanskrisen har igen bragt vind i sejlene hos de, der ikke tager et nej for et svar, nemlig tilhængerne af den fælles europæiske møntfod Euroen - fomerly known as the Ecu…’

    Så længe de fire forbehold eksisterer, er den danske stat ikke forsvundet helt ind i superstaten EU. Kun ca. 75 % af superstaten er implementeret i det danske system. Derfor er vi endnu ikke et fuldgyldigt mindretal blandt alle de andre mindretal (herunder franske og tyske) i superstaten EU. De nationale forskelle herunder sproget må sådan set gerne bestå i Europa, bare den danske stat forsvinder ind i overstatslige organer i EU, derinde, hvor vi med sikkerhed ikke længere kan komme efter politikerne, når vi er utilfredse.

    Politikerne forventer, at processen er definitivt afsluttet inden år 2020.

    Mit kandestøberi over temaet:
    Så længe den danske krone er stærk, fordi vi har orden på vore finanser og et effektivt samfund, er det logik for agerhøns, at vi har størst fordel af at gå enegang og beholde kronen, produktiviteten og den høje levestandard. Den overstatslige europæiske omfordeling, som vil ramme os, kan svække os fordelingsmæssigt i betydelig grad, fordi vi ret beset vil blive et lille, uvigtigt, forsumpet randområde, ligesom eller meget værre end randområderne i Jylland halter bagefter resten af landet i dag, blandt andet fordi de ressourcestærke hele tiden søger mod de store danske byer - ikke den anden vej.
    Som lille mindretal i Super-EU forsvinder de ressourcestærke med tiden ud af Danmark til de store toneangivende, europæiske byer, og randområdet Danmarks problemer er en realitet.

    Tilsvarende, så længe Norge har olien, er det dumt af Norge at opgive sin økonomiske selvstændighed, søge mod og blive et mindretal i EU. EU ville få Norges olie, men Norge ville blive et randområde uden særskilt indflydelse på sine naturrigdomme.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 5, 2008 @ 2:19 pm
  2. Den eneste grund til, at jeg mener vi skal beholde kronen er, at Euro sedlerne er grimme og sterile, og at tingene bliver mere og mere ensformige og kedlige med Euroen.

    Hvorfor kune EU ike bare være et handelssamarbejde, og ikke andet? Vi har efter min mening ingen grund til at lave en fælles politik der måske en dag kommer til at gælde hele Europa. Så kan man jo ligeså godt ophæve landegrænserne, hvis det er den samme politik der gælder! Det er der jo ingen der ønsker.

    Knoglen

    Comment by Knoglen — November 5, 2008 @ 4:02 pm
  3. Til knoglen. (2)
    ‘…skal beholde kronen er, at Euro sedlerne er grimme og sterile, og at tingene bliver mere og mere ensformige og kedlige med Euroen…’

    Jeg kan sagtens følge dig. Det er ikke kun kronen og tingene, der bliver mere og mere ensformige og kedelige, grimme og sterile. Den menneskelige mangfoldighed udvandes tilsvarende, indtil vi alle ligener hinanden som 500.000.000 dråber vand og og taler anglogermaniseret spansk-fransk.

    Jeg lagde allerede i slutfirserne mærke til, når jeg rejste rundt, at en hvilkensomhelst europæisk storby i Europa kunne minde om en hvilkensomhelst anden storby. Den samme trafik, de samme trafikpropper på de samme tidspunkter af dagen, den samme påklædning, de samme butikker, de samme fortovscaféer, de samme mennesker, det samme liv, det samme syn på tingene.

    Bygningerne kunne være forskellige fra by til by, for udskiftningen sker langsomt.

    Jeg tror, at de europæiske harmoniseringsbestræbelser let kan føre til ensartethed og en vis monotoni. Det ligger ligefrem i ordet.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 5, 2008 @ 5:36 pm
  4. Tak for dit svar Emeritus.

    VH
    Knoglen

    Comment by Knoglen — November 5, 2008 @ 7:53 pm
  5. Så længe vi har kronen kan vi i det mindste holde egne valgte politikere ansvarlige for at føre en økonomisk ansvarlig politik. Det er vel noget af det vigtigste ved et demokrati. Sluses vi ind i Euro-land, kommer vi til at sejle vi rundt med sydeuropæiske økonomier, som vi intet har at gøre med, og som i øvrigt ikke er i stand til eller gider at overholde Euro-zonens regler om økonomisk ansvarlig politik.

    Foruden den økonomiske uansvarlighed, har vi parallelt problemer med at definere EU’s jurisdiktion, idet EU ikke kan holde fingrene fra fra at dele ud af rettigheder til hele jordens befolkning på bekostning af EU’s egen befolkning. Metoc-dommen sætter ikke bare den danske udlændingepolitik ud af kraft, men tildeler juridiske rettigheder til borgere i hele verden, hvilket hurtigt er blevet en hel industri for illegal indvandring. Seneste skud på stammen er, at tyrkere reelt får fri indrejsetilladelse:

    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/11/05/175509.htm?rss=true

    Comment by traveler — November 6, 2008 @ 12:11 pm
  6. Rigtigt godt og vedkommende indlæg Drokles.

    Ja, jeg kunne også godt ønske mig at se lidt mere til borgerlige skeptikere. Liberal Alliance må vride sig lidt - de er jo EUforiske på mange områder, men når chefen og pengemanden siger stop, hvad gør man så?

    Comment by EAM — November 6, 2008 @ 3:25 pm
  7. Til traveler.

    Ja, Eu præsenterer os for flere og flere bekymrende vilkår og beslutninger, som vi er afskårede fra at tage stilling til, men som vi er udsat for virkningerne af. De bekymringer, du nævner, er også mine. Ansvarsfrihed og overstatsligt politisk og juridisk tag-selv-bord i et så stort system som EU er absolut af det onde og fører med tiden uvægerligt i fordærv.

    Meget tyder for mig at se på, at EU’s demokratiske underskud er alt for stort. Europas befolkninger er hægtet helt af, mens bureaukratiet er blevet megalomant stort, korruptionen er omfattende, og meritokraterne nyder situationen på de bonedegulve og har kronede dage i hinandens selskab.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 6, 2008 @ 7:10 pm
  8. Euroen var fra starten et følelsesstyret politisk- og IKKE et sundt rationelt økonomisk projekt.
    Euroen er ganske en tåbeligt fantasi.
    Et gensidigt forpligtende valutarisk samarbejde med indbyrdes krav og sanktioner som tidligere er derimod en glimrende idé.
    Det har alle fordele og ingen ulemper.
    Det gav landene valutarisk sikkerhed såfremt de opførte sig fiskalt ansvarligt.
    Den mulighed har man spillet sig af hænde med den tåbelige euro.
    Og da landene er forskellige som nat og dag, - også økonomisk og udviklingsmæssigt, - kan ekspansiv finanspolitik i ét land være en god idé, medens det måske ville være uansvarligt i et andet.
    Med den tåbelige euro skal alle landene nødvendigvis føre en ret ensartet politik, hvilket er dels uhensigtsmæssigt og dels kolossalt dyrt for de få ansvarlige lande i forhold til de mange uansvarlige, der i praksis blot får et rap over fingrene hver gang de IGEN overtræder betingelserne for at være med i euroen.
    Man husker måske, at blækket knapt nok var tørt på aftalen om konvergenskravene FØR euroens to hoved bagmænd - tyskland og frankrig - gav sig selv lov til at ovetræde dem.
    Danmark gør klogt i at holde sig uden for lorte-euroen, der inden for få år vil implodere alligevel!

    Comment by Gert Petersen — November 6, 2008 @ 10:55 pm
  9. Udenfor emne: Sejrherren Krarup…

    Comment by raapil — November 7, 2008 @ 6:05 am
  10. Til GP.
    Statsfinansiel indsigt eller forståelse er ikke min stærkeste side - mildt sagt, men jeg må give GP ret i, at euroen som så meget andet ved EU er blevet et mystisk foretagende.

    Man kunne måske drage en parallel til sit nærmiljø og forestille sig, at 27 ret tilfældige personer i gaden med vidt forskelligt forhold til penge går sammen om en fælles økonomi, fordi de tilfældigvis bor i gaden.

    Ideen er selvfølgelig, at jo større posen med penge er, desto større opgaver kan man klare i fællesskab. Straks opstår der imidlertid problemer, fordi nogle er ansvarlige over for ideen og pengene, mens andre, som ikke er, kun går med i samarbejdet i håb om at øge det personlige overforbrug på de andres bekostning. De ansvarlige har altid overskud, fordi de altid har underforbrug. Dette overskud har de uansvarlige hele tiden kendt til og haft blikket stift rettet imod, fordi de altid selv har underskud, og fordi de altid har overforbrug.
    En dag løber kassereren med kassen, og så viser det sig pludselig, at alle skylder penge væk.

    Det er præcis den fornemmelse jeg har, når jeg tænker på EU i økonomisk sammenhæng. En voksende mistro, der for længst har bredt sig til både den juridiske og politiske del af projektet. For få år siden var jeg stadig tilhænger, fordi jeg havde tiltro til, at det kun var et spørgsmål om tid, før EU ville overkomme sit demokratiske underskud. Men det viser sig tydeligere og tydeligere, at befolkningerne ikke er en del af projektet og aldrig har været det.

    Dette er tydeligst kommet til udtryk ved timing (manipulering) af folkeafstemninger (folk må ikke sige nej) og AFR’s hasteunderskrift på Lissabon-traktaten for at undgå folkeafstemning, da vælgerne nok ville sige nej til den. Man klappede oven i købet, da AFR satte pennen til papiret. Angrebet mod nationalstaterne og nedlæggelsen af dem var hermed næsten lykkedes.

    At Angela Merkel pludselig vil løse den financielle krise på nationalt! plan har været et uventet tilbageslag.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 7, 2008 @ 11:45 am
  11. Der er nu et ikke noget mystisk ved euroen, den er blot seneste politiske værktøj i skuffen for dem, der ønsker sig et overnationalt Neuropa i stil med den vision en vis tysker også havde for ikke så forfærdeligt længe siden.

    Comment by Gert Petersen — November 7, 2008 @ 2:00 pm
  12. ”En vis tysker”?
    Kunne det mon være Hitler? Men han var jo bimlende skør til det sidste! Når man sender flere hundredetusinde soldater i døden i den russiske vinter, er man ikke vis, men en levende falliterklæring, ligesom tosser der kalder ham en vis mand!!!

    Jeg har hørt at der er flertal for euroen i Danmark, men det kan jeg ikke forestille mig. Hvorfor smide noget væk, man ved fungerer?

    Venlig hilsen
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — November 12, 2008 @ 9:02 pm
  13. Søde “biks” du ved godt, at “vis” og “vis” kan betyde 2 forskellige ting?
    Og jeg kan da sagtens forestille mig, at der bliver flertal for euroen, man kan jo aldrig i tilstrækkelig grad undervurdere ens medmenneskers intelligens!
    De borgerlige partier har jo desuden også gjort enhver form for EU-forbehold til tabu og eksklusionsgrund.
    Se bare hvad der hændte en spøjs fætter som Frank Dalgård!
    Forhåbentligt for vi ikke meldt og ind før euroen imploderer af sig selv, men jeg kan da anbefale alle at sprede deres formue i sobre valutaer som S.Franc, $ m.fl.
    SAXO-banks direktørs skarpe analyse af den tåbelige euro, var dog et forfriskende enligt indspark fra den liberale fløj.

    PS:

    Nej, DF er ikke er borgerligt parti, men et 50/50 nationalsocialistisk/socialakrobatisk middelmådighedsparti for landsbytosser, småracister, nazister og religiøse mongoler.

    Comment by Gert Petersen — November 12, 2008 @ 11:43 pm
  14. Jeg er da enig i din analyse af DF, min kære GP.

    Jeg undrer mig dog stadig over hvem den ”vise tysker for ikke så forfærdelig lang tid siden” kunne være.

    Venlig hilsen
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — November 16, 2008 @ 6:45 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress