Outlandish’ religiøse følelser og DR

Diverse, Orientalisme — Drokles on December 5, 2006 at 11:32 pm

outlandish.jpgEn kær læser har gjort opmærksom på denne lille historie fra BT:

Pop-gruppen lod religionen tage magten, da DR’s store juleshow blev optaget i sidste uge. Den norske sangerinde Herborg Kråkevik skulle optræde med gruppen, men hun havde bare skuldre - og det ville Outlandish-drengene ikke være med til.

(…)

Under optagelserne til DR’s store juleshow nægtede de at optræde med en norsk sangerinde, fordi hun havde bare skuldre. To af pop-trioens medlemmer er stærkt religiøse muslimer. Det skriver B.T. tirsdag.

Det tog mig lidt tid at finde ud af hvem Outlandish var, men jeg kom endelig deres antisemitiske budskaber ihu. Jeg er dog lidt overrasket over, at religiøse muslimer engagerer sig i musik, men det er måske tilladt i Dar-el Harb? For slet ikke at tale om at optræde i et juleshow!.

Først da nordmanden var blevet stillet langt fra dem på scenen kunne optagelserne fortsætte.

- Det er jo en del af deres religion. Men jeg tror ikke, Herborg Kråkevik havde noget imod at blive flyttet, siger Karina Fenn, der er presseansvarlig for Outlandish’ pladselskab, til B.T.

De har heller ikke noget imod en kvindelig pressechef ser det ud til. Måske er det bare forfængelighed, en kraft der åbenbart er stærkere en religiøse følelser, der driver dem i musikken.

11 Kommentarer »

  1. Her er lige et rent hypotetisk spørgsmål:
    Havde det nu været et af de her halvdårlige kristne rockbands, der af en eller anden grund havde medvirket i dette show, og havde forlangt noget lignende - hvad de nu nok ikke ville have gjort - ville DR mon så have føjet dem?
    Jeg tror det næppe. Der var derimod nok blevet lavet en bekymret dokumentar om kristen fundamentalisme og højrefløjen.
    Forøvrigt blegner Outlandish´s udgave af den algierske Raï- sanger Cheb Khaleds sang “Aicha” aldeles i forhold til originalen.
    Det er da også ganske ironisk, at Raï-sangen, der ofte behandler erotiske emner, og af samme årsag er udsat for brutal censur fra sexforskrækkede mørkemænd i Algeriet, har inspireret de tre unge mænd….
    En del Raï-sangere har måttet flygte til det frisindede Europa, hvor de nu kan dyrke deres musik i fred.
    Mvh
    Thomas T

    Comment by ThomasT — December 13, 2006 @ 4:36 am
  2. Jeg kender som ikke meget til Outladish og jeg anede ikke at Aisha var et covernummer. Følgelig ved jeg heller ikke havd de algirske Raï-sangere er. Jeg fokuserede kun på DR’s sælsomme respekt for kvindeforagtere.

    Og jo, jeg er helt på linie med dig i, at det er Outlandish eksotiske fremtoning, der giver den særbehandling. Stig Rossen for den sags skyld, kunne næppe heller tænkes at komme så diskret fra en sådan situatiuon, som det er lykkedes Outlandish.

    Comment by Drokles — December 13, 2006 @ 5:01 pm
  3. Jeg har lige observeret, at historien skulle være en and…..
    Det forholder jeg mig nu tvivlende til. Jeg tror derimod, at DR har fået lagt et røgslør over situationen. Hvis der er nogen, der kan oplyse mig, om hvorvidt det er en and eller ej, ville jeg være taknemmelig.

    Comment by ThomasT — December 14, 2006 @ 1:24 am
  4. Jeg kan ikke finde noget om en and på DR. Hvor har du læst det henne?

    Comment by Drokles — December 14, 2006 @ 3:46 am
  5. Kære Drokles!
    Tak for dine kommentarer. Jeg har læst, at BT har dementeret historien (det skulle oprindeligt have været BT, der bragte den). Jeg har dog ikke været istand til at finde ud af hvor og hvornår. Derudover har DR udtalt, at der ikke har fundet nogen pression sted. Prøv dette link:
    http://dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2006/12/05101516.htm
    Jeg synes dog, at det virker lidt underligt, men bedøm selv!
    Hvis ikke at det er en and, så burde man sandelig gøre noget mere ved den historie……

    Comment by ThomasT — December 15, 2006 @ 1:18 am
  6. Det var satans. Nogen lyver og vi ved ikke hvem.

    Tak for hjælpen, Thomas.

    Comment by Drokles — December 15, 2006 @ 12:54 pm
  7. [...] En kær læser har fulgt sagen om Outlandish religiøse følelser og gjort opmærksom på denne nyhed. Fra DR. DR har ikke bøjet sig for pression - alene af den grund, at der ikke har været udøvet pression fra nogens side. Der er ikke blevet ændret på hverken idé, en norsk sangerindes påklædning eller placering på scenen i forbindelse med ’DRs store juleshow’. Det fastslår showets producent, Lene Sadolin fra DR Radiounderholdningsorkestret. Dagbladet B.T. skriver tirsdag, at DR lod medlemmerne af Outlandish udøve censur, og at DR valgte at flytte en anden af de medvirkende, den norske sangerinde Herborg Kråkevig, til den anden side af scenen. Det skulle være sket, fordi Outlandish-medlemmerne skulle have ment, at Kråkevik viste for meget bar hud og burde dække skuldrene mere til. Hele sagen er nu også blevet rejst i Folketinget, hvor kulturminister Brian Mikkelsen er blevet bedt om at forholde sig til den. “Jeg er helt uforstående over for påstandene om, at DR skulle have ændret showet. Vi planlagde Outlandishs og Herborg Kråkeviks fælles optræden i oktober, og der er ikke blevet ændret på den siden. Der er ikke lavet om på hverken idé, tekst, musik eller påklædning, og vi har ikke haft kriser eller konflikter om sagen, idet den kunstneriske ide var klar og fostret i enighed. Vores prøver og fem koncerter har alle været ens,” siger Lene Sadolin. [...]

    Pingback by Monokultur » Mystik om Outlandish og DR — December 15, 2006 @ 2:05 pm
  8. Kære Drokles!
    Selv tak! Ja det er sgu så frustrerende!
    Gad vide, om der nogensinde kommer lys over den sag….?

    Comment by ThomasT — December 16, 2006 @ 2:31 am
  9. størst fan af jer men selv om i er muslimer som jeg også selv er gør det så bare noget at synge med hende altså så meget gør det da ik at havde t-shirt eller sådan en kjole ?

    der står meget om det på jeres hjemmeside tror ik folk bryd sig om at hun ik måtte være med tror heller ik hun selv bryd sig om det ….men jeg er en meget stor fan af jer og kender faycal :)

    Comment by Nasrin — January 8, 2007 @ 4:50 pm
  10. Kære Nasrin

    Jeg tror der foreligger en misforståelse. Vi er ikke en fanside for Outlandish, men en politisk blog. Vi tror bl.a. på kønnenes ligeværdighed og derfor interesserede vi os i dette tilfælde for Outlandish opførsel.

    Det er glædeligt at du ikke deler deres holdninger og også godt, at du ikke lader dine uenigheder med Outlandish diktere din smag for musik.

    Her er et link til deres fan-side:
    http://www.outlandmoro.com/
    Alt godt fremover

    Comment by Drokles — January 8, 2007 @ 8:02 pm
  11. [...] Som nogen måske husker, opstod der en kontrovers ved et DR juleshow da rap-gruppen Outlandish følte sig utilpas ved at stå i umiddelbar nærhed af en kvindes utilslørede arme. Grunden er at de er muhammedanere og det er svært for sådanne at kapere julen. BT rapporterer om en anden “episode” Ved konferencen ‘Reviving the Islamic Spirit’ i Toronto, Canada gik Isam Bachiri og Waqas Quadrii på scenen og livede én af sangene op til lejligheden med en lettere omskrivning af en af teksterne. [...]

    Pingback by Monokultur » Mere om Outlandish — January 12, 2007 @ 12:57 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress