Skid på dig selv Fauli

Diverse — Drokles on December 5, 2006 at 9:55 pm

Under oprydning i går, fandt jeg et gammelt Appel, et blad der udgives af Amnesty Youth. Heri var et interview med filminstruktør Søren Fauli, hvor han giver sit besyv med om tilgivelse i anledning af den da verserende Muhammedkrise. Under overskriften Vi skal skide på vores værdier indleder Fauli med denne idioti:

“Jeg kender den her fyr, der spiller i et rockband. De kom så alle op at skændes og bandet blev opløst. Jeg havde kun et at sige til ham: Sig undskyld. Også selv om det ikke er din skyld. Det er sgu en lille pris at betale for at få bandet til at fungere igen”.

Fauli uddyber videre i interviewet at han har fået denne visdom i arbejdet med sin film Min morfars morder hvori han rejser til Tyskland for at opsøge Søren Kam, nazisten der i sin tid skød Faulis morfar. Dette mord havde ramt Faulis mormor så hårdt, at det havde præget Faulis egen opvækst (ifølge Søren Fauli selv). Han havde skrevet til Kam “min drøm er at opløse smerten.” og det lyder jo fint. Men for at tage udgangspunkt i logikken fra det indledende citat kunne han bare have sagt undskyld til sin mormor også selv om det ikke var hans skyld. Det var sgu da en lille pris at betale for at få familien til at fungere igen.

Søren Fauli lukker med at hæve sin filosofi op på det generelle (ikke principielle vel) plan:

Den der med, at man bare død og pine skal holde fast i sine idealer, det er simpelthen noget vrøvl.Det er så uendeligt ligegyldigt med principper. Man kan intet bruge dem til - intet! Det der tæller, er at komme med den bedste løsning på længere sigt”.

Kunstnere…..

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress