Ole Hyltoft om fisefornemhedens artige medløbere

Diverse — Drokles on October 17, 2008 at 3:07 pm

En herlig veloplagt Ole Hyltoft besegler sit suveræne mesterskab i disciplinen at svinge pisken over kulturradikalerne. Fra Ekstra-Bladet

MIN BRODER  i logen af vrisne gamlinge, hans biskoppelige velærværdighed Jan Lindhardt, har udgivet sine erindringer. I den festlige anledning udtaler han til avisen for de kronisk vrisne, Information, at vi har været alt for blødsødne over for muslimerne. Muslimerne foragter os, siger han. Og det har Lindhardt jo ret i. For det står der i deres koran, at de skal.

Se, sådan en ærlig tale kan man nu føre uden at blive kaldt åndelig krigsophidser og blive tegnet som kloakrotte af Roald Als i Politiken.

I dag taler både DR og TV2 åbent om ‘indvandrerbanderne’. For få år siden var det forbudt at sige, at de kriminelle var indvandrere, når de var det.

DEN  vrisne avis Informations bedste hoved, en ung mand ved navn Rune Lykkeberg, har erkendt, at avisens grundlag, kulturradikalismen, er død. Det er godt at vide. For det er kulturradikalismen, der har håndhævet forbuddet i det spidsborgerlige Danmark mod at kritisere islam. Og som har krævet forbud mod ytringsfriheden.

Så verden går fremad. Med små skridt.

MEN  så var det, jeg tænkte: Var det nu ikke på sin plads, at alle de, der de sidste tyve år har blokeret for sandheden og ytringsfriheden, sagde undskyld ? De er jo et helt kompagni af fine bedsteborgere, der har været røde i kammen af selvgodhed, mens de krævede, at der ikke blev sagt et ondt ord om en eneste af de 400.000 indvandrere, uanset hvad de foretog sig i deres eget eller deres religions navn.

Og de, der sagde tingene, som de var, fik læst og påskrevet, hvor forfærdelige mennesker de var. Forfatteren, bolværksmatrosen Carsten Jensen kaldte Pia Kjærsgaard et skrigende fugleskræmsel i en askemark.

Svend Aukens tidligere kone, Bettina Heltberg, skrev, at man kan se på Søren Krarups ansigt, at han er psykoinfantil. Hun mente altså, at hun alene ved at se på foto i avisen af folketingsmanden og præsten kunne konstatere, at han lider af en alvorlig psykisk sygdom. Gud ved, hvad hun mener, vi gamle, vrisne hoveder her på bagsiden lider af.

DANSK  Industris førstemand, Hans Skov Christensen, har flere gange sagt, at de, der kritiserer den talrige muslimske indvandring, er besat af en indre svinehund. Jeg går faktisk rundt og passer på, jeg ikke ved et uheld kommer til at sige vov.
Hele Det Radikale Venstre har været på samme linje. Og SF. Indtil Smukke Villy råbte ‘Gå ad helvede til!’ til islamisterne.
NU  kommer mit forslag: Er det ikke på tide, at de siger UNDSKYLD ! Alle de selvretfærdige stuerene med Nyrup Rasmussen i spidsen. Deres ord må lyde: ‘Undskyld vi ledte det danske folk i uføre!’

Hvem skal Lykketoft, Marianne Jelved, Ritt Bjerregaard, Hans Skov Christensen, bolværksmatros Jensen, Tøger Seidenfaden m.fl. så rette deres UNDSKYLD til?

Til dem, der tidligt og igen og igen advarede mod den islamiske masseindvandring, der vil belaste Danmark økonomisk og mentalt de næste halvtreds år. De, der råbte vagt i gevær og blev svinet til, fordi de gjorde det. Den Danske Forening med professor Ole Hasselbalch i spidsen. Søren Krarup, der i mange år kæmpede sin enmandskamp i aviserne, ikke mindst her i Ekstra Bladet, der var storsindet nok til at give ham husly.

Og frem for alle Pia Kjærsgaard, som har måttet lægge ryg til det værste. Som nær var blevet lynchet på Nørrebro. Og som må have livvagt den dag i dag.

SIG UNDSKYLD  til dem og til mange andre, I halal-hippier, caffelatte-folk og fisefornemhedens artige medløbere.
I tog fejl. Indrøm det! Og gå så jeres velfortjente canossagang.

Kan det blive bedre? Kun Hyltoft selv kan give det svar.

23 Kommentarer »

  1. Den artikel virker som balsam for sjæl og legeme.
    Hvor er det godt, at vi har skribenter imellem os, der kan sige det, der skal siges på en så rigtig og rammende måde, som det er gjort her.

    Mangfoldiggør den, hæng den ud på gader og stræder, vis den i TV, i alle dagblade, og fortæl danskerne med den, at fisefornemme og højrumpede kulturradikale fremover ikke må få et ben til jorden.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — October 17, 2008 @ 5:03 pm
  2. Det er ikke nok at halal-hippier siger undskyld. De skal være med til at få sendt kriminelle indvandrere ud af Danmark efter endt afsoning. Og de skal hjælpe til med at fjerne religiøse særregler og særrettigheder i offentlige institutioner. De skal desuden hjælpe med at give religiøs macho kultur baghjul.

    Comment by Janne — October 17, 2008 @ 5:52 pm
  3. Og et los i røven er vel heller ikke for meget forlangt.

    Comment by Drokles — October 17, 2008 @ 5:56 pm
  4. En vrissen mand efter mit hoved.
    Ole Hyltoft udviser betydelig civil courage, den courage, som må og skal være til stede, hvis han skal udfylde sin funktion som vrissen, hvad ikke mange tør, når det kommer til stykket. Man skal turde stikke hovedet i løvens gab og tage skraldet. Det har Ole gjort. Hatten af, men også hatten af for avisen. Det har været tænderskærende forfærdeligt for redaktionen, at leve op til sin egen udfordring, vrisne mænd og lade Ole Hyltofts perfekte spark gå videre i trykken.
    Hatten af, at de turde, hatten af, at de gjorde.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — October 17, 2008 @ 6:00 pm
  5. Det sidste inlæg tyder på, at Emeritus er hunderæd for de bæster til kulturradikale.
    Giv dem modstand! Og aldrig medhold.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — October 17, 2008 @ 7:02 pm
  6. Til Falkeøje.
    Det var dog en ejendommelig slutning at drage.
    M.v.h.
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — October 17, 2008 @ 9:14 pm
  7. Glem det Ole.

    Den Vrisne gamle mand, Ole Hyltoft, er torsdag ude i et positivt, men desværre mislykket forsøg.
    “Tag så og sig undskyld” opfordre han halal-hipierne til.
    Efter gadekrige med indvandrerebander, med brandattentater og alverdens anden kriminalitet, har vi nu set hvad den ubegrænsede indvandring har kostet vores land.

    Men det er vist ikke muligt at få en Mogens Lykketoft, en Nyrup Rasmussen eller en Marianne Jelved til at tænke sig om og reflektere over hvad deres kamp for indvandring har medført.
    Langt mindre at indrømme det offentligt.

    Men hvis Ole Hyltofts indlæg, nu får halal-hippierne til i enrum at se sig i spejlet og fortryde, er der en mulighed for udvikling.

    Men det sker ikke før at der kommer to torsdage i en uge.

    Indtil da kunne en løsning være, at vi ikke giver Statsborgerskab til udlændinge, som har domme for overlagte forbrydelser bag sig.
    Samt at alle opholdtilladelelser for fremtiden gives med et forbehold af en kriminalitetsfri opførsel.

    Comment by Morten Dreyer — October 18, 2008 @ 7:11 am
  8. Der kommer ikke nogen undskyldning fra de skyldige!
    Hvorfor ikke?
    Ganske enkelt; de har på den fløj en naturlov:”Et godt
    menneske tager aldrig fejl”.

    Comment by Pk — October 18, 2008 @ 9:26 am
  9. Man skal aldrig kimse ad retoriske kunstgreb - især ikke hvori indgår indbygget poetisk retfærdighed. Churchill og Cicero var mestre i disciplinen, retorik. Vor underbevidsthed rummer kulturelle lag, der i den henseende rækker helt tilbage til det gamle Athen og Sparta, som kulturpersonligheder til enhver tid kan trække bevidst på og ubevidst ikke kan lade være at trække på. Ole Hyltoft trækker indholdsmæssigt på en meget mere nutidig fælles erindring, med den ældgamle retoriske teknik, som derfor virker meget voldsommere bag facaderne for de udfordrede, end for os, men retorisk er det samme sag. Mange spekulerer garanteret på, hvorledes man mest effektivt lukker munden på den lille skid.
    Men det er stort, hvad han har gjort.

    Jeg er naturligvis og på vort fælles kommentarplan på bølgelængde både med politikeren, Morten Dreyer, med Pk og med Falkeøje i kommentar 1.

    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Comment by Emeritus — October 18, 2008 @ 1:23 pm
  10. Emeritus
    Da jeg læste dit indlæg første gang, fik jeg et helt andet indtryk.
    Er du helt sikker på, at det er det samme indlæg?
    Ellers skriver du, så man undertiden får et helt andet indtryk.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — October 18, 2008 @ 7:11 pm
  11. Du udtrykker dig i gåder, Falkeøje.
    Mvh.
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — October 19, 2008 @ 3:17 pm
  12. Der er ikke rettet i nogle indlæg på denne blog, så Emeritus indlæg står, som da det blev skrevet. Jeg synes meningen var ganske klar, men ind imellem misforstår vi jo hinanden.

    Comment by Drokles — October 19, 2008 @ 3:20 pm
  13. Undskyldningen vil aldrig komme.
    De har TRE ting tilfælles med de andre:

    Den ene er:
    DE KAN IKKE TÅLE AT TABE ANSIGT
    Den anden er:
    Et godt menneske tager aldrig fejl (som Pk anfører i kommentar 8)
    Den tredje er:
    ??…Gæt

    Kan anbefales, når bedrages samtidslængde søges:
    Landsforræderi - uden for enhver tvivl:
    http://danmark.wordpress.com/2006/05/30/landsforaedderi-uden-mindste-tvivl/

    Sonia

    Comment by Sonia — October 20, 2008 @ 11:55 pm
  14. Til Morten Dreyer:

    Hvis du kunne regne, ville du vide at det forlængst er for sent blot at standse tildelingen af statsborgerskaber, inkl. dine forslag til forbehold.

    Løbet er kørt 2050 eller 2060, hvis de indvandrede forbliver her i afhængig af, om vi blot standser tilstrømningen i morgen.

    Det er ikke et spørgsmål om tro, fornemmelser og sproglige finesser. Det er matematik.

    Sonia
    http://Danmark.Wordpress.com

    Comment by Sonia — October 21, 2008 @ 12:05 am
  15. Mit gæt til Sonia nr. 13:
    Dumheden

    Comment by Niels — October 22, 2008 @ 3:03 pm
  16. Til Sonia.
    Det er aldrig indvandring som sådan, der er skurken.
    Du kan have ret i det beregningsmæssige, men virkeligheden består af flere lag. Der finder løbende en betydelig fordanskning sted undervejs, som udskyder de matematisk beregnelige tidspunkter. Lad mig nævne:

    Jeg har strejfet lidt i indvandrertunge københavnerkvarterer. Der er helt entydigt tale om høj status på det danske sprog. Det har slået mig med forbløffelse, at mange nytilkommere taler gebrokkent dansk sammen på gaden frem for deres modersmål. Bortset fra, at de kan være ‘dobbelt-halvsprogede’, så det kunne være ligegyldigt, er det mi indtryk, at det betyder noget, at man i det offentlige rum kan tale de indfødtes mål.

    Mødre bærer hele outfittet, men deres teenage-døtre gør ikke. Muslimer (som er problemet) har gevaldige problemer med at styre deres piger, som er langt de hurtigste til ikke at kunne undgå at se fordele ved det omgivende ikke-muslimske samfund, hvor gammeldanskere ikke svarer til fjendebillederne.

    For ganske nylig læser vi i pressen, at pigerne forsvinder i et mørketal.
    De burde eksistere ifølge deres cpr., men væk er de. Bortset fra, at det er foruroligende og uantageligt, er det langsigtet et tydeligt tegn på ret uoverstigelige problemer for indvandrerfamilier, der kæmper en usmagelig kamp, der er svær at leve med, for at forhindre fordanskningen. De unge møder både deres tradition og vores. Begge dele giver mening. Påvirket bliver de.

    Ikke bare Muslimske mænd - også kvinderne glider ind i det store danske arbejdsfællesskab. Det vil uvægerligt reducere fertiliteten. Kvinderne vil blive mere og mere tilbøjelige til at snyde for at holde til presset.

    Det er også mit indtryk, at det betyder meget, om man havner i en taberrolle. Den er svær at bortforklare. Supremacismen blandt uduelige araberdrenge er svær at opretholde, når det viser sig, at de ikke kan finde ud af at begå sig.

    De mange sammenbragte nationaliteter har notorisk svært ved at finde fælles fodslag på trods af Islams kamp for at homogenisere dem til et slagkraftigt fællesskab.

    De har endnu ikke infiltreret værnene, politiet eller andre magtcentre i Danmark.

    Politi og efterreningsvæsen har vist sig ganske effektive.

    Men det er indlysende, at dersom man gør alvor af i løbet af den kommende tid at pumpe yderligere 500.000 ubrugelige afrikanske muslimer ind i samfundet til almindelig lediggang i et recessivt vakuum, vil V og K i humanitær tåbelighed naturligvis mangedoble de åbenlyse problemer, eliten hidtil har skabt - mest fordi vore systemer uundgåeligt overbelastes.

    Vor hovedfjende, Sonja er ikke i første række muslimerne, der står i kø, men politikerne - vore egne, fordi de de forbryder sig mod dig og mig og den befolkning, de bedrager.

    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Comment by Emeritus — October 22, 2008 @ 7:57 pm
  17. @ Emeritus
    Vor hovedfjende, Sonja er ikke i første række muslimerne, der står i kø, men politikerne - vore egne, fordi de de forbryder sig mod dig og mig og den befolkning, de bedrager.

    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Det er vel ikke alle politikere som er lige slemme.

    Comment by Morten Dreyer — October 23, 2008 @ 1:12 pm
  18. Til Morten Dreyer.
    Nej, bl.a. kontraktpolitikken var en fornyelse, som tog sigte på at holde, hvad man lovede. Jeg er for generel. På Snaphanens tråd (som du også frekventerer) i næstsidste kommentar af 22. oktober (08) under postering ‘I Banken’ af 21. oktober, kan du læse noget om, hvad jeg faktisk mener om politisk stillingtagen og politikerne bag.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — October 25, 2008 @ 1:30 am
  19. @ # 14 - Sonia

    Hej Sonia.

    Det er aldrig for sent at ændre politik
    — men det er lidt sent nu.

    Comment by Morten Dreyer — October 25, 2008 @ 10:07 am
  20. Til Morten. (19.)
    Den bemærkning er en ægte, radikal politiker værdig. - På den ene side og på den anden.

    Men du er medlem af Dansk Folkeparti.

    Comment by Emeritus — October 26, 2008 @ 1:09 am
  21. @ 14, 19 og 20.

    Hvis I læser Bjarne Reuters nye bog: Den Irakiske Gartner, vil I opleve at der ikke er problemer, som ikke kan løses med en 20MM Elefantriffel.

    Bogen kan i øvrigt kun anbefales for et godt grin.

    Comment by Morten Dreyer — October 30, 2008 @ 10:00 am
  22. Emeritus

    Det er tydeligt at megen verdslig tro behersker det, som skulle være præget af mere logisk dømmekraft. 500.000 afrikanere. Er det virkelig den eneste katastrofe du kan se? Vi har trods alt kun omkring 70.000-80.000 afrikanere. Og det er allerede en katastrofe med den immigrantsammensætning vi samlet har. Skulle det være Helle Thorning der kunne finde på det sammen med Pia?

    Fertiliteten tror vi tilpasses, jamen, det er jo slet ikke meningen, for de mangler børn og intet vise da heller at den begrænses, tværtimod. Desuden er antallet førtidspensionister blevet tredoblet de seneste 10 år, selvom antallet af danskere på denne ordning er faldet. Hvis du tror skuden er vendt, så tro om igen.

    Vore systemer overbelastes aldrig, sålænge der findes en bureaukratisk elite, der kan kræve ind og fortsat lukke mere og mere for danskerne. Og det fortsætter den med.

    Ord og stemninger, flotte formulering med et par undtagelser på Nørrebro gør det ikke, så længe vi ikke kan sortere og se skoven for bare træer. Det bruger vi statistikken til - vi misbruger ikke; men her skal vi passe på; de der intet kender til den, kan nemmest vurdere den.

    J. E. Vig

    Comment by J. E. Vig — June 11, 2009 @ 4:44 pm
  23. Emeritus

    Her kommer versionen med lidt færre slåfejl (den anden kan slettes):

    Det er tydeligt at megen verdslig tro behersker det, som skulle være præget af mere logisk dømmekraft. 500.000 afrikanere. Er det virkelig den eneste katastrofe du lige kan se? Vi har trods alt ‘kun’ omkring 70.000-80.000 afrikanere her. Og det er allerede en katastrofe med den immigrantsammensætning vi har samlet her. Mon det er Helle Thorning der kunne på noget sådant noget med en halv million afrikanere sammen med Pia?

    Fertiliteten tror vi tilpasses. Jamen, så går det da helt galt, for de mangler børn og intet viser da heller at den begrænses, tværtimod - andet end de danske mainstream-medier. Desuden er antallet af førtidspensionister blandt immigranterne blevet tredoblet de seneste 10 år samtidig med danskernes antal på ordningen faldt. Hvis du tror skuden er vendt, som det berettes i medierne, skulle du alligevel prøve: http://danmark.wordpress.com/2009/05/28/advarsel-hvilke-indvandrergrupper-dominerer-de-der-bidrager-med-boern-eller-de-der-bidrager-til-finansiering-af-velfaerden-dette-er-selvsagt-bestemmende-for-landets-og-europas-fremtid/

    Vore systemer overbelastes aldrig, sålænge der findes en bureaukratisk elite, der kræver ind og fortsat lukker mere og mere for danskerne.

    Ord og stemninger, flotte formuleringer (næsten som, men lidt bedre end fra vore politikere i FT) plus et par undtagelser på Nørrebro gør det ikke til andet end stemningen og troen. Vi kan ikke sortere dem og slet ikke se skoven for bare træer. Det bruger vi statistikken til tydeliggøre med, og vi misbruger ikke -, men her skal vi nok passe lidt på; de der intet kender til den og dens forudsætninger, synes oftest at kunne vurdere den.

    J. E. Vig

    Når beroligelser aldrig matcher realiteterne, bliver de til foruroligelser

    Comment by J. E. Vig — June 11, 2009 @ 11:17 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress