Æresvold og rettigheder

FN, Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on October 13, 2008 at 5:24 am

Fra Politiken

Antallet af sager, hvor etniske familier truer og er voldelige mod især døtre og gifte kvinder, stiger og stiger.

Siden Rigspolitiet i 2007 begyndte en central registrering af såkaldt æresrelaterede forbrydelser, er der på landsplan registreret 280 sager, mange med flere ofre og næsten alle med flere medlemmer af familien som gerningsmænd.

Langt de fleste sager handler om unge kvinder mellem 15 og 25, som enten er blevet tvangsgift, eller som mod familiens vilje vil gifte sig med en anden end den, familien har valgt.

Også forbrydelser mod kvinder, der vil skilles, fylder godt.

Hvor stort mørketallet er vides ikke. Men en ofte overset del af tragedien er de mange kvinder og piger, der ikke tør udfordre familien og således slet ikke optræder, som en del af problemet. Deres liv i den islamiske familiestrukturs tyranni beriger måske venstrefløjens hang til eksotiske indslag i gadebilledet, men er multikulturalitetens første ofre.

Et andet mørketal er de piger, der forsvinder ud af Danmark

For statsadvokaturen har spurgt i cpr-registeret, hvor cirka 22.000 personer af mange forskellige årsager anføres som savnede.

»Vi skal nu sammen med NEC finde ud af, hvordan vi søger et antal unge piger og kvinder af anden etnisk herkomst ud af de mange cpr-savnede. Især fra lande som Pakistan og Tyrkiet, hvor de kulturelt betingede forbrydelser trives bedst. For de nationaliteter gemmer sig ikke i de 30 anmeldt savnede, og det er da lidt mærkeligt«, siger Niels Larsen.

Denne virkelighed er ikke for de salonfähige, hvor Politiken med Kurt Thybos ord er en ægte champ. Her har man aldrig været optaget af essensen af det fremmede andet, vi har skullet lære så meget af og leve under, men kun opdragelsen af den eneste sten i internationalismens sko - de dumme danskere.

Men en avis skal jo bringe nyheder og derfor er glæden da også stor på Politiken, når de kan rapportere om fremskridt, hvor der aldrig har været problemer.

Men samtidig viser tal, at politiet har fået et effektivt middel til at bremse en række af disse sager, før de bliver en alvorlig del af statistikken: mægling mellem de to stridende generationer.

Således har Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Lokk, de seneste par år stået for mægling i over 40 sager. Det er lykkedes at forlige parterne i næsten alle sager, sidste år således i 19 ud af 20 sager.

»Hvis mæglingen i disse sager var mislykkedes, så var der stor risiko for, at det var endt med vold og drab på unge etniske piger«, siger Farwha Nielsen, tværkulturel projektrådgiver hos Lokk og den, der har gennemført de 40 mæglinger.

Her står man i et klassisk dilemma, hvor pragmatismen sættes på prøve af de utålelige præmisser, men artikelen fortæller ikke noget om mæglingernes resultater. Accepterer familierne at de lever i et frit land eller afstår kvinden sin vilje mod at beholde livet eller er der nogle mellemløsninger? Handles der med friheden?

Under alle omstændigheder kan man tydeligvis ikke bygge demokrati, frihed, retsstat og civilisation på muslimsk kultur. Mæglingen, hvor man kun kan håbe på at man får plantet lidt indsigt hos de formørkede familier, der kan fremme assimileringen af de kommende generationer er jo et dansk initiativ og kan kun sættes igennem fordi danske normer (stadig) er de suverænt fremherskende her i landet og fordi danske institutioner, af hvilke kvindekrisecentre er en del, står så stærkt. Med en muslimsk dominans af samfundets normer og institutioner, ville der slet ikke være et problem i æresdrab da æresdrab nemlig er en del af islamisk tankegang i modsætning til friheden.

Sammenstødet mellem de muslimske æresdrab og danske normer understreger en konflikt mellem demokratiet og især demokratiets fundering i det frie menneskes kultur og dets modsætning i den tyranniske og kollektivistiske islam. Det handler om friheden ikke bare for individdet, men for nationen. Friheden kan ikke byttes væk for at opnå permanente fordele (derfor aldrig handle med djævelen), hverken når det gælder den enkelte på flugt fra kollektivsternes blodtørst eller når det gælder nationen i sin søgen efter samarbejdspartnere. Den enkeltes frihed kan kun garanteres af en suveræn nation med mandat fra folket. Jo flere muslimer i samfundet jo mere bliver fundamentet undermineret og vil i sidste ende kollapse. Indvandring af islam og knæfald for dets krav på magt er en dødelig trussel.

Men den erkendelse har det svært på det kulturradikale Politiken. Her dyrker man overordnede idealer, under hvilke nationerne skal underkaste sig. Danmarks moralske habitus bliver målt efter overnationale organers reference til internationalismens idealer og kursen søger imod ophævelse af den danske suverænitet i bytte for den moralske endestation. Salget af Danmarks suverænitet er en næsten ligeså farlig trussel, men den gøder jorden for stadig muslimsk indvandring.

Men også hos Cepos og på 180 Grader, der forfægter den tomme liberalisme er man også i store problemer med at gennemskue truslerne mod den frie verden - den frie verden liberalismen skal blomstre i.

Hvis Danmark tiltræder tillægsprotokollen til FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder kan fremtidige reformer af dagpenge, efterløn og folkepension vise sig oveflødige. Det erklærer den borgerlige tænketank Cepos i et nyt notat.

“Det vil i givet fald betyde, at danskere, der rammes af en nedskæring
på det sociale område kan klage til FNs komite” , siger chefjurist i
CEPOS, Jacob Mchangama, “Komiteens praksis viser, at den er meget
skeptisk over for sociale nedskæringer og det vil underminere vores
nationale demokrati i relation til de fordelingspolitiske regler, der
fastsættes af Folketinget” siger han.

Et udvalg under FN’s Generalforsamling skal godkende protokollen i denne måned. Hvis Danmark ratificerer den, kan danskere klage, hvis de for eksempel mener, de ikke har fået opfyldt deres ret til “social tryghed” eller “en passende bolig”. Hvis klageren får medhold i FN-komiteen kan det danske Folketings beslutninger tilsidesættes. “CEPOS kan derfor kun anbefale, at den danske regering stemmer mod tillægsprotokollen i Generalforsamlingen og undlader at ratificere den, hvis den bliver vedtaget” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama. 

Det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er altså ifølge Cepos ikke at imamer, som repræsentanter for deres minoritetsmenigheder får magt over samfundende, det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er ikke at man opgiver det frie menneskes suverænitet til fordel for kollektivismen, det undergravende ved denne FN-tillægsprotokol er ikke opgivelsen af den demokratiske indflydelse på politik. Næh det farlige er det tilfælde at en eller anden sjuft, der skulle kunne tiltuske sig lidt ekstra offentlige midler end han burde have er til fare for skattebilletten.

Tilslutningen til de overnationale organer og den internationalistiske moral drives ikke blot af en sekterisk gruppe af oikofober, der drømmer om en Xerxes, der vil belønne deres loyale underkastelse ved at give dem pisken at svinge over deres tidligere landsmænd. Tilslutningen deles også af de alt for mange ellers anstændige mennesker, der tankeløst projicerer deres små politiske drømme ud i det store fællesskab. Således hoppede SF med på EU-vognen fordi de vurderede at socialismen bedre kunne sættes igennem i Danmark, hvis man gik uden om den danske vælger, således slutter liberale op fordi de vil have frie kapital og arbejdskraft-strømme, således er socialdemokraterne glade, fordi EU præsenterer den ultimative regulering af samfundet osv. Altsammen kan være fine formål og samarbejde er skam godt, men fundamentet for den frihed og den solidaritet, der skal bære de politiske mål og drømme er det danske folks suveræne selvbestemmelse. Og hver gang er det friheden, der må holde for i håbet om endnu et idealt bloktilskud, hvis permanens man ingen indflydelse har på.

Man skal ikke parkere sin frihed i forventningen om en belønning i form af humane indvandringslove, frihandel, landbrugsstøtte, sociale tiltag, personlige rettigheder. For med det man ønsker kommer ikke blot alle andres ønsker, men også den ukontrollerede udvikling man ikke længere kan skærme sig imod. Man kan ikke få sit paradis ved at afgive sin frihed, men man kan gøre de store modsætninger, der er livet og som samfundet afspejler mere tålelige ved at stå ved sin frihed. Den politiske kamp tilhører Danmark, hvis der fortsat skal være en kamp og ikke blot et diktat.

Danmarks interesser ligger i stigende grad uden for FN og EU.

8 Kommentarer »

  1. Eminent analyse…

    Comment by traveler — October 13, 2008 @ 10:01 am
  2. Som så ofte før en rigtig flot artikel.

    “Deres liv i den islamiske familiestrukturs tyranni beriger måske venstrefløjens hang til eksotiske indslag i gadebilledet, men er multikulturalitetens første ofre.”

    Det er ikke kun venstrefløjen der flirter med imam-vælde til skade for indvandrerkvinders (og andres) frihedsrettigheder. Det gør konservative politikere også. F.eks. en fynsk konservativ borgmester der holder fredagsbønmøde med kun mænd i kvindeforbudt område i en moske.

    Comment by Janne — October 13, 2008 @ 12:40 pm
  3. ‘…Man skal ikke parkere sin frihed i forventningen om en belønning …’

    En central sætning!

    I historisk dansk perspektiv parkerede den lille bonde sin frihed hos den store bonde i forventning om en passende modydelse. Han endte med at få både herremand og ridefoged og i bytte for friheden livegenskabet - selv blev han fæstebonde med pligt til hoveri.

    Disse tegn for små nationer er allerede dukket op i horisonten. Endnu er det ikke afgjort, hvem der vinder: de store nationer? - EU? - eller Islam?

    Men i historisk perspektiv er endestationen horribel.

    O.T. -Du forvalter dit emne med fortræffeligt overblik, Drokles.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — October 14, 2008 @ 11:56 am
  4. Det glæder mig, at skribenten bag denne side har valgt at beskæftige sig med det notat undertegnede har skrevet vedrørende ratifikation af tillægsprotokollen til ovennævnte FN-Konvention. Men det ville have klædt den anonyme skribent at have gjort sit forarbejde ordentligt.

    I citatet fremgår det jo tydeligt, at et af problemerne med protokollen er, at et FN-organ vil tiltage sig magt på det danske Folketings vegne.

    Havde skribenten gidet klikke sig ind på CEPOS’ hjemmeside ville han i notatets resume kunne læse følgende:

    “En ratificering af tillægsprotokollen vil, såfremt Komiteens afgørelser følges,
    medføre risiko for en udhuling af det danske demokrati. Dette til fordel for et internationalt
    kvasi-juridisk organ uden tilknytning til, indsigt i eller forståelse for danske forhold og
    retstraditioner…Endvidere bør regeringen klart og
    tydeligt slå fast, at ansvaret for økonomisk, social og fordelingspolitik er et national
    anliggende, som nationale demokratiske institutioner med direkte folkelig legitimitet har
    ansvaret for, og som ikke kan bestemmes ud fra en rettighedstilgang.”

    Skribenten kunne også have gjort sig den ulejlighed at have sat sig ind i, at Konventionen og Komiteen - i modsætning til spørgsmålet om Durban II - ikke har en klap at gøre med Islam. Komiteen og dens medlemmer består således af uafhængige “eksperter” ikke af repræsentanter for stater. Det gør som nævnt ikke Komiteen til et ønskværdigt klageorgan, men jeg går ud fra, at skribenten er enig i, at kritisk argumentation bør være baseret på fakta og ikke mavefornemmelser.

    Endelig kunne jeg ønske mig at skribenten havde søgt lidt på undertegnedes navn. I så fald ville han også have fundet adskillige artikler og blog-indlæg (samt et deadline indslag), der er kritiske overfor FNs indsats på menneskerettighedsområdet, herunder OIC-landenes forsøg på at indskrænke ytringsfriheden. Skribenten ville også have kunnet konstatere at jeg allerede for et par år siden luftede tanken om at stifte et alternativ til FN bestående af demokratiske stater.

    Mvh

    Jacob Mchangama

    Comment by Jacob Mchangama — October 15, 2008 @ 10:50 am
  5. Tak Jacob og det glæder mig ligeledes at du har læst min postering. Men jeg må melde hus forbi da det skam ikke er mig, der ikke har gjort mit forarbejde tilstrækkeligt, men derimod dig der ikke “har gjort sig den ulejlighed” at læse hvad jeg skriver.

    Min postering har et dobbelt formål. På den ene side at advare imod udhulingen af det danske demokrati og det danske folks suverænitet. Dette trues af organisationer og politiske dagsordner som og repræsenteret af FN, der - som du skriver og som jeg læger til grund for min postering - sker gennem en rettighedstilgang. Her er vi enige og det fremgår også af hvad jeg skriver.

    Det andet formål er at når nu Cepos og 180 Grader kan se dette så klart at de producerer et glimrende notat om den fare rettighedstilgangen repræsenterer for demokratiet er det deprimerende at hvad der motiverer dem ikke er fascismen i sin mest ekstreme form, men retten til at kunne sætte skatten ned. Det er proportionsforvrængning og tillige barnagtigt at være så fokuseret på sine penge.

    Jo, rettighedstankegangen har alt at gøre med islam, der konstant kræver rettigheder og dermed politisk indflydelse. Den indflydelse tager de fra dig og mig, nøjagtigt som staten tager dine penge ved devaluering. Men forskellen er at du aldrig kommer til at tjene den tabte indflydelse ind igen da den ikke lader sig maksimere, som velstand gør det. Den skal erobres tilbage.

    Comment by Drokles — October 16, 2008 @ 7:28 am
  6. Til Jacob.
    ‘… at Konventionen og Komiteen - i modsætning til spørgsmålet om Durban II - ikke har en klap at gøre med Islam. Komiteen og dens medlemmer består således af uafhængige “eksperter” ikke af repræsentanter for stater…’

    Hvad har stater med Islam som system at gøre? - Islam kan beskrives som et verdensomspændende politisk-totalitært tankesystem indsvøbt i lovreligiøse gevandter. At visse stater bekender sig til systemet og slås for det, er en sag for sig, men det kunne de for så vidt lade være med - Islam ville stadig eksistere, hvad man ikke kan være sikker på, at staterne efterfølgende ville - ikke med de samme ledere i hvert fald.

    Du sætter selv de uafhængige ‘eksperter’ i anførelsestegn Jacob, vel ud fra en viden om deres ideologiske og religiøse ståsted, hvilket igen må være mere afgørende for relevansen end distinktionen mellem stater og eksperter.

    Men vi er vel alle efterhånden ved at indse, at hele grundlaget, som FN blev skabt på gennem de sidste mange årtier er blevet tømt for sit oprindelige indhold og erstattet af et andet - i visse tilfælde med næsten samme ordvalg og dog modsat eller forvrænget mening.

    Det værste, der kan ske for FN, som for os, er, at vi tillader andre at korrumpere vore meninger, og alt, hvad vi står for og reducerer det til intetsomhelst, for så bliver vi til fals for hvadsomhelst.

    Det er vel essensen i både dine og pseudonymet, Drokles bestræbelser på at modstå denne udvikling.

    Jeg bryder mig slet ikke om din nedladende titulatur: ’skribenten’. Hans pseudonym er strøet ud over Monokulturs tråde. Med et minimum af energi kunne du under overskriften have fundet frem til pseudonymet.

    Det rager ikke dig, hvem der gemmer sig bag pseudonymet, så længe vedkommende overholder gældende spilleregler, lige som det heller ikke rager dig, hvilket parti vi stemmer på. Begge dele tjener samme formål. Vi på vor side bliver heller ikke klogere på, hvem du er, fordi du vælger at optræde under dit fødenavn. Men vi bliver meget klogere, når du giver dig til kende i tale og på skrift og i din måde at henvende dig til andre på.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — October 16, 2008 @ 6:18 pm
  7. [...] Den noget nærtagende Jacob Mchangama (se kommentarsporet) har på sin blog set nærmere på Durban II og det er forudsigelig, men nyttig og anbefalelsesværdig læsning. Fra Berlingske Tidende Udkastet viser med al tydelighed, at OIC-landene anser det for magtpåliggende at få beskyttet religion – særligt Islam – mod kritik. I udkastets præambel hedder, det bl.a., at medlemsstaterne: [...]

    Pingback by Monokultur » Durban II — November 20, 2008 @ 6:31 am
  8. Tidligere har jeg komenteret inde på Punditokraterne, tidliger, sjældent mere, det er ikke fordi at jeg og dem kan være uenig men fordi at de ikke følger op på komentarne, jeg har løsligt set at komentarsporet holder op efter 6/7 indlæg. Der er en utrolig inforståethed mellem de faste skribenter, og hvis du ikke er skolet i tonstunge teorier, politik,pengeteori,kurver tabeller, så har du ikke meget at gøre der, hvilket er godt nok, det er deres blog.
    Min anke er dog at hvis de stiller sådan en blog til rådighed for andre (komentarspor) så skylder de publikum at gøre opmærksom på det, de kan jo lige sågodt maile til hinanden istedet.

    Comment by Per N — November 21, 2008 @ 11:56 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress