Alt det, vi har bygget op, bliver opløst nu

Diverse — Drokles on October 13, 2015 at 6:38 am

Det hedder en overskrift i BT, men da det er Anisette fra Savage Rose, der citeres er det hele fyldt med vrøvl

»At vi har en regering, der ikke tager klimaet alvorligt, og som ikke vil hjælpe mennesker i nød. Alt det, vi har bygget op, bliver opløst nu. På trods af, at politikken ikke altid var lige god, var vi dog på vej mod nogle bedre løsninger, men nu bliver det hele bare smidt væk og ødelagt. Så kan vores børnebørn få lov at begynde igen forfra. Jeg forstår slet ikke, hvordan mange af politikerne overhovedet kan være politikere, jeg kan ikke begribe, hvad folk har valgt dem på. Dårlig propaganda, de aldrig nogensinde kommer til at efterleve. Jeg talte med en ung pige, der ville stemme Dansk Folkeparti, fordi hun mente, de gik ind for dyrevelfærd. Og jeg kiggede bare på hende og sagde: “Det må du love mig ikke at gøre!” Hun havde set en plakat, hvor der var én, der sad med en gris… «

Det ondeste, mener Annisette, er imidlertid, når de folk, der kommer til landet, bliver behandlet dårligt. Hvordan kan folk finde på at tisse på flygtningebørn eller spytte på folk fra en bro, spørger hun.

Løsning må være, at man i lokalsamfundene begynder at snakke sammen, lave arrangementer i kvarteret, så man kan gøre op med de nye fortolkninger af verden, mener hun.

Få har taget så meget fejl som Anisette og Savage Rose. Fra at hylde Enver Hoxas Albanien som idealsamfundet slog hun sig ned i det USA hun foragtede. Men det er ikke blot Anisette, det er hele venstrefløjen der har taget fejl, som David Munk Bogballe skriver i Jyllands-Posten

Det må stå klart, efter millioner af mennesker med livet som indsats har stemt med fødderne. Venstrefløjen tog altså fejl; både i sin relativisme og i sin tro på, at forbedringer ville indfinde sig som resultat af udviklingsbistand.

Den tager også fejl, når den hævder, at en stor del af krisen kan integreres væk.

Pointen, der kontinuerligt synes at forbigå den, er nemlig den vigtige, at al empiri viser, at det ikke er muligt at integrere for ikke at tale om assimilere i et tempo, der står mål med det antal af migranter og flygtninge, der er kommet, endsige med det, der nu står ved Europas porte og vil ind.

Og skulle statistikkerne være for abstrakte, vidner de mange overfald, gruppeslagsmål, religiøse stridigheder, voldtægter og tyverier, der gør, at migranter og flygtninge allerede i lejre og asylcentre nogle steder må deles op efter religion og oprindelse for ikke at ryge i totterne på hinanden, om, at udsigterne til det fredelige multikulturelle samfund måske ikke bare er lange, men urealistiske.

Det ser således ud til, at de, der mener, at Europa skal åbne sine grænser og lade millionvis af migranter og flygtninge med en fundamentalt anderledes kultur få permanent ophold, enten er ligeglade med de nytilkomne og de europæiske lande og befolkningers fremtid, er sadistiske eller værre, er forblændede af virkelighedskontrær idealisme.

At de østtyske flygtninge hurtigt kunne tilpasse sig vilkårene i Vesttyskland var naturligvis betinget af en god portion vilje til at overkomme identitets- og værdikonflikter.

Den væsentligste del af forklaringen er dog, at selvom der var langt fra Øst- til Vesttyskland, var kulturforskellene så små, at de straks forsvinder i sammenligning med dem, der eksempelvis er mellem Danmark og Somalia, Afghanistan eller Irak. Og her er vi fremme ved, hvad historien og vores samtid om noget har vist os, nemlig at størrelsen betyder noget – især når det handler om kulturforskelle.

Mennesket er ikke rationalitet alene; i højere grad er det et kulturvæsen.

Hvis det var anderledes, ville alle muslimer, der bor i Europa såvel som de mange muslimske migranter og flygtninge, der er på vej hertil, for længst have reformeret deres religion og levevis og derved skilt sig af med en meget åbenlys forhindring for at skabe eller deltage i en samfundsindretning, der kan leve op til de forventninger til levestandard og fred, som i disse tider synes efterspurgt mere end nogensinde.

Men sådan er det ikke. I stedet hænger det således sammen: Verden er uinteresseret i menneskets ve og vel. Det afgørende er ikke natur og race, men kultur. Menneskets irreversible moralske fremskridt er en skrøne, og det eneste, der adskiller os fra IS-bødlen, Taliban-krigeren og officeren i koncentrationslejren, er et tyndt lag af kultur og omstændigheder. Vor allervigtigste opgave er derfor at passe på det arvede lyspunkt af en undtagelse, som Danmark og Vesten i dag er i verdens brutale malstrøm.

Det handler om kultur, og når vi hjælper, og vi skal hjælpe, må det ikke være på bekostning af vor egen.

Overholder vi den regel, vil vi kunne yde en stor indsats i nærområder, og hvis vi samtidig gennemfører en række reformer af velfærdsstaten gøre noget ved parallelsamfundene.

Det meget store flertal af migranter og flygninge må vi imidlertid afvise og dermed overlade til den elendighed, de på et tidspunkt under alle omstændigheder selv må rette op på – for det er ikke Danmarks eller Vestens opgave at regere i Afrika, Mellemøsten og Asien.

Handler vi anderledes, bliver elendigheden vores.

Politikere der praler af deres udsyn benægter at folk fra den 3. og 2. verden drages af offentlig forsørgelse. Midt på en motorvej forklarer en yndig irakisk prige til TV2 at hun og hendes medrejsende vil til Sverige fordi Danmark har halveret ydelserne. Og hun sætter tal på! Og hvorfor skulle hun dog ikke kende de forskellige ydelser? Hvorfor skulle hun dog ikke kunne have de samme muligheder for økonomisk ‘udsyn’ blot fordi hun ikke er lys i huden som udsynspolitikerne? Jeg behøver da heller ikke at kunne japansk eller bo i Japan for at vide at grundpriserne i Tokyo er tårnhøje.

De skal hurtigt i arbejde lyder det fra regeringen, venstrefløjen og erhvervslivet. Foran jobsøgende? Skal der diskrimineres imod de svageste danskere og folk af anden etnisk herkomst der allerede befinder sig i landet? Hvis de 38 mia. kroner som den tidligere VK regerings spyttede ind i den offentlige sektor var at betragte som en massakre på velfærdssamfundet, hvor ligger smertegrænsen så nu?

Og erfaringerne er allerede ringe. De der kommer fra Syrien er ikke så godt uddannede. Og deres uddannelser er ikke så gode. Det ved alle jo godt, for ingen kan på stående fod nævne et syrisk produkt de benytter i deres hjem. Eller bare noget som syrerne er gode til. Lige nu er det bedste håb for en anstændig syrisk kvinde i Syrien at diktatoren Assad kan holde islamisterne stangen. Det er hvad der er at sige om det land - og dets befolkning. Den to eneste politiske alternativer med en realistisk chance for at samle landet er et semi-sekulært diktatur eller Islamisk Stat.

Men det handler ikke om penge

Elendigheden bliver vores er jeg bange for, et blodbad venter Europa.

Politiet taler ikke om lov og orden, men om ro og orden, som var der undtagelsestilstand. Ja, det betyder undtagelsevis fravær af lov, til fordel for orden. Ingen har bedt dem gøre det for Bødskov er ikke længere på posten. Det er Søren Pind og han fortæller danskerne at Danmarks grænser ikke kan forsvares. Der er intet at gøre, vi er overladt til vores skæbne mens skatten bliver inddrevet som vanligt.

Der er for mig ikke megen tvivl om at vi ser en invasion af Europa drevet af bevægelser som islamisk stat. De fleste ‘migranter’ er mænd i den våbenføre alder. De opfører sig aggressivt, slås med politiet, overfalder hjælpearbejdere og afviser deres hjælp. Kristne er blevet hældt overbord til druknedøden alene fordi de ikke var muslimer. Kristne og andre trosretninger overfaldes, trues og chikaneres i flygtningecentrene - hold den tanke: Hvilken mentalitet er der tale om, hvor man overfalder folk med for deres tro når den trosretning deles af netop det land man “flygter” til?

Afrikanske mænd i den våbenføre alder entrerer Spanien og råber “allahu akbar”! What are the odds?

En død dreng i vandkanten bruges som billedet på vores ansvar. Men drengens far, der burde sidde i fængsel for minimum uagtsomt manddrab, ville ikke til Europa. Han ville til Canada fordi han håbede at han der ville få nogle nye tænder gratis, en udgift Tyrkiet ikke ville bekoste, trods Tyrkiet var hvor han havde boet de seneste 3-4 år. Ja, han var på ingen måde flygtning, men kunne blot ikke få opholdstilladelse i Canada, hvorfor han så risikerede sin families liv, der druknede. What are the odds?

En ungarsk journalist skaber skandale da hun spænder ben for en migrant, der har et barn på armen. Migranten viser sig at have stærke ISIS-sympatier. What are the odds?

En ung migrant går forbi en tv-rapporter mit i en transmission, ser ind i kameraet og lader en finger køre hen over sin hals. Nogen kommer til at miste hovedet. What are the odds?

En migrantdreng løber op til et tv-kamera der filmer flygtningekrisen på en togstation og skærer ligeledes sin hals symbolsk over med en finger. What are the odds?

2 Kommentarer »

  1. Atter en fin artikel. Der er tale om kvalitet og skarpsyn på denne side. Tak

    Comment by Henrik True — October 13, 2015 @ 9:53 am
  2. En velskreven artikel.
    Desværre ser det ud til at tingene udvikler sig i den forkerte retning, grundet godhedsindustriens magt over medierne. At vore politikere er virkelighedssky, er kun med til at accelerere landets deroute.
    Det eneste man hører fra disse levebrødspolitikere, er floskler og fine slagord.
    Uden konsekvent handling, men blot en laden stå til, er en langsom død for vort land.

    Comment by Finn A. Skov — October 13, 2015 @ 11:16 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress