Dansk Folkeparti har opgivet deres folkelighed
Dansk Folkepartis folkelighed har fra staten været en grundlæggende samklang med størstedelen af den danske befolkning i sine helt basale værdier nemlig en omend diffus konservatisme, modstand mod EU og modstand mod indvandring. Dette er intet andet end logiske slutninger på en enkelt og indlysende forudsætning, nemlig at Danmark er et suverænt land og danskerne er et suverænt folk og at det skal vedblive med at være sådan. Derfor er Dansk Folkeparti imod alt, der truer dansk suverænitet, som befolkningsudskiftning og overnationale organisationer og for alt, der kan styrke båndene til vores forfædre.
Rodfæstet i det danske folks suverænitet afviste man helt logisk og forudsigeligt internationalisme og idealisme. Og som en en helt logisk konsekvens af den bærende præmis om danskernes suverænitet har Dansk Folkeparti med den største, ja nærmest instinktive selvfølgelighed ikke blot forsvaret idealet om ytringsfrihed, mens andre kløjs i forvirret teoretiseren og manipulerende idealer, men er selve indbegrebet af den danske bramfrihed, der i årtier var udskammet af den småborgerlige elite, der havde sat sig på det offentlige liv. Den bramfrihed der i Dronningens mund var dumsmarte bemærkninger og for den akademisk aspirerende elite tonen i debatten og udtryk for et ulækkert menneskesyn. Ytringsfriheden truede nemlig renheden i de mange idealer om menneskehedens bedste - klar tale er ikke stuerent.
Men Dansk Folkeparti overvandt ikke blot den systematiske propaganda imod partiet fra hele det toneangivende liv - uddannelsesystemet, medierne, det politiske, interesseorganisationer og fagforeninger, kunstnere, akademikerne, ja hele det overDanmark, der burde være en afspejling af vores bedste formåen. De forvanskede Dansk Folkepartis udtryk og præsenterede det i en forkvaklet form for den befolkning de skyldte deres tillid. Alligevel stemte flere og flere DF og ikke nok med det, de andre partier inddrog efterhånden større og større dele af Dansk Folkepartis grundlæggende præmisser for deres egne værdier. Dansk Folkeparti overvandt karaktermordet og vandt dagsordenen fordi de havde ret og stod på fast på den ret. De var et nødvendigt parti.
Det er måske slut nu. Dansk Folkeparti har med knæfaldet for EU forladt selve ideen om at danskerne selv bestemmer i Danmark og anerkendt ideen om et større fælles bedste. Det er ikke længere Danskerne der kan “…hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land“, som Dansk Folkepartis principprogram som det første ellers slår fast. Dermed kan de ikke svare danskerne når de spørger i deres reklamer “Hvem bestemmer i Danmark? Danskerne eller EU?”. De kan ikke argumentere meningsfuldt imod indvandringen fordi suverænitetskravet på Danmark er faldet og i dets sted er trådt ideale forestillinger upåvirkelige af virkelighed og mennesker. Det handler ikke længere om, hvad vi vil være med til eller mener at kunne bære, det handler om noget større. Og de kan ikke argumentere mod EU’s bedreviden når man anerkender EUs overhøjhed. Hvor dansk er det? Selve navnet Dansk Folkeparti udtrykker jo netop, at det danske folk er suverænt. Hvis ikke det danske folks suverænitet er en bærende præmis, hvad signalerer navnet så? Et naivt håb? Eller er det snarere en interesserorganisation til varetagelse af dansk folklore?
Hvad bliver fremtiden så for Dansk Folkeparti? Med åbningen for at EUs afgørelser er øverste myndighed skifter Dansk Folkeparti ikke blot ved præmisserne for deres tilbageværende politik, som efterlader dem politisk skizofrene, men de skal også til at tillægge sig et nyt politisk sprog, der skal kunne forklare deres holdninger i en EU-sammenhæng. Slut er det med grundargumenter, som; det vil vi ikke have, sådan gør vi ikke hos os og det skal de ikke bestemme. Istedet er det begyndelsen på argumenter som; det skal vi overholde og det må vi ikke. Man vil bevæge sig ind i diskussioner om, hvordan en EU-tekst kan og skal forstås, frem for at argumenterer for hvad man vil. Og hvorfor det forholder sig således med krav og påbud oppefra og hvorledes vi skal implementere den højere orden har man ikke brug for folk der kender samfundet, men folk, der kender reglerne.
Det betyder at der vil komme en helt ny type politiker i Dansk Folkeparti, som er i stand til at forklare vælgerne den rette sammenhæng af det samfund de tror de ser og som kan forklare hvorfor politiske ønsker skal rette ind efter vedtagne idealer. Politikere, der har lært at tale efter forventninger, som med strømmen flyder stolt deres vej. Det er de skriftkloges sejr over almuen, juristeriets sejr over det politiske, kleresiets sejr over folket. Fremtidens DF-kandidater er Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann, Svend Auken….
Dansk Folkeparti vil ikke længere være et nødvendigt parti, men et parti, som alle andre. Et parti, der skal sælge sig selv for at overleve, et parti hvis succes vil afhænge af deres organisation, mærkesager, kandidaternes talent, evne til at ramme trenden. Til det skal de bruge fokusgrupper, konsulenter og reklamefolk og nogle mennesker vil stemme på dem fordi de synes det passer dem mere end andre og andre vil vælge dem fra. Men de vil ikke være et nødvendigt parti, som folk stemmer på fordi intet andet er realistisk. Det var netop det at være et nødvendigt parti, der skaffede dem den bemærkelsesværdige fremgang ved det seneste valg, hvor temaerne ikke passede Dansk Folkeparti og hvor medierne var enige om en hyldest til håbet om en bedre verden enten ved oppositionens sejr eller et bedre grundlag for den siddende regering i form af Ny Alliance.
Hvis dansk Folkeparti ville lytte til de salmer, der ønsker sunget i Folkeskolen kunne de måske lære noget. Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder.
16 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Vil Stands Islamiseringen af Danmark ikke være en værdig arvtager til DF.
DF har vist, at de nu er ordinære politikere.
falkeøje
Må jeg gratulere. Det er fanden tage mig et både velformuleret, velargumenteret og smertefuldt kvalificeret synspunkt, du fremfører.
Men vi kender ikke det fulde trusselsbillede.
Dansk Folkeparti har vist haft det som tunfiskeren. Vil man have tunen med hjem, må linen i hvert fald ikke knække.
Men du har ret i, at det er noget snavs.
Med venligt bekymret, parlamentarisk hilsen
Emeritus.
Jeg har tidligere argumenteret for at Dansk Folkeparti blev bredere med hensyn til hvilke udgangspunkter vælgerne nu engang har, så der både var indeholdt synspunkter og kandidater for partiet fra de der mener statsstyring er det rette til rene privatkapitalist-tilhængere, fra modstandere af EU- ud -nu, til de der finder EU er et godt projekt.
Dog hvis der ikke er andre - der opfylder flere af mine ønsker- får de vist min stemme igen. DF er stadig partiet der ønsker mindst mulig indvandring og større krav indført ved tildeling af statsborgerskaber, så vidt jeg kan se og dette bedømmer jeg som væsentligt.
En ting er, at Danmark kunne risikere en katastrofe, hvis der blev udskrevet valg lige nu. Det kunne jo resultere i en rød regering og indvandring en masse. Det er det, der er det vigtige:
Dansk Folkeparti kunne ikke vælte en borgerlig regering.
Sådan er det. De var nødt til at tage de stramninger med hensyn til udlændingeloven, de kunne få. Og så acceptere, at der opstod åbninger andre steder i udlændingepolitikken.
De var nødvendigt med et kompromis.
Men herefter går det galt for dem. De forsøger at lyve sig fra det. Siger, at der ikke er opstået nye åbninger. Benægter det åbenlyse.
Og det er opskriften på vælgerflugt.
Lige netop df’s vælgere tolererer ikke bluff. De kunne komme igennem med det, hvis de sagde sandheden.
Men løgn går ikke, når man hedder df.
Til 3 (Peter Buch).
Du overser desværre, at selve indfødsrettens status efterhånden er illusorisk, fordi internationale traktatlige forpligtelser alligevel umuliggør udvisning af udlændinge.
Naturligvis kan staten afvise at tilkende indfødsret, men det hjælper jo ikke, når de selvsamme udlændinge alligevel bliver i Danmark, hvor de nyder næsten samme rettigheder som personer med dansk indfødsret.
I teorien kan staten udvise alle kriminelle og andre skadelige udlændinge, men det er umuligt, hvis vi vil overholde menneskerettighedskonventionen.
Og dermed falder argumentet for at tillægge indfødsret nogen betydning som en substitut for styringen af tilstrømningen også bort. I gamle dage var en udlænding, som gæstede Danmark automatisk undergivet suverænens nåde med hensyn til fortsat ophold i landet.
Men vores deltagelse i Europarådet og EU har i vidt omfang skabt en ny klasse mennesker, som defacto har oppebåret samme opholdsrettigheder som dem med indfødsret.
Jeg er ikke enig Universalgeni. Et valg på EU-modstand og Indvandring er et valg sendt af Herren til Dansk Folkeparti. Og det er et valg sendt af djævelen for de partier, der vil EU, men er bekymrede for indvandring (V, K, S, SF) fordi de skal argumentere overfor vælgerne at EU er en god ide, men at EU underminerer Danmark. De skal også bede vælgerne om at give dem en magt, som de mener skal gives videre til EU. Det bliver meget vanskeligt og Dansk Folkeparti vil dominere alle andre partier i debatter.
Hver kandidat slås for sit sæde og jo mere tro en kandidat er overfor partiet, jo sværere vil det være, mens man omvendt kan score point på en mere EU- og indvandrerkritisk argumentation. Det vil betyde at valget skifter karakter og at der kommer en konsensus af EU-modstand. Den politiske dagsorden vil være ændret og et vigtigt slag i kulturkampen vil være vundet.
For at sætte det på spidsen: Hvilken forskel gør farven på en regering, hvis den alligevel ikke kan regere?
PerH
Det kunne være sådanne overvejelser om indfødsrettens status også lå bag mit forslag om et DF-lands etablering, jeg nævner et par steder. Et afspærret område der lader de komme ind der opfylder visse betingelser.
Det er da netop nu efter dommen fra EF-Domstolen at vi har brug for et DF som kritisk vagthund. Den skal utrætteligt snuse rundt og så skal den gø højt og vedvarende når det er nødvendigt. Det nytter ikke en disse hvis DF nu falder sammen i fatalismens hængedynd.
Det er netop nu at DF’s motto: “Giv os Danmark tilbage” er nødvendigt.
Janne. En vagthund skal mere end at gø. Den skal også bide, når grænsen krydses. Dansk Folkeparti er gået fra at sige “Det vil vi ikke finde os i!” til at sige “Det er ikke med vores store begejstring…”.
Og ja, det kan da være de er bedre end andre på nogle punkter ved at de bukker senere under for EU-pres, men hvis de alligevel bukker under er det jo lige meget.
Sandt at larm fra nogen ikke nødvendigvis gør større indtryk, derfor er afspærring foretaget ved adgang til et afspærret område en mulig løsning. Det er dog måske bedre det tænkte oprettes som en “støtteforening for DF og ligesindede”, privat område, tilladelse til adgang fås ved o.s.v.
Udlændingepakken er retsligt virkelig ikke vellykket, fordi EU åbenbart har valgt at slippe af med sine illegale og ‘asylsøgerne’ og tvære dem af på medlemslandene v.hj.a. bl.a. Metockdommen, som konfirmerer ikke arbejdskraftens, men - arbejdsuduelighedens frie bevægelighed.
VKO har dog i det mindste sendt et signal om, at udlændinge (muslimer og illegale) trods dommen mildest talt ikke er synderligt velkomne i Danmark længere, og at ‘Udlændingeservice’ nærmere end service vil være en besværlig chikane, som gør det usikkert at være her (udvisning/ingen statsborgerskab/’svære’optagelsesbetingelser).
Nu venter vi bare på at Hans Gammeltoft-Hansen skal gnide salt i såret.
Med venlig hilsen
Emeritus.
Drokles - fuldstændig enig i begge dine kommentarer. Jeg havde selv opfattet situationen som den historisk rettidige anledning til et opgør med EUs overherredømme. Her krydsedes de 2 eksistentielt vigtige spørgsmål: Udlændingepolitikken og EUs undeminering af Danmarks suverænitet. På intet tidspunkt har EUs sande væsen stået klarere for vælgerne. I en valgkamp havde det ikke været muligt som vanligt at undgå at diskutere EUs årelange, snigende indflydelse på alle områder.
Nok er politik det muliges kunst, men her forsømte DF MULIGHEDEN.
Min skepsis overfor DFs EU-skepsis har med knæfaldet vist sig at holde stik.
Ærgerligt - for ikke at sige sørgeligt.
På den anden side igen- EU-modstand har aktuelt argumenter som kun kan ses som styrkede.
At DF ikke breder sig ud og lader alt fra en pro-EU-udgave til ekstrem EU-modstanderside eksistere i partiet under hovedpunktet at dansk udlændigepolitik afgøres i Danmark kunne være et nyt partis mulighed.
“Metockdommen, som konfirmerer ikke arbejdskraftens, men - arbejdsuduelighedens frie bevægelighed.”
Den konfirmerer desuden religiøs og kulturel diskrimination og apartheids frie bevægelighed og ikke mindst volds og truslers frie bevægelighed - jævnfør de mange overfald begået af folk der er kommet til ude fra og trusler mod bl.a. bladtegnere og politikere samt kunstnere.
Invitationen til alverdens potentielle immigranter via EU giver følgende grundlæggende ændring til den oprindelige danske udlændingelov, der også byggede på løgn:
ASYL! - hvorefter myndigheder her skulle bevise at vedkommende ikke var berettiget
Det skifter til:
Jeg vil arbejde eller jeg vil uddanne mig- så er adgangen sikret.
Som jeg ser det er kun kampen mod EU tilbage. Der er ikke noget enten-eller
Sonia
Som jeg ser debatten stande nu, må spørgsmålet blive DF oder nicht!
Det minder om en diskussion venstrefløjen kørte i 70érne.
Skulle man foretrække en Socialdemokratisk ledet regering, som dog smagte lidt af fugl, eller skulle man lade en borgerlig regering komme til, så alle kunne se dens “frygtelige misregimente”.
Jeg tror desværre ikke længere på at udsalget af Danmark - og danskerne, kan stoppes på normal demokratisk vis. Dertil er tidspunkt forpasset. Tilbage er nu kun at vente på at befolkningens forbitrelse bliver tilstrækkelig stor. Så måske en SD ledet regering????