Dummeduksen Danmark taber i Sorte Per

Diverse — Drokles on September 7, 2015 at 3:45 pm

Tidligere i dag våndede jeg mig over at det danske politi ikke stoppede alle flygtningene i Rødby, men lod nogle slippe fordi det sikkert var synd for dem, krigsflygtninge som de sikkert var. Men jeg havde overset elefanten i rummet og det tog en god ven en større pædagogisk opgave at kaste lys på den. Danmarks Radio

Hanna knuger det slidte lommetørklæde i hænderne, når hun altså ikke dupper de trætte, tårefyldte øjne.

For 24 dage siden begyndte hun og hendes mand, Samir, og deres tre børn på 9, 11 og 14 år en rejse, som de har fortrudt flere gange.

- Nu ville jeg ønske, vi aldrig havde forladt Syrien, fortæller moderen Hanna.

(…)

Turen gik først til Ankara i Tyrkiet, fra Tyrkiet videre til Grækenland - på en hjemmelavet flåde af sammenvævede gummirester. Der var 42-45 mennesker ombord. Det var livsfarligt, men de klarede det med livet i behold.

Ville hellere være død

- Jeg ville hellere være død hjemme i Syrien end at have udsat mine børn for det, fortæller moderen.

Men til Grækenland kom de og derfra videre til Makedonien, Serbien, Ungarn, Østrig, Tyskland - og nu sidder de så på et hotel i Rødby og undrer sig.

De forstår ikke, hvorfor de ikke kan komme videre til Sverige, hvor de har hørt fra venner, at der skulle være godt og trygt at være.

I Tyskland havde man sagt, at de sagtens kunne rejse gennem Danmark.

(…)

Familien med Hanna og Samir vil ikke blive i Danmark. Det er Sverige, de har rejst imod - hvor de kender nogle andre syrere. Her skulle være godt at være - og det skulle være nemt at få ophold.

Kan familien ikke komme til Sverige, håber de at komme tilbage til Tyskland - og helst Wien i Østrig, hvor de følte sig godt tilpas.

Hanna frygter flygtningelejrene og den kommende vinter.

- Hvad skal der ske med mine børn? Nu bliver det vinter. Mine børn skal i skole. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke må rejse videre, siger Hanna igen.

Nemlig, Makedonien, Serbien, Ungarn, Østrig, Tyskland er alle transitlande, som ikke har registreret flygtningene og derfor ikke skal give asyl. De har sendt aben videre. De desperate flytninge har nøje udvalgt deres favoritmål og det er ikke Danmark. Men dansk politi vil tilsyneladende gerne have flytninge til Danmark kan man videre læse på Danmarks Radio

- Vi prøver lige så stille at fortælle dem, hvad der skal ske, og at det ikke er farligt at stå af i Danmark. Vi har fundet ud af, at mange af dem gerne vil til Sverige. Og vi prøver at forklare dem, at den mulighed ikke længere foreligger, når de først er blevet standset i Danmark, siger vicepolitiinspektør Preben Westh.

Sådan, Danmark som duks.  Vi er de eneste der tager konventionerne alvorligt, men Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, roser Merkel for at vise “europæisk lederskab“. I Danmark har man trods årtiers debat om vores renomme i udlandet ikke fundet ud af at der blot er tale om det, renomme. Ikke realiteter. Vores politikere er helt væk. Inger Støjberg taler om måske at gøre noget

Det er muligt, at Danmark på et tidspunkt vil indføre midlertidig grænsekontrol i et forsøg på at dæmme op for den igangværende strøm af flygtninge mod landet.

Jeg tænkte først at de fremhævede ord var nøglen til at forstå danske politikeres magtesløshed. Muligt, på et tidspunkt, midlertidigt. Tomhed, løgn og afmagt. Vores politikere aner ikke deres levende råd. Inger Støjberg betroede sin Facebookskare at hun ikke kunne forstå, hvorfor en islamist, som  havde søgt om dansk statsborgerskab når nu demokratiet og friheden var ham så meget imod. Efter alle de år med intense debatter om islams væsen og stræben efter verdensherredømme kan Støjberg stadig ikke indrømme for sig selv og sine ‘venner’ at islamisten vil være dansk statsborger fordi det gør det lettere for ham at ødelægge Danmark, der er ham så inderligt imod. Hvad der derimod er umuligt at forstå er hvorfor et Folketingsflertal giver islamisten statsborgerskab og tillader det!

2c06791f00000578-3224305-image-m-5_1441559971034

Dette er en af vor fremmeste politikere, helt uforstående for realiteterne. Det er ikke ordene “muligt, på et tidspunkt, midlertidigt”, der er sætningens nøgleord, men elefanten i rummet: Grænsekontrol. Min ven fremhævede at “dansk politi kan i henhold til Dublin-forordningen ikke bare lade dem tage videre.” Hvis vi stopper flytningene ved grænsen skal de registreres af os og er hermed vores problem, et problem vi aldrig kommer af med og som vi kan give videre, som en kædevandrende gave til vores svindende efterkommere. Det ser Iran gerne. Og det ser Radikale Venstre også gerne.

“Så kan man få schengen-samarbejdet med grænseløse nationer til at virke, fordi ingen tør indføre grænsekontrol af frygt for at skulle registrere” sagde min ven sarkastisk.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress