Opfordring: En påmindelse om god journalistisk skik.

Diverse, Pressen — Drokles on September 23, 2008 at 10:59 pm

Noget så sjældent, som et gæsteindlæg.

Det vides ikke præcist hvornår, eller under hvilke omstændigheder, men en dag blev den danske journaliststand enige om, konsekvent kun at bruge udtrykket “den stramme danske udlændingepolitik”. Mandag den 22. september brød Bent Stuckert alle regler for god dansk journalistik, da han formastede sig at kalde den danske udlændingepolitik “fast og fair”. Skandalen eskalerede i sin kriminalitet, da den blev begået på oppositionens egen tv-kanal, Danmarks Radio. Problematikken i Stuckerts udsagn kan ikke underdrives. Det betyder INTET, at størstedelen af vælgerne bakker op om regeringens stramninger. Det er en journalistisk nødvendighed, at påminde vælgerne om deres ondskabsfuldhed, når de støtter denne politik. Derfor bør vi understrege den usagte konsensus, om KUN at benytte udtrykket “den stramme danske udlændingepolitik”. Brug udtrykket ofte, og gerne i en vemodig tone. Parolen der må imprægneres i vælgernes klejne hjerner må være: ‘man kan ikke stramme noget, der er stramt i forvejen’.

Lad os slutteligt slå det med syvtommersøm: Den danske udlændingepolitik er SÅ STRAM, at man i udlandet kigger bekymret vores vej. Dette kan verificeres ved at slå op på Politiken.dk

Regulation7.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress