Anna Mee Allerslev ryster på hånden

Diverse — Drokles on August 16, 2015 at 7:11 pm

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee-Allerslev kvæger sig ved virkeligheden. Men hun kan ikke løbe evigt fra den. Og nu ser virkeligheden så slem ud at den har nået frem til Anna Mee Allerslevs politiske udsyn. Og det er sket på få måneder.

“Når unge bliver ekstreme” hed en overskrift i Berlingske Tidende tidligere på året. Her fik vi at vide at “Ekstremismens skygge ligger fortsat over København”. Både forældre, socialarbejdere, politifolk og gadeplansmedarbejdere var bekymrede over unge personers “radikalisering”, “unge mænd, som pludselig fatter interesse for ekstremistisk ideologi og begynder at socialisere med radikale grupperinger”.

Mee Allerslev forsikrede at kommunen har ”gjort meget ud af at uddanne frontpersonale og gadearbejdere til at spotte bekymrende adfærd”. Men trods det at “Indberetningerne handler overvejende om ekstreme islamistiske grupperinger som den ikke-voldelige Hizb ut-Tahrir [og de] mere voldsparate organisationer som Milatu Ibrahim og Kaldet til Islam” så ville Anna Mee Allerslev vil ikke ind på, “hvilke konkrete boligområder i København der er hårdest ramt”.

Det var i april, stadig de gode dage, hvor man endnu mente at katastrofen lod sig skjule længe nok til at den gik i sig selv igen. Der rullede ingen fjendtlige tanks synligt rundt i baggrunden man ikke kunne forklejne. Mee Allerslev var optimist, trods alt. Men det er hun ikke længere kan man læse i hendes seneste indlæg i Jyllands-Posten.

I kortfom indleder Allerslev med at “Vi bliver nødt til at tale om noget”. Hun “vil ikke skræmme jer eller overdrive alvoren, men”, “ Rekrutteringen af danske unge er blevet mere omfattende, aggressiv og udspekuleret”. Den mere omfattende, aggressive og udspekulerede  til “radikalisering” og så ved vi så meget. Og blandt eksperternes løsning er bedre (eller mere? eller hvad?) “religionsundervisning”. Det understreges at “vi skal også række udover egne rækker” - hvor hun må forveksle ‘også’ med ‘altså’ i den sætning - indtil det lidt mere præcist hedder

“Jeg har det faktisk dårligt med at understrege, at de muslimske organisationer og moskeer skal være demokratiske. For langt de fleste er jo demokratiske, så hvorfor understrege, at det er en forudsætning? For det første, fordi jeg ved, at det bliver en ufrugtbar politisk debat, hvis jeg ikke allerede på forhånd melder ud. For det andet, fordi vi jo desværre har set eksempler på det modsatte.”

Så slemt er det altså. Skræmmende slemt endda. Så slemt faktisk at det “er netop nu, at vores demokrati og retssamfund skal stå sin prøve”. Ja, det er værre end det, meget værre. Det står så slemt til med ‘radikaliseringen’ at Anna Mee Allerslev “er klar til at lægge gamle uenigheder til side”!!!

Alligevel mener hun sig i sin ret til ‘inderligt’ at opfordre “den nye regering med justitsminister Søren Pind og integrationsminister Inger Støjberg i spidsen til at gå fordomsfrit og konstruktivt ind i arbejdet“. Man er aldrig for sent ude til at moralisere når man er et radikalt bedre menneske.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress