EU åbner for sharia

EU, Multikultur, islam — Drokles on September 17, 2008 at 7:27 am

Fra DR

Muslimer bosat i EU-lande skal fremover kunne blive skilt efter sharia-lovgivning. Det mener EU-Kommissionen, der lægger op til, at ægtepar selv skal kunne vælge, hvilket lands lovgivning de vil følge hvis de skal skilles - såfremt de har en vis tilknytning til det valgte land.

På grund af det danske retsforbehold vil EU-forordningen ikke få direkte betydning for Danmark. Men Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt er alligevel stærkt bekymret over forslaget:

Vi har altså et EU, der i sit væsen arbejder på at underminere den nationale selvbestemmelse, der aktivt arbejder på at få så mange indvandrere fra den muslimske og andre underudviklede kulturer ind i EU og som nu indfører shariaregler.

Imens eksperterne hoverer over, hvad de ser som ruinerne af dansk udlændingepolitik prøver regeringen og Dansk Folkeparti at lappe hullerne ud fra de rådne præmisser, der er selve EU og de forbehold, der trods løgnene overfor befolkningen ingen beskyttelse yder. Men danskerne har aldrig anerkendt denne udvikling, vi har aldrig underkendt Grundloven i forhold til en fremmed magt. Den virkelighed eksisterer ikke og hvis tidligere danske regeringsledere måtte have bildt de europæiske stater noget sådant ind og i kådhed have sat deres underskrifter på diverse papirer så kan vi da godt tale sammen om en eventuel straf til de omtalte danske regeringsledere for den skade de måtte have forvoldt. Men sandheden er at i og med vi gennemførte beslutningerne efter folkeafstemningerne, så er de løfter de afgav folket deres mandat, hverken mere eller mindre. Og de har altså ikke på noget tidspunkt haft mandat til at underlægge Grundloven fremmed magt.
I vores optik er det stadig Grundloven, der tæller og beslutninger i Folketinget kan ikke underkendes af fremmed magt. Danmark bør ignorere EU-domstolen og dens ødelæggende initiativer og så ellers se at komme ud af det lort hurtigst muligt.

2 Kommentarer »

  1. “Danmark bør ignorere EU-domstolen og dens ødelæggende initiativer og så ellers se at komme ud af det lort hurtigst muligt.”

    Jeg er helt enig.

    Lidt OT, men alligevel. Nu får du/I lidt strøtanker, som din ”EU åbner for sharia” artikel satte i gang i mig.

    Læg mærke til at jo flere kvindelige politiske ledere i Danmark, jo mindre magt har nationalstaten Danmark. Der har aldrig været flere kvindelige politiske ledere end nu og vi har vist aldrig i nyere tid haft så lidt magt som nationalstat. Det er så at sige EU der kører med klatten. Et EU hvor f.eks. EF-Domstolen vist kun har et kvindeligt medlem og et EU som nu har mere og mere samarbejde med islamiske lande, hvor kvinden ikke er i høj kurs – det er sharia til gengæld. Det er kun i de gamle vestlige nationalstater at kvinder får lov til at komme til magten. Det gør de ikke i EU og slet ikke i det EU der samarbejder med islamiske sharia lande.

    Det er det samme på sygehusene. Jo flere kvindelige læger, jo mindre magt og prestige har de enkelte sygehuse som faglig institution. Jo mere magt til gengæld til religiøse krav og personer. Bederum, halal, imamer, præster, new age, overtro etc.

    Det samme gør sig gældende på universiteter i øvrigt.

    Og i folkeskolerne. Jo flere kvindelige lærere, jo mindre magt til folkeskolen og jo mindre faglighed og færre krav om selvstændighed og flid. Jo mere magt til gengæld til forældre, diverse pædagogiske trends og halal/sharia.

    Jo mere feminisering og religion, jo mere kaos og splid og jo mindre vestlig og saglig kultur.

    Hvorfor finder så mange mænd og så mange vesterlændinge sig i det? Hvorfor finder kvinder sig i denne skævvridning og udhuling af vores kultur, institutioner og faglighed samt saglighed?

    Comment by Janne — September 20, 2008 @ 2:28 pm
  2. Det er der heller ikke nogen “mænd”, som finder sig i!
    Problemet er bare, at om så “mændene” er 2m høje og har fuldskæg, så er de mere tantede end min bedstemor!
    Triste tider, når også hovedparten af de biologiske mænd er gået hen og blevet nogle sølle kællinger!

    Comment by Gert Petersen — November 3, 2008 @ 3:07 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress