Khankan og Ramadanen

Akademia, Diverse, islam, venstrefløjen — Sobieski on September 17, 2008 at 1:17 pm

Nej, ikke ramadanen, dvs. den (u)hellige måned vi nu befinder os i, der for muslimerne er forbundet med voldsomme udsving i blodsukkerniveauet, blå øjne og løse tænder for de kvindelige ægtefæller, flere arbejdsulykker, og vanvidskørsel (fremgår af statistik for færdselsulykker), samt “gode gerninger” som os vantro kan risikere at mærke på rygstykkerne.

Det drejer sig om den verdenskendte lurendrejer Tariq Ramadan, og som vi her i slyngelstuen udtaler det: Tariq “Rama-dama-ding-dong-dang”. Denne utroværdige person har mange apologeter blandt kvinder i de intellektuelle kredse. Weekendavisen har en fremragende artikkel om det denne uge (kræver log ind).

ramadan_jpg.jpg

Blandt Ramadan apologeterne er ikke overraskende Sherin Khankan, men også hardcore islamister som Mona Sheik, og Asmaa. Den danske af slagsen tæller bl.a. en del kvindelige studerende inde på Carsten Niehbuhr instituttet.

I Weekendavisen agerer Sherin Khankan som Ramadans menneskeskjold. I grunden er Khankan en mindre interessant person, men hun besidder den egenskab, at via universitetet (religionssociologi) at have tilegnet sig et sprog der i høj grad er skræddersyet til udenomssnak. Hør blot dette lille “vers”:

Sekularisering er jo ikke det samme som areligiøsitet. I det sekulære samfund anerkender man troen og det religiøse samspil, som finder sted inden for de fælles rammer. Kun den religiøse dogmatik gør man op med…

En gang mageløst sludder fra damebladsmuslim numero uno. Hvis sekularisering ikke lige netop er areligiøs så ved jeg ikke hvad. Skulle der måske være en særlig katolsk eller muslimsk sekularisering? Og hvad ville denne så indebære?
Faktisk er det umuligt at forstå, hvad det egentlig er hun siger. I den forstand er hun en af Ramadans mønsterelever - en rigtig ramadame.

Hun mener, at mange hjemlige selvlærde islamkritikere tillægger hendes religion en ond essens, som bunder i deres egen uvidenhed og færdigsyede fordomme. Hvis man som udgangspunkt antager, at islam er baseret på et barbarisk grundstof, ender det ofte i fordummende dæmonisering, er Khankans pointe.

Hun fremhæver i stedet, at islameksperterne fra landets universiteter, der forsker for forskningen egen skyld, har en anderledes nuanceret tilgang til tingene.

Lad mig her lige gøre opmærksom på det sagforhold, at over 50% af eleverne til en forelæsning kan være troende muslimer, hvilket lægger en betydelig dæmper på den islamkritiske del af forskerne. Man vil jo gerne have et job at vende tilbage til.

Det herlige ved Khankan og andre sprogakrobater er, at går man dem på klingen, så taber de balancen. Konfronteret med Ramadans famøse kasettebånd (hvor han afslører sin islamistiske dagsorden) svarer hun:

Men alle taler med to tunger. Det gør jeg også. Jeg kan for eksempel tale hårdt til Hizb ut-Tahrir, hvis jeg er i en forsamling, hvor de sidder med. Mens jeg forsøger at skabe forståelse for, hvad der vækker vrede i dem i andre forsamlinger, for at undgå den farlige dæmonisering af dem og andre typer af islamister,« siger Sherin Khankan.

Hvorfor dog ikke tage klar afstand fra Hizb’ut tahrir?
Fordi:

Ramadan gav hende engang et personligt råd. Han sagde, at hvis man gerne vil være en brobygger, og det vil Sherin Khankan, må man ikke brænde sine broer.

Så du vil bygge broer mellem det liberale demokrati og kalifatet, Sherin Khankan? Man aner en vis slinger i ramadansen. Godt.

Lad mig skrive Khankans retoriske vrøvl om til der faktisk giver mening:

Sekularisering er det samme som areligiøsitet. I det sekulære samfund tolererer man troen og det religiøse samspil, som finder sted inden for begrænsede rammer.

12 Kommentarer »

  1. Jeg er simpelthen VILD med at læse hende. Jeg læser det l a n g s o m t for ikke at fornøjelsen skal vare for kort. HUn er en superambassadør for hvilket universitet, der nu har uddannet hende.

    Comment by steen — September 17, 2008 @ 7:02 pm
  2. Ja, det er som en stor Barolo. Den skal ikke bare bælles.
    Hun blev for et par sæsoner siden interviewet sammen med Bertel Haarder, og det er en af de få gange jeg har set Haarders stenansigt røbe et grin.

    Comment by Sobieski — September 17, 2008 @ 7:13 pm
  3. Jeg prøvede engang at blive medlem af hendes forening, for at hjælpe med at bygge bro mellem hende og danskerne. Tror aldrig hun svarede.

    Comment by Kimpos genfærd — September 17, 2008 @ 8:40 pm
  4. Egentlig taget et fornuftigt indlæg..men: Hvorfor nu katolicismen blandes ind i det hele?
    -og forøvrigt; Der findes ikke noget 100 % sekulært samfund. Dette skulle da lige være Nordkorea. Men så dyrker man jo andre Guder( Kim Il Sung).
    Det er almindlig sund fornuft ( og gammel kristen visdom)at: Hvis man ikke tjener Gud ( den sande) så tjener og dyrker man bare noget andet.
    Efter at Danmark og danskerne er blevet stærk afkristnet de seneste hundrede år, så er det jo ikke sådan at danskerne er blevet religionsløse, nej overtroen har gode vilkår, som som Clairvoyante etc.
    Se heller at komme i Kirke og hør det glædlige budskab.

    Ridder af Dannebrog.
    Katolik

    Comment by Ridder af Dannebrog — September 18, 2008 @ 12:02 am
  5. Til ridder af Dannebrog.
    Fordi begreberne katolsk og muslimsk modstilles sekularisering, er der ikke tale om, at katolikker indblandes, men som jeg læser det kun om en klar sondring. Det katolske og muslimske opfatter jeg ikke som vægtet indbyrdes, blot som adskilt fra det sekulære. Der er meget stor forskel på, at nordisk sekularisme har været under århundredlang protestantisk indflydelse og til at være under religiøst nutidigt pres/pression.

    Kommer vi til Islam, skal jeg ikke lægge skjul på, at så langt jeg har forstået budskaberne, har jeg aldrig oplevet magen til opportunistisk misk-mask. For en katolik må Muhamed være virke som anti-Krist og Allah, den onde selv. Intet, jeg er stødt på i Koranen er en Gud værdigt endsige særligt kløgtigt med mindre man ønsker at erobre verden med vold.

    Intellektuelt befinder Jesus sig, som han er beskrevet, efter min mening på et helt andet abstraktionsniveau end Muhamed. Det Muhamed har hørt, har han forstået dårligt.

    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Comment by Emeritus — September 18, 2008 @ 11:09 am
  6. Til Ridder af Dannebrog. II.
    Man kan måske koge forskellen på religion og sekulært demokrati ned til ønsket om i begge tilfælde at kontrollere individet
    enten gennem et indre herredømme over sjæl og ånd,
    eller i et utrætteligt forsøg på at styre individets ydre handlingsmønstre, så den menneskelige adfærd bliver i acceptabel overensstemmelse med det omgivende samfunds vitale behov og i sidste ende til størst mulig gavn både for den enkelte og for samfundet.

    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Comment by Emeritus — September 18, 2008 @ 11:27 am
  7. Britiske Melanie Philipps har haft en artikel om Tariq hvor hun afklæder hele hykleriet om hans popularitet. Her et lille uddrag:
    “Ramadan’s budskab er yderst farligt for den Vestlige verden som plages af Islamisk radikalisme. Ramadan prædiker det bløde behagelige budskab at Islam ikke truer, at Islam kan tilpasse sig til det moderne liv og til Vesten. Han gør dette på en karismatisk måde kombineret med intellektuel tale med en charmerende fransk accent og på en overmåde smart facon. For det britiske establishment er billedet han maler, åh så lokkende positivt, langt væk fra det islamiske mareridt. Det har gjort ham til ‘rockstjerne’ i antiterrorisme kredse.

    En nærmere undersøgelse af, hvad han egentlig siger - eller måske mere vigtigt, ikke siger - afslører, at den talentfulde Ramadan er en Islamisk ulv i moderne fåreklæder. I den Islamiske verden siger han et; til det godtroende publikum i Vesten noget helt andet, noget åleglat, tilsløret, manipulerende og uvederhæftigt.

    Hans ry som en muslimsk reformator skyldes kun den naive godtroenhed blandt de som så brændende ønsker at tro ham, så de glemmer at høre hvad han egentlig siger.”

    Resten her: http://synopsis-olsen.blogspot.com/search?q=to+tunger

    Vi kan se noget af de samme med den fremragende oratoriker med den bløde, dog maskuline stemme, Obama, der får de godtroende og selvgode til at se et håb i ham, hvorimod hans egentlige holdninger skjules dygtigt.

    Med de jødisk-kristne værdiers død i Vesten tror mange i Vesten meget lidt. Det er derfor det sekulære Vesteuropa har været uvillige til og derfor ude at stand til at stå op mod ondskab, hvad enten det var kommunismen under Den Kolde Krig eller islamisk totalitarisme der hersker midt i blandt dem i dag.
    Ridder af Dannebrogs betragtninger over at mennesket skal have noget højere end sig selv at forholde sig til er korrekte.
    “Uden Gud” skrev Dostojevsky, er “alt tilladt.” Der har været masser af ondskab udøvet af troende, men de udbredte uhyrligheder og grusomheder og antallet af uskyldige der er myrdet af verdslige regimer - i særlig grad Nazi, fascister og kommunistiske regimer gør den ondskab som er gjort i religionens navn til småting.

    Comment by synopsis-olsen — September 18, 2008 @ 7:11 pm
  8. Måske er den helt store pointe den, at Ramadan kan slippe afsted med at bruge sin kløvede tunge på en måde som ingen vestlig politiker (heller ikke Obama) nogensinde ville komme helskindet fra. Ramadans religion, race, og akademiske status trumfer alt.

    Comment by Sobieski — September 18, 2008 @ 7:30 pm
  9. Kære Emiritus

    Jeg takker for dit, svar, og er sådan set enig med dig.
    Ville bare som katolik, ikke slås i hardcorn med islam.
    I katolske lande er kirke og stat nemlig skilt.
    Man kan faktisk sige, at et af trækkene ved reformationen var jo at Fyrsten( Staten) tog magten over Kirken.
    Og dermed blandede de to ting sammen.

    Men det er jo en anden sag.
    Tak for en fantastisk blog . som læses med glæde jævnligt.
    Guds Fred.

    Comment by Ridder af Dannebrog — September 18, 2008 @ 9:54 pm
  10. En del under reformationen og vel også i vore dage foretrak de lokale fyrster fremfor paven, en overstatslig udemokratisk faktor der aktuelt i dette minder om EU.
    Fælles modstand mod tvetunger fremmer forståelsen.

    Comment by Peter Buch — September 18, 2008 @ 11:34 pm
  11. Meget kan man sige om reformationen.Og der er sikkert også blevet sagt meget.Den lokale fyrste eller den lokale stat som overhovede over kirken?
    Er det netop ikke at sammenblande religion og politik?
    For mig som katolik er det.

    Jeg gider ikke at diskutere katolicime kontra protestantisme, det anser jeg som uintressant i denne sammenhæng.
    Det eneste jeg opponerede imod, var at katolicismen blev slået i hardcorn med islam i indlægget foroven.
    Katolicismen har været kulturbærnde for hele det vestlige samfund.
    Været samfundets salt.
    Fra Kirkens begyndelse, til middelalderens klostre, til Michelangelo og Raphaels kunst, til Korstogenes forsvar for Europa, helt indtil slaget ved Wien.( forøvrigt et forsvar af den katolske polske konge Sobieski)

    Så det var sådan set det hele, jeg ville pointere.

    God Søndag

    Comment by Ridder af Dannebrog — September 20, 2008 @ 11:09 am
  12. AL religion, al religiøsitet og enhver forestilling om et eller andet såkaldt “guddommeligt” er naturligvis det rene skære infantile pladder.
    Skulle den slags overtroiske vås beskrives med blot ét ord ville det mest præcise være: KÆLLINGESNAK!
    Og det er selvfølgelig en dybt retarderet undskyldning/påstand, at hvis ikke folk overtroede på kristenlegens pjankede vrøvlevers, så ville de bare gå og pludre tanketomt om noget andet idioti såsom numerologi eller clairvoyance.
    I Danmark har det taget en tusind års tid at på smidt kristentosserierne ud på historiens mødding, hvorfra de hu heldigvis kun tages frem ved festlige lejligheder sammen med papnæserne, kransekagen og en tilhørende passende promille.
    Det er derfor desto mere kreperligt, at man har tilladt storimport af religiøse tosser fra underudviklede stamme- og klansamfund i den 3. verden, så vi nu skal starte forfra i den sorte overtroiske middelalder med I-slam, der naturligvis også er det rene sinkenonsens.
    På sigt må man håbe på en vaccine mod overtro/dumhed, så den dybt kedsommelige tanketomme pludren om såkaldte “guder”, såkaldte “profeter” og alle de hertil hørende retarderede løgnehistorier kan få en ende.

    Comment by Niels Eriksen — September 23, 2008 @ 3:53 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress