Vi danskere er SÅ langt efter de andre!

Diverse — hasselbaink on November 30, 2006 at 12:33 pm

Den helt igennem talentløse gratis-sprøjte 24Timer havde onsdag d. 29/11 en svada til danskerne, begået af chefradaktøren for mobil.nu. Det drejer som om TV udsendelser på mobiltelefonen (støn, var der nogen der sagde WAP?!), som chefredaktøren Brian Dixen tror det bliver det nye helt store.
Hvor er vi dog naive at tro, at vores land overhovedet er kommet med på it-vognen:

24timer_mobiltv.gifRegeringen taler konstant om, at Danmark skal være verdens førende it-land. Sandheden er dog, at vi kun bevæger os ind i it-tidsalderen med spæde skridt. Derfor får vi først rigtig mobil-tv herhjemme i 2009 …Herhjemme er vi nemlig stadig kun på skrivebordsstadiet og halter langt efter lande som Tyskland, Italien, England og Korea – selv Vietnam er længere fremme i skoene end Danmark på dette felt.[Uha, uha, selv Vietnam har overhalet os!]

[Under en mobil-konference med bl.a Nokia, DR, mm.] …blev [det] ikke sagt direkte, men det lå i luften, at det var decideret pinligt for Danmark, at vi sakker så langt bagefter på dette område.

- - -

Jeg forudsiger at TV-udsendelser på mobiltelefonen bliver et marginalt fænomen på det vigtige marked USA og generelt i Europa, dvs. en fiasko. I en tid hvor fjernsynet bliver solg i 40″, 43″, og 50″ formater er der god grund til at være forsigtig med at smide licenspenge efter drengerøvs gadgets som mobiltelefons TV.

Her i landet har vi basalt set en pragmatisk og fornuftspræget tilgang til ny teknologi. Det der virker, tager vi til os, og det der ikke er afgørende bedre bliver afvist. Dette kunne lyde som en tautologi, men det viser at vi ikke ligger på maven for tendenser, og ikke fetishérer det nye der bliver blæst op.

Iøvrigt, sidst jeg så efter lå Danmark helt fremme hvad angår udbredelsen af IT, men hvad gør det når man skal ud og sælge sit produkt. Jeg vil i fremtiden vende tilbage til dette emne om ikke andet, så for at håne folk som Brian Dixen

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress