Ny blog Borgerlig Kritik

Diverse — Drokles on September 11, 2008 at 11:46 pm

Borgerlig Kritik er en ny blog. I anledning af premieren vil jeg krænke ophavsretten og bringer uforkortet det første indlæg “De borgerliges knæfald for de internationale konventioner“.

Lene Espersen har afløst Bendt Bendtsen som konservativ partileder, hvilket har afstedkommet megen virak om styrkelse af de konservative. Hun fremhæves som den skrappe moster, og 180grader glæder sig allerede over lederskiftet.
Socialdemokraterne
antager, at Espersen drejer partiet mod højre, og pressen er stortset enstemmig i dens opfattelse af Espersen som den skrappe
moster
, i hvilken forbindelse der ofte henvises til hendes opstramning af retspolitikken.
Imidlertid er dette indtryk helt forkert. For Lene Espersen har ikke i sin tid som justitsminister formået at ændre de grundlæggende forudsætninger for retspolitikken. Strafferammerne er blevet hævet, men domstolene idømmer stadig lige så mildt som under SR regeringen. Og kriminelle får stadig mængderabat for flere grove lovovertrædelser.
Der er dog et helt andet eksplosivt sagsområde, Lene Esperson groft har ladet hånt om, nemlig samspillet mellem de internationale konventioner og retspolitikken.
Udvisning af kriminelle udlændinge har i mange år været en borgerlig hjertesag, og allerede før systemskiftet i 2001 strammede Folketinget foranlediget af udenlandske bander udvisningsreglerne, sådan at udvisning af kriminelle udlændinge blev udvidet til flere lovovertrædelser. Dog har Folketinget hele tiden betinget sig, at det i hvert enkelt sag var overladt til domstolene at vurdere, om udlændingen havde så stor tilknytning til Danmark, at udvisning ville stride mod den dømtes menneskerettigheder. Danmark har som medlem af Europarådet tiltrådt Den europæiske menneskerettighedskonvention. Konventionen garanterer borgerne mange af de klassiske negative frihedsrettighedersåsom ytrings-, forsamings-, og foreningsfrihed. Ifølge konventionens bogstav er der ingen ret til indvandring eller til at forblive på en kontraherende stats territorium. Så man skulle jo tro, at Danmark kunne udvise kriminelle udlændinge efter forgodtbefindende. Men her bliver det kompliceret, for Den europæiske menneskerettighedsdomstol har i en række kendelser statueret, at konventionens Artikel 8, der garanterer retten til respekt for privat- og familieliv også garanterer en afledt menneskeret til ophold i en kontraherende stat, når opholdet er nødvendigt til opretholdelse af personens familieliv. Det er i den forbindelse ikke af afgørende betydning, om personen har statsborgerskab i den kontraherende stat; om vedkomne har forset sig mod landets love og i øvrigt er selvforsørgende.
Danmark har ikke kun ratificeret konventionen, men har til lige i lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, inkorporeret den i national ret, hvilket betyder, at danske domstole skal lægge menneskerettighedsdomstolens domspraksis til grund i sager, hvor en person måtte hævde, at et myndighedsindgreb er i modstrid med menneskerettighedskonventionen. Folketinget kan give danske domstole påbud om ikke at lægge tolkningen af konventionen til grund i sager, hvor Folketinget måtte ønske at realisere en politik, som på forhånd er klart uforenlig med menneskerettighedsdomstolens tolkning.
Det kræver dog, at Folketinget klart og utvetydigt tilkendegiver, at man ønsker at fravige konventionen. Eftersom menneskerettighedsdomstolen har statueret, at konventionens Artikel 8 umuliggør udvisning af udlændinge som automatisk retsfølge uden hensyn til deres familiemæssige tilknytning til opholdslandet, består der en klar konflikt mellem folketingsflertallets påståede intentioner og den konventionstolkning, som Folketinget i inkorporeringsloven har dikteret de danske domstole.
Justitsministeriet har i besvarelse af spm. 366, 367, 368, 369 af 31. maj 2000
Retsudvalget, Alm. del - bilag 1112 gjort rede for forholdet mellem de danske udvisningsregler og inkorporeringsloven.

Det skal fremhæves, at vægtningsreglen skal anvendes i overensstemmelse med danske myndigheders
forpligtelser til i forbindelse med en afgørelse om udvisning at inddrage hensyn, der følger af internationale konventioner og aftaler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og 8. De i § 26, stk. 1, nævnte hensyn, herunder til udlændingens familiemæssige tilknytning til Danmark, vil således tale imod udvisning i det omfang, dette følger af internationale forpligtelser, jf. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På jævnt dansk betyder dette, at Folketinget med den ene hånd kan stramme udlændingelovens § 26 ved at opregne visse lovovertrædelser, for hvilket der skal ske automatisk udvisning, men med den anden kan ophæve stramningen ved fortsat at overlade til domstolene at lade udlændingen forblive i landet, såfremt udvisning kolliderer med udlændingens ret til familieliv. Dermed bliver enhver stramning illusorisk, fordi staten som en følge af menneskerettighedskonventionen afstår fra automatisk udvisning af udlændingen for et strafbart forhold. Og denne tingenes tilstand har ikke ændret sig med det borgerlige systemskifte i 2001.
På ti år er antallet af udvisninger 106, hvilket jo er ret så bemærkelsesværdigt i lyset af at vi over halvdelen af perioden har haft et solidt borgerligt folketingsflertal.
en artikel i Kristligt Dagblad 04. apr 2008 understreger, at holdningen til antallet af udvisninger er forskellig afhængigt af de politiske ordførers virkelighedsopfattelse. SFs retspolitiske ordfører Anne Baastrup udtaler, at det ikke er ret mange, men sært nok drager hun den konklusion at årsagen til det er, at antallet af grove forbrydelser slet ikke er så stort som folk går rundt og tror. Så det lave antal udvisninger demonstrer åbenbart, at det hele ikke er så slemt.
Naturligvis falder det ikke hende lige for, at årsagen til det lave antal er slaphed i vores udvisningspraksis.
De Radikales retsordfører Simon Emil Ammitzbøll er nogenlunde af samme opfattelse. Intet nyt fra venstrefløjen.
Det interessante at bide mærke i er reaktionen fra de borgerlige partier.
Venstres Kim Andersen:

– Tallene viser, at der er en hård kriminalitet blandt ikke-danske statsborgere, og at det har været helt berettiget at gennemføre stramninger med hensyn til udvisninger. Det er noget, vi vil se mere til fremover. Vi er nødt til at se mere restriktivt på mulighederne for at udvise, så vi kan hamle op med gruppen af hårde kriminelle, siger Kim Andersen.

De Konservatives Tom Behnke undrer sig:

– 100 personer virker meget lavt. Jeg synes derfor, vi skal se på, hvorfor der ikke er flere udlændinge, der ryger ud. De er overrepræsenterede i kriminalstatistikken. Der er grobund for stramninger, og vi må undersøge, hvad der forhindrer en hjemsendelse af dem. Hvis det er lovgivningen, den er gal med, må vi i regeringen se på det, siger Tom Behnke.

Hvis Tom Behnke havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt, ville han let kkunne forvisse sig om årsagen til det lave antal, nemlig den lovgivning som hans eget parti har stemt for uden protester. Spørgsmålet er allerede blevet belyst i flere § 20 spørgsmål. Her følger en kort men ikke udtømmende oversigt over dokumenter fra Folketingets søgesystem:
Spm. nr. S 3680 Til justitsministeren (22/8 01) af:
Birthe Rønn Hornbech

Spm. nr. S 1638Til indenrigsministeren. (8/3 96) af:
Pia Kjærsgaard (DF)

Spm. nr. S 4447 Til integrationsministeren (18/6 04) af:
Peter Skaarup (DF)

De borgerlige partier har haft næsten otte år til at rette op på misseren, men på trods af at vi har haft Lene Espersen i justitsministeriet er der intet sket på denne front. Lene Espersen har dog ikke blot forholdt sig moralsk passiv men har til og med bidraget til fredningen af konventionstyranniet, hvilket vil blive behandlet mere indgående i en fremtidig postering. 

Velkommen til lidt tiltrængt borgerlig kritik.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress