Iran-aftale

We’ll remember you’ve said that!“ Dennis Praeger skriver at ondskab ikke er mørk, men derimod så “painfully bright that people look away from it”

The Nazi regime’s great hatred was Jews. Iran’s great hatred is the Jewish state. The Nazis’ greatest aim was to exterminate the Jews of Europe. Iran’s greatest aim is to exterminate the Jewish state. Nazi Germany hated the West and its freedoms. The Islamic Republic of Iran hates the West and its freedoms. Germany sought to dominate Europe. Iran seeks to dominate the Middle East and the Muslim world.

And exactly as Britain and France appeased Nazi Germany, the same two countries along with the United States have chosen to appease Iran.

(…)

Iran is responsible for more American deaths in the last quarter century than any other group or country. Colonel Richard Kemp, the former commander of British troops in Afghanistan, and Major Chris Driver-Williams of British special forces, summarized it this way: “Iranian military action, often working through proxies using terrorist tactics, has led to the deaths of well over a thousand American soldiers in Iraq and Afghanistan over the last decade and a half.”

The Neville Chamberlains of 2015 defend the agreement with Iran on two grounds — that the only alternative is war and that this agreement has the capacity to bring Iran into “the community of nations.”

The first is a falsehood. For three reasons.

First, the alternative to this agreement was continuing and tightening the sanctions that were weakening the Iranian regime and greatly diminishing its ability to fund terror groups around the world. Second, because the agreement so strengthens Iran, it makes war far more likely. When evil, expansionist regimes get richer, they don’t spend their wealth on building new hospitals. Third, because we have been at war with Iran for decades. But only one side has been fighting.

Mark Steyn mener at Obamas aftale er værre end Chamberlains (via Snaphanen)

Thomas Sowell endnu videre og sammenligner Iran aftalen med ‘den største historiske fejltagelse’, Yongle dynastiets opløsning af Zheng Hes ekspeditioner i 1433. Obama derimod sammenligner aftalen med Iran med atomaftalerne med Sovietunionen.

Hvad er det helt præcist, at Obama-regeringen tror har ændret sig vedrørende Irans ledelse?” spørger Douglas Murray på Gatestone Institute

Der må trods alt være noget, som en vestlig leder ser, når der gøres forsøg på at “normalisere” forholdet til et slyngelregime — noget Richard Nixon så i det kinesiske kommunistparti, som overbeviste ham om, at en optøning af forholdet var mulig, eller noget Margaret Thatcher så i Mikhail Gorbachevs øjne, som overbeviste hende om, at her var omsider en modpart, man kunne stole på.

De ydre tegn i forbindelse med Iran ser trods alt lidet lovende ud. Forleden fredag i Teheran, netop som P5+1 færdiggjorde deres aftale med iranerne, var Irans gader vært for “Al-Quds dag.” I den iranske kalender er dette dagen, indført af afdøde ayatollah Khomeini, hvor den anti-israelske og anti-amerikanske aktivitet træder i forgrunden i endnu højere grad end normalt. Opmuntrede af regimet, marcherede ti tusindvis af iranere i gaderne og råbte på udslettelse af Israel og “død over Amerika”. Der blev ikke blot afbrændt israelske og amerikanske flag – der blev også sat ild til britiske flag i en rørende påmindelse om, at Iran er det eneste land som stadig tror, at Storbritannien styrer verden.

Den seneste af en lang række af “moderate” iranske ledere, præsident Hassan Rouhani, dukkede selv op ved en af disse parader for at se de israelske og amerikanske flag blive brændt af. Greb han ind? Forklarede han folkemængden, at de havde fået fat i det forkerte notat – at Amerika nu er deres ven, og at de i det mindste burde koncentrere deres energi om masseafbrænding af davidsstjernerne? Nej, han deltog som han plejer, og mængden reagerede som den plejer.

Det var det samme for blot få uger siden, da det iranske parlament samledes for at drøfte Wienaftalen. Ved den lejlighed forlod det iranske parlament mødet, efter nogen bemyndiget debat, mens repræsentanterne råbte “død over Amerika.”

Et generøst menneske ville måske sige, at det ikke betyder noget – når man i Iran råber “død over Amerika,” svarer det til, at man klarer halsen. Det er netop, hvad vi får at vide – at disse budskaber “kun er til hjemligt brug” og ikke betyder noget.

(…)

Set udefra kan det virke, som om kun meget lidt har ændret sig i Irans retorik og at meget lidt har ændret sig i regimets adfærd. Det er grunden til, at mysteriet om, hvad det er for en forandring den amerikanske regering og dens partnere ser i ayatollahernes øjne, er ekstra gådefuldt.

Fordi aftalens karakter gør det ekstremt vigtigt, at der er en eller anden forandring. Inden for de næste ti år vil ayatollaherne, til gengæld for de formodet “gennemførte inspektioner” af et begrænset antal iranske kernekraftsteder, nyde godt af en handelseksplosion med en kontant guldgrube i størrelsesordenen 140 milliarder dollar i form af frigivne aktiver, blot for at sætte dem igang. I de samme ti år vil der ske en lempelse af restriktionerne på – blandt andet – iransk salg og køb af konventionelle våben og ammunition. Endelig vil Iran blive i stand til at købe det længe ventede anti-luftværnssystem, som russerne (der selvfølgelig også var til stede ved forhandlingsbordet i Wien) ønsker at sælge til dem. Dette system – som er blandt de mest avancerede jord-til-luft missilsystemer — vil være i stand til at skyde et hvilket som helst amerikansk, israelsk eller andet fly ned, skulle et sådant nogensinde dukke op for at ødelægge Irans atomprojekt.

Apropos det iranske regimes nye 100-150 mia dollars Ryan Mauro har på The Clarion Project samlet en liste over nuværende udgifter, her i uddrag, som kan komme Irans naboer til glæde og gavn

$6.5 Billion: Budget of the Iranian Revolutionary Guards Corps

The Iranian Revolutionary Guards Corps is the elite security force that keeps the Iranian regime in power by oppressing the population and sponsors terrorism around the world. It is responsible for providing advanced IEDs that killed at least 500 U.S. troops in Iraq and Afghanistan.

“Moderate” President Rouhani increased the IRGC’s budget by almost half in 2015 at a time when Iran is strapped for money.

$6 Billion: Iran’s Yearly Donation to Syrian Dictator Bashar Assad

This figure was stated by the U.N.’s envoy to Syria. Other experts put it as high as $15 billion. Assad is a state sponsor of terrorism whose rule helps fuel Al-Qaeda and the Islamic State. His determination to cling onto power has resulted in 320,000 dead and over 4 million refugees in a population of only 23 million since 2011.

$4-5 Billion: Estimated Spending By Iran on Terrorist Proxies

This figure was calculated by the Israeli Defense Forces’ Chief of Staff, who emphasized that this support is limited only by the current “economic limitations” of Iran, which will be expanded under the deal.

$2 Billion: Iran’s Annual Assistance to Extremist Shiite militias in Iraq and Syria

These militias have killed U.S. servicemen in the past and may target the 3,500 troops in Iraq now. The 140,000 members get $300 per month salary and $900 per month for arms and accommodations. The militias are brutal towards innocent Sunnis, indirectly assisting the Islamic State and Al-Qaeda.

Obama har sagt at han ville være en god præsident, hvis han fik en tredie periode. Han skal prise sig lykkelig for at det ikke kan lade sig gøre.

2 Kommentarer »

  1. Very nice post. I simply stumbled upon your blog and wanted to mention that
    I have really enjoyed browsing your weblog posts.
    In any case I’ll be subscribing on your rss
    feed and I’m hoping you write again very soon!

    Comment by http://www.cyberfoto.pl/blog/toudibr.htm — January 13, 2016 @ 4:43 pm
  2. My brother recommended I may like this blog. He was once totally right.
    This post truly made my day. You can not consider simply how a lot time I had spent for this information! Thanks!

    Comment by my website — June 11, 2016 @ 3:12 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress