Handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering får ros af den gamle garde

Akademia, Multikultur, islam — Drokles on September 10, 2008 at 2:27 am

En handlingsplan fra Integrationsministeriet om at modvirke radikalisering har fået en del høringssvar. Fortalen i P1’s Orientering

Der er ros til det, for tiden ellers så udskældte, integrationsministerium for dets forslag til at sætte ind mod radikalisering og ekstremisme.

En lang række organisationer, forskere og institutioner er imponerede, men har også formaninger til ministeriets handlingsplan på området.

Integrationsministeriet udviser en “forsigtig og balanceret tilgang” til et “følsomt område” og har udført et “glimrende” og “imponerende” stykke arbejde!

Ja, det er ikke lige sådan, vi er blevet vant til at høre integrationsministeriet omtalt, men når det gælder ministeriets forslag til en handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme, er der ros fra mange sider.

Man aner uhyggen komme krybende, når man kender det normale udvalg af “organisationer, forskere og institutioner”. Og man bliver da heller ikke skuffet i ens gru for her opereres der med ekstremisme og radikalisering, som et uafhængigt begreb -som om ekstremistiske frimærkesamlere og radikaliserede pornokonsumenter udgør et vedkommende problem på nogen måde - og ansvaret bliver troligt placeret, hvor det hører hjemme: Hos os!

Problemet for radikalisering og ekstremisme er selvfølgelig muslimernes religion og det opløser man ikke ved at hævde, at det også er et alment politisk problem når det nu er integrationsministeriet, der stiller forslagene og uden tanke på, at man netop kalder området “følsomt”. Og så hjælper det ikke ikke meget at være “nuanceret og mangefaceteret”.

Institut for tværkulturelle og regionale studier er selvfølgelig glade for relativeringen og forvanskningen.

“Forfatterne er opmærksomme på at islamisk radikalisering ikke bare opstår isoleret i muslimske miljøer, men også ses som et udtryk for den behandling unge med muslimsk baggrund får i det danske samfund”

Sætningens vildledende opbygning til trods må slå fast, at islamisk radikalisring overhovedet ikke bliver til uden for islamiske miljøer. Den behandling unge med muslimsk baggrund får i det danske samfund, der her sigtes til er ikke de enorme millardbeløb, der tilføres muslimerne fra danskerne, der tsom modydelse må se deres samfund blive mere kriminelt og voldeligt, med indskrænkning af det offentlige rum og basale frihedsrettigheder til følge. Det er den mere diffuse og uhåndgribelige slags behandling, der ikke kan dokumenteres eller erfares, den behandling man antager er omdrejningspunktet for alle integrationens problemer. Antagelse og påstand er det samme - en nederdrægtig cirkelslutning. 

Odense Kommune hæfter sig ved årsagen til radikalisering, hvor det, skriver kommunen; “…påpeges at oplevelse af uretfærdighed, marginalisering og diskrimination gøder grunden for radikalisering.” Kommunen støtter helt rapportens forslag om kampagner og resolutte reaktioner mod enhver form for diskrimination og den vil også gerne være med til initiativer, som skal tiltrække flere medarbejdere med flerkulturel [???] baggrund til den offentlige sektor. (…) Det skal (…) ske gennem en bred kampagne eller strategi for mangfoldighed i den offentlige sektor.

Den tankegang at man skal ændre virkeligheden for at imødekomme nogle gruppers oplevelse bygger på en fornægtelse af rationaliteten, hvor vi alle ligeligt er underkastet realiteterne. Hvad gør man med virkeligheden når der er modstridende oplevelser borgerne imellem? Da rapporten taler om politisk radikalisring på en højre-venstre akse vil andres oplevelse af muslimernes fortrinsret for danskere jo også skulle tages alvorligt og hvad vil man gøre ved det? Eller er det ikke en oplevelse, som virkeligheden ikke skal kompensere for, da man kan have begrundet mistanke om at det rent faktisk er realiteterne idet, man gerne køre målrettede kampagner til fordel for “flerkulturelle” elementer og ikke blot kompetente medarbejdere.

“Red Barnet finder det positivt at handleplanen i højere grad end hidtil bygger på en multikulturel forståelse og f.eks. anerkender, at der er flere trossamfund i Danmark.”

Ja, selvfølgelig bygger rapporten på at der er flere trossamfund (eufemisme for islam) i Danmark. Vi taler jo om radikalisering!

Kommunernes Landsforening vil gerne styrke det indkluderende samfund men “uanset den lokale indsats for at modvirke marginalisering og diskrimination så bliver dette vanskeliggjort hvis tonen i den offentlige debat bærer præg af en modstilling mellem dem og os.” Kommunernes Landsforning gør sig her også fortaler for det irrationelle og det antidemokratiske ved at udstikke ønsker for hvordan vi skal opfatte virkeligheden frem for at diskutere, hvordan vi forholder os til den.

KL får støtte fra deres allierede i den indkluderende forening Muslimernes Fællesråd, der udover at glæde sig over forslaget om en “koordineret offentlig kommunikation“ mener “….at politikerne selv må påtage sig en del af ansvaret ved f.eks. at sikre at der ikke fra Folketingets talerstol kan drages direkte sammenligning mellem muslimske kvinders tørklæde og det nazistiske hagekors uden at en sådan kan bringes for en domstol.” Og det passer godt ind i universitetsmiljøet, hvor “Københavns Universitet mener at der er for lidt fokus på at bearbejde holdeninger hos de, som der står i høringssvaret “alt for mange danske borgere, der lider af fremmedangst”.“.

2 Kommentarer »

  1. Efter alt, hvad vi oplever kloden rundt, hvad gør Integrationsministeriet så? - Udløser en ren Holberg. Efterplaprende sludder, vrøvl, sort cirkeltænkning og omvendthedssnak. ‘…Narrehatte og skidesprællere…’ Det er, hvad de er - allesammen.

    Hvordan i alverden skal vi dog kunne fæste lid til sådanne problemfornægtende og pladderhumanitære organisationers muligheder for at håndtere problemet mellem DEM og OS, når ingen fatter, at tiden for inkluderende attituder er forpasset. Det var før no-go områderne opstod. Nu er de her. Vi er allerede i næste fase. Fasen uden for pædagogisk rækkevidde. Den er i gang! FAT DET. Vi står ved den spæde begyndelse på noget værre.

    Comment by Emeritus — September 10, 2008 @ 12:56 pm
  2. at politikerne selv må påtage sig en del af ansvaret ved f.eks. at sikre at der ikke fra Folketingets talerstol kan drages direkte sammenligning mellem muslimske kvinders tørklæde og det nazistiske hagekors uden at en sådan kan bringes for en domstol.

    Så også folketinget skal ændres for at please følelser… suk.

    Comment by LMNord — September 10, 2008 @ 2:21 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress