Medens befolkningen i EU på en halv mia. kun vokser en ubetydelighed, vil befolkningen i de lande, som rekrutterer hovedparten af den ikke-vestlige indvandring til Danmark, vokse meget stærkt. Afrikas nuværende befolkning på knap 1,2 mia. vil forøges med over en mia. og udgøre 2,4 mia. om 35 år. Den stærke vækst i Afrika sker i kraft af et gennemsnitligt børnetal pr. kvinde på knap fem og et moderat dødelighedsniveau.

Når befolkningen i Afrika vokser så meget på trods af, at der påregnes et fald i fødselsniveauet, skyldes det den store andel af børn og unge. Hvor aldersklassen 0-15 år kun udgør 17 pct. af den danske befolkning, er den i Afrika helt oppe på 41 pct. Det betyder, at befolkningen er stærkt »opladet« til vækst, fordi der i de kommende år vil rykke meget store årgange ind i den fødedygtige alder. Også adskillige af landene i Det mellemste Østen vil blive genstand for en betydelig befolkningstilvækst. Det gælder i særdeleshed lande som Irak, Jordan, Det palæstinensiske territorium og Yemen.

(…)

De aktuelle migrationsfremmende faktorer er den stærke udvikling i kommunikations- og transportmulighederne. Gennem TV og radio vil indbyggerne i selv fattige lande i stigende grad kende den store forskel på levestandarden i f.eks. Europa og deres eget land. De forbedrede transportmuligheder har gjort det muligt i løbet af kort tid at komme fra mere fjerne egne af kloden til Europa. Asylansøgerne fra Somalia er et eksempel herpå. En væsentlig rolle spiller også den særdeles velorienterede og hastigt voksende migrationsindustri, som – mod betaling – anviser flugtveje for asylansøgere, der ikke er i besiddelse af de nødvendige indrejsepapirer. Motiverne blandt asylansøgerne kan være vidt forskellige. Nogle er personligt forfulgte, men en stor gruppe er de såkaldte økonomiske flygtninge, som simpelthen ønsker at komme til et land med en højere levestandard og bedre fremtidsudsigter for deres børn.

Det var den sidste gruppe, der for år tilbage fik den daværende formand for FNs flygtningekontor i Genève, den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg, til at frygte for hele asylsystemets fremtid.

Strømmen af asylansøgere fra f.eks. Afrika til Europa vil have en stærk tendens til at fortsætte, når den først er kommet i gang. Efterhånden som der dannes etniske brohoveder i modtagerlandene, vil de fremmede i disse områder bevare forbindelse til deres hjemlande og kunne forsyne potentielle emigranter i hjemlandet med oplysninger om det forjættede Europa og, om hvordan man kan slippe ind i modtagerlandet som asylansøger.

(…)

Som det fremgår af det foregående vil alene Afrika om 35 år have en befolkning, der er omkring fem gange større end EUs. Med disse forhold taget i betragtning kan man have sin tvivl om, hvoridt de europæiske lande fortsat vil holde fast i Flygtningekonventionen fra 1951, som blev til under helt andre samfundsmæssige forudsætninger, end der gælder i dag. Konventionen giver i princippet enhver person ret til at melde sig som asylansøger og få behandlet sin ansøgning. Vil Europa fremover fortsat fraskrive sig retten til selv at bestemme, i hvilken retning deres befolkning skal udvikle sig?