Et par kommentarer om Danmarks Radio og TV2

Mikael Jalving skriver i Jyllands-Posten om, hvorledes journaliststandens venstredrejning træder særligt i karakter når der er valgkamp

Eftersom danske journalister ligger markant til venstre for resten af befolkningen, og da deres redaktører typisk rekrutteres fra samme institutionaliserede journalistklasse, har valgkampe politisk slagside, uanset hvor meget journalister selv bedyrer, at de skam sagtens kan være objektive. Tro dem ikke. De véd ikke engang, at de lyver.

Det er især under valgkampe, at den filmende, redigerende og skrivende klasse træder i karakter, så at man mærker hensigten og bliver forstemt, hvis man er så uheldig at anskue verden fra end anden position end deres.

Danske mediers politiske slagside skal ikke ses som en bevidst strategi på samme måde som i 70’erne og 80’erne. Men journalisterne reagerer på verden med afsæt i et instinktivt handlingsmønster, en adfærd, vane, tilbøjelighed. De reproducerer en bestemt norm og en bestemt praksis.

Således er det i den danske medieverden stadig meriterende og anstændigt at se sig selv som ”progressiv”, ”humanistisk” og ”på de svages side”, uanset at synspunkterne ofte slet ikke er så progressive og humanistiske ved nærsyn, og de svage næppe heller så svage, som de bliver gjort til. Men det gængse udsyn leder almindeligvis journalisterne i armene på venstreorienterede præmisser, analyser og konklusioner, og de er notorisk resistente over for kritik – og endnu værre – selvkritik.

Det er alt sammen meget menneskeligt. Men det er alvorligt, når vi snakker om medier, der helt eller delvist er finansieret af offentlige midler.

Morten Uhrskov Jensen argumenterer i Jyllands-Posten sagligt for at Danmarks Radio ved Tine Gøtzsche og Ask Rostrup helt bevidst vildledte seerne i gårsdagens 18:30 TV-Avis

Her følger nogle af de kommentarer, som studievært Tine Gøtzsche og DR’ s politiske ekspert Ask Rostrup fandt passende kl. 18:30 om emnet:

”Valgkampens første dage har været fulde af tal…det kan være svært at konkludere, hvem der har ret…man kan altså ikke sige, hvem der har ret…tal og statistikker bliver taknemmelige…man kan lægge tal sammen på mange forskellige måder” (fra ca. minut 6:30).

Der er tale om bevidst manipulation af vælgerne fra Tine Gøtzsche og Ask Rostrups side. De vide, at Socialdemokraterne oprindelig hævdede, at der var skabt 40.000 nye private arbejdspladser, som derpå er barberet ned til 20.700 fuldtidsstillinger. Tine Gøtzsche og Ask Rostrup også vide, at det ikke er svært at konkludere, hvem der har begået vælgerbedrag, og hvem der har anvendt tal fra Danmarks Statistik.

På TV2 er det ikke bedre, skriver Katrine Winkel Holm

Én bemærkning stod tilbage, da jeg dybt deprimeret slukkede for tv’et søndag aften efter at have fulgt valgduellen mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Den kom fra Peter Mogensen, der som den ene halvdel af spinekspertpanelet udlagde duellen for seerne på TV 2 News.

Han uddelte roser til Helle Thorning-Schmidt og pegede på det sted i duellen, hvor hun havde vundet en afgørende sejr over Løkke: i diskussionen om antallet af private arbejdspladser.

Umiddelbart underligt, for i denne debat skulle man tro, at det er regeringen, der står med et forklarings- og troværdighedsproblem. Det er jo, som læserne af denne avis vil vide, kommet frem, at de 40.000 private arbejdspladser, Thorning praler med at have skabt, i virkeligheden er langt færre.

Denne nyhed bruger Venstre i deres valgannoncer, hvor partiet slår stort op, at der kun er 700 danskere, der har fået gavn af regeringens jobvækst. I duellen brugte Løkke en del tid på, omhyggeligt og detaljeret, at redegøre for, hvordan tallene hænger sammen.

»Det tror jeg, ingen kan være i tvivl om, ikke er rigtigt«, replicerede Thorning-Schmidt kæphøjt og affejende og gik så, opmuntret af den ret Thorning-ukritiske ordstyrer Poul Erik Skammelsen, videre med denne bemærkning: »Der er gået Panorama i den, og det er ikke første gang, Venstre bruger meget tvivlsomme tal«.

Frækt og utroværdigt, for sagen er jo, at Panorama-eksemplet har vist sig at holde fuldstændig vand.

Det er ikke Løkke, der her har et troværdighedsproblem, men de medier, der forsøger at misbruge sagen til et karaktermord på Løkke, og så selvfølgelig Socialdemokratiet, der på forventelig hæmningsløs manér følger trop ved at hævde, at Løkke har »slynget om sig med usandheder«.

At der er gået Panorama i den burde være godt for Løkke, for her har han talt sandt, mens Socialdemokraterne har hetzet på utroværdig vis.

I det hele taget havde det været klargørende at komme til bunds i sagen om de private job, så seerne havde haft en chance for at finde ud af, hvad der er op og ned på jobtallene. Men til Thornings store held fandt ordstyrer Skammelsen ingen interesse i det.

Politiken skriver at TV2s ordstyrer Poul Erik Skammelsen afbrød Løkke dobbelt så meget som han afbrød Thorning og Danmarks Radios Detektor lod tallene blafre i vinden.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress