Forræderiet

Diverse — Drokles on August 21, 2008 at 1:37 pm

Forleden bragte jeg et citat af den romerske politiker og retoriker Marcus Tullius Cicero, der handlede om forræderi og forræderen iblandt os. Citatet har frembragt en del uro hos nogle, der i lyset af Monokulturs monomane fokus på ydre og indre fjender, islam og kulturradikalere, frygter at der er tale om en fordækt trussel. Intet kunne ligge mig fjernere og efter mere end 1.000 posteringer ville det være helt ukarakteristisk for Monokultur at begive sig ud i den slags. Lad mig komme med et andet citat efter en kort forhistorie.

Da Hitler gik ind i Polen tvang det den engelske regering under premiereminister Neville Chamberlain til at honorere sin garanti af Polens suverænitet. Men samtidig blev det Chamberlains endeligt som premiereminister og i stedet blev hans mangeårige rival Winston Churchill udpeget. De to så vidt forskelligt på den trussel, som Hitler og hans nazistbevægelse udgjorde og hvor Chamberlain anså Curchill som en farlig mand (warmonger) anså Churchill Chamberlain for naiv (fool) og hans politik, som skadelig for Englands fremtid. Det viste sig at Churhill havde ret. Men Churchill anbragte alligevel Chamberlain i sin regering, meget mod manges ønske om at “straffe” symbolet på eftergivenhed. Da Chamberlain senere på året blev alvorligt syg (kræft i maven) og måtte træde ud af regeringen, sørgede Churchill for at han stadig fik tilsendt regeringspapirer på sit sygeleje. Den gamle statsmand skulle kunne følge med i begivenhederne på nærmeste hold. Chamberlain døde kort efter af sin sygdom og Churchill sagde følgende om ham

It fell to Neville Chamberlain in one of the supreme crises of the world to be contradicted by events, to be disappointed in his hopes, and to be deceived and cheated by a wicked man. But what were these hopes in which he was disappointed? What were these wishes in which he was frustrated? What was that faith that was abused? They were surely among the most noble and benevolent instincts of the human heart–the love of peace, the toil for peace, the strife for peace, the pursuit of peace, even at great peril, and certainly to the utter disdain of popularity or clamour. Whatever else history may or may not say about these terrible, tremendous years, we can be sure that Neville Chamberlain acted with perfect sincerity according to his lights and strove to the utmost of his capacity and authority, which were powerful, to save the world from the awful, devastating struggle in which we are now engaged. This alone will stand him in good stead as far as what is called the verdict of history is concerned.

Dette kommer efter et årti, hvor Churchill blev hånet af Chamberlain og hans fløj. Dette er den demokratiske essens - ærlige modstridende opfattelser af den virkelighed man befinder sig i. Churchill anerkender det svære i at gennemskue virkeligheden, at kunne definere de fænomener vi står overfor, at kunne vægte dem og drage de rette forholdsregler. Det er hvad vi skændes om, diskuterer og vender og drejer og vi gør det uden facitliste, uden forhåndsviden om hvordan man har ret og i tvivlende tillid vores ræsonnementer. Jeg anser islam for et uvæsen, der efter at have lagt hele det område, der er den islamiske verden øde nu truer Europa.

Den frie tanke er en ren vestlig opfindelse og Vesten er det eneste sted den findes. Når det kommer til den frie tanke - menneskets fornemmeste disciplin - er Vesten det eneste lys i mørket et lys, der i håbefulde kulturer prøves eftergjort. Og hvad gør verden hvis lyset slukkes? Islam er en ideologi, der har som sit højeste mål at slukke lyset og den islamiske verden er den mørkeste af alle. Islam forsværgrer den frie tanke og er antitesen til rationaliteten. For så langt man benægter dette betragter jeg en som værende naiv (fool). Dette skal man ikke tage personligt da personen udgøres af meget andet end en snæver politisk observans, men ikke desto mindre i den forbindelse “a fool”. Og det er hvad vi diskuterer: Forholder det sig således? Er det ikke mig, der er en nar? Misforstår jeg ikke den virkelighed jeg befinder mig i?

Så hvad er al den tale om forrædere? Den skulle være underforstået, men desværre var det naivt. Bag vores diskussioner i Danmark og Europa om islam, der er en nedsunket del af diskussioner om Danmarks identitet, om forholdet til det fremmede, om verdens udvikling, om modernitet osv. er der noget andet - noget, der målrettet tjener fremmed overherredømme. Et ønske, der efter alle standarter går imod det danske folks interesser. Historisk har vi haft erfaringer med Komintern og nazisme, der begge havde som målsætning at Danmark skulle forsvinde og danskene lyde et fremmed og totalitært styre. Det er den lære jeg drog fra Cicero og, hvad jeg underforstået mente ville blive læst.

12 Kommentarer »

  1. Til Drokles.
    Fool: - Et godt udtryk, som her bedst oversættes ved Nar.
    Hvorfor?
    Først hvorfor ikke: - fordi man ikke skal se en hofnar for sig, men
    Sidst hvorfor: - fordi man er blevet NARRET af andre, eller måske som Chamberlain narret af sine ungdomsdrømme, sin holdning til tilværelsen, der senere skygger for realiteterne i tilværelsen.
    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — August 21, 2008 @ 2:14 pm
  2. Jeg er helt enig Emeritus og veksler derfor også mellem det engelske fool, som jeg henter fra Cicero-citatet og det danske nar.

    Comment by Drokles — August 21, 2008 @ 2:30 pm
  3. Så altså, det er kun folk, der _velvidenden_(der véd, hvad de gør) støtter en islamificeringsproces, som er at betragte som forræddere? Altså folk som gør det af økonomiske årsager, eller på anden måde gør det for egen vindings skyld? Men hvem er disse personer da? Man må da formode, at vores poltiske modstandere, uanset hvor tåbelige nogle af dem er, faktisk mener, hvad de siger og skriver?

    VH
    Jacob(betalt zionist-agent:-)

    Comment by Jacob A — August 21, 2008 @ 3:54 pm
  4. “Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør” sagde Jesus da han hang på korset og dermed fratog han den uvidende fra synd. Jeg tror at det er de færreste, der ved, hvad islam er. Det er min erfaring at de fleste apologeter er så uvidende at de tror at Muhammeds pædofili eller den store jødemassakre i Medina er noget andre har fundet på.

    Comment by Drokles — August 21, 2008 @ 4:03 pm
  5. Til Jacob A.
    Judas forrådte Jesus for 30 sølvpenge.
    Cæsar udbrød :’E tu me filie Brute’ (hvis jeg har bøjningerne præsent). Her var sammensværgelsen drivkraften.
    Forrædderiet har mange ansigter.
    Henrik Ibsen beskæftigede sig også med forræderiet.
    Relativister ynder at konstruere meningsløsheder af det,
    de ikke bryder sig om og vil formodentlig straks indvende,
    at alle på en eller anden måde ender som forræddere, når de vælger side. er man tro til én side forråder man straks den anden side.

    Jeg må dog for min del sige, at jeg af al magt ville undgå at træffe sådanne valg, som Brutus og Judas traf.
    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — August 21, 2008 @ 7:50 pm
  6. Til Jacob II.
    Hvis vi holder os til Rigets sikkerhed, har vi et bredt hensyn at tage stilling til.
    Hvem taler vi da om?

    Riget består af STATEN og det SAMFUND staten er bygget op om.

    Indre fjender af stat og samfund er tilenhver tid potentielle forræddere af den samfundsorden, som STATEN kæmper for at sikre. det har vi dugfriske eksempler på.

    Forrædderen gør alt for at ligne den typiske samfundsborger - at falde i med tapetet så at sige og dækker sig ind bag anerkendte gøremål og politisk anerkendt foretagsomhed.

    Axel Larsen havde mange skeletter i skabet som dobbeltagent og befandt sig i en absolut gråzone.

    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Comment by Emeritus — August 21, 2008 @ 8:04 pm
  7. Til Jacob III.
    Axel Larsen var i stand til skiftevis at forråde USA og USSR. Dobbelt sort. Forrådte han også Danmarks interesser kunne man kalde det tredobbelt sort. En ekstremt farlig situation for ham, men ingen anede uråd i offentligheden.
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — August 21, 2008 @ 8:18 pm
  8. Drokles, du har intet at undskylde eller forklare. Landsforræder er et hyperbolisk udtryk, og brugen af det indikerer ikke nødvendigvis en holdning om at folk skal straffes på ulovlig måde.
    Man kan derfor godt sige, at XXX er landsforræder og fortjener nådesløs og kompromisløs udskamning i det offentlige liv.
    Raapil og andre islamapologeter er bare for ømskinnede og fortjener absolut ingen legitimation. De er ikke landsforrædere i nogen forstand, som loven eller samfundet anerkender, men har bare valgt at tage parti for den anden side.
    Det er naturligvis deres moralske ret, men det er ligeledes vores moralske ret at drage vores egne konklusioner om deres habitus.

    Comment by PerH — August 21, 2008 @ 11:09 pm
  9. Tak for det PerH og jeg er faktisk enig med dig. Men jeg er varsom med begrebet fordi det er så ladet og fordi det kan være svært at indkapsle. Det kommer jo let til at være synonym med alle, der er uenige med ens nationale sindelag. Man kan sige at det er vores “menneskesyn”s udtryk. Alle der ikke deler opfattelse er nogle forrædere eller racister.

    Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på at Raapil måske følger den samme udvikling i de politiske undergrundsmiljøer, som jeg, nemlig Shansens surrealistiske og meget truende forfølgelse af Kim Møller samtidigt med at de politiske yderfløje væbner sig. Det kan jo godt være opskræmmende og når man sætter det ind sammen med forræderi-citater kan jo godt give et forkert indtryk. Men nu håber jeg at nerverne er faldet til ro så vi kan gå tilbage til at svine hinandens gyderier til i god ro og orden.

    Aksel Larsen ja, han var meget intelligent. Som mange af kommunismens fremmeste, hvilket demonstrerer at der ingen garantier er for moralsk forfald.

    Comment by Drokles — August 21, 2008 @ 11:31 pm
  10. Til Per H.
    Du har ret indtil et vist punkt.
    Ingen i denne debat gør sig i virkeligheden klart, hvad standpunkter indebærer, når det pludselig viser sig, at bordet fanger. Det er, hvad citatet også handler om. Derfor blev råpil forfærdet.

    Bevæger du dig letbenet i den fine salon, hvor alle meninger vendes og anses for lige gyldige (hvor også gemmer sig varianten ‘ligegyldige’) uden betaling ved kasse 1, eller kan man ikke se din bagdel for lutter skosåler, når det gælder og regningen præsenteres? Er du kandestøber?

    Hvad er du, når din verdens sikkerhed pludselig er i spil og dine børns og børnebørns med, mener du så stadig, hvad du mente i de fine fora? Hvad er prisen for at mene det, der lyder bedst i de kredse, man inklinerer for? - Det er forstadiet.

    Så længe, vi kender hinanden, er det en meningsudveksling uden pris. Men Verden forandrer sig og på et tidspunkt opdager man, at nu må man vælge side. Er det så for sent?

    HVILKEN side var det nu? Hvem ved, hvor det er bedst at være?

    Herefter er det Cicero spørger: hvor er forrædderen, som destabiliserer RIGETS SIKKERHED. Det er et samfundsbevarende spørgsmål. Ikke hverken venstre- eller højreorienteret, og et spørgsmål, som allerede PET stiller. Som skal stilles. Cicero-citatet er yderst velvalgt og i god tid.

    Gamle sabotører fra krigens tid ved præcis, hvad Cicero taler om. Jeg ved det. For spørgmålet var meget aktuelt i slægtens stuer på den tid, og jeg har kunnet følge problemet med stigende og faldende intensitet lige siden.
    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — August 22, 2008 @ 11:47 am
  11. Til Per H.
    Jeg er glad for, at du mener, Drokles intet har at undskylde eller forklare.
    Jeg mener oven i købet, at han fortjener stor ros for at bringe et så lødigt citat på dette ret kritiske tidspunkt for Danmark.

    Det, vi vender her, er jo klart en af de vigtige ‘protestantiske’ diskussioner på nettet uanset politisk tilhørsforhold og tilsviningsevne. Der er tale om en højst nødvendig, egentlig upolitisk, rationel afvejning og analyse, som hver enkelt må tage med sig selv. På nettet må den tages gang på gang, netop fordi det personlige ståsted ikke længere er ligegyldigt for nogen, men mere og mere afgørende - uanset politisk tilhørsforhold, hvilket langtfra er det samme.

    Man ser jo også, at alle partier er delt i problemstillingen, og at delingen ned gennem partierne bliver tydeligere og tydeligere for hver dag. En klar indikation af at ståsted og partipolitisk tilhørsforhold altså ikke er det samme. Blandt andet derfor ser man, at den borgerlige regering uden besvær har holdt sig ved magten siden 2001.

    På det seneste er dette faktum langt om længe gået op for SF og S, at der nok er noget om det med ståstedet som noget vigtigt stadigvæk.

    Imens står Ciceros citat uantastet som ledetråd i baggrunden. Sådan er det, om man kan lide det eller ej, for hans citat har intet i klemme hverken til højre eller venstre.

    Den dag, politikerne driver Europas befolkninger til fortvivlelse, går alt op i hat og briller, så er det endegyldigt forsent, og ingen kan længere styre nogetsomhelst. En sådan udvikling henimod fortvivlse er det vigtigt, at politikerne forstår, at de ingen støtte har til.

    Derfor bør enhver allerede nu gøre boet op for sit eget vedkommende - i god tid, hvor vi endnu kan tale os til rette med hinanden, tage fornuftigt bestik af situationen og få politikerne til at handle fornuftigt derefter - i stedet for at vi, som er vantro, mister alt.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — August 22, 2008 @ 3:29 pm
  12. Lad mig lige sove på en evt. kommentar. Jeg er temmelig ophængt pt. og må desværre nedprioritere debatter i blogosfæren.

    Comment by raapil — August 23, 2008 @ 1:53 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress