Små betragtninger fra valgets første uge

Diverse — Drokles on June 4, 2015 at 5:45 pm

Ifølge David Trads skal Thorning Schmidt have sagt “Hvis du ikke havde kastet Danmark ud i den dagpengereform, så havde vi ikke stået i den situation!” i den første partilederrunde og dermed understreget hvor langt op til halsen vi er sunket i det socialdemokratiske samfund. Sproget er, som freelancejournalist Søren Bang Hansen, udtrykker i Politiken, afgørende; bruger en journalist ordet ’velfærd’ eller ’offentlige udgifter’?

Venstre har ikke fået den Panorama-fordel jeg frimodigt spekulerede i forleden. Til gengæld har de forsøgt sig med en Villy Søvndahl og langet ud efter Hizb ut-Tahrir skriver Berlingske Tidende

»Sagt på godt dansk, synes jeg, de burde skrubbe af og i stedet henslæbe tilværelsen i de IS-kontrollerede områder i Syrien eller Levanten. Det er tilsyneladende det, de finder attraktivt,« siger Martin Geertsen i en skriftlig kommentar.

»Når man kommer til eller bor i Danmark, må man acceptere de vestlige værdier, vi tilslutter os. Det vil for eksempel sige ytringsfrihed, demokrati og ligestilling. Og jeg fatter ikke lysten til at bo i et demokratisk samfund, hvis man hellere vil leve under et kvindeundertrykkende og totalitært styre,« siger Geertsen.

Venstre er nøjagtigt så impotente som Søvndahl var med sit “skrid ad helvede til”. Det er vel den største hån af vælgerne, hvis det eneste man har at byde på er at opfordre problemerne til at gå væk af sig selv. Hvis den taktik virkeligt virkede kunne man jo prøve den på alle sine politiske modstandere og i stedet for at kæmpe for regeringskontorerne blot opfordre den siddende regering til at føre end bedre politik, hvis den virkeligt vil gøre noget godt, som den selv påstår.

Men Venstre er slet ikke færdige med at paradere sin slatne ryggrad. Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen var kommet for skade med at forslag om at indføre brugerbetaling fra abort nummer 3, da det ellers derfra ligner “sløseri” skrev Jyllands-Posten. Han trak hurtigt i land efter røde kvinder havde kaldt forslaget for “fuldstændigt vanvittigt” og “en ekstra skat på at være kvinde”. En løsagtig kvinde, burde der måske have stået. Men ingen diskuterer indholdet, at der for det første er fri adgang til billig prævention, der i sig selv overflødiggør “behovet” for abort og mere relevant, at graviditet ikke er en sygdom, hvorfor sundhedsvæsenet ikke burde foretage gratis aborter i første omgang.

Satiresektionen Helt Normalt på Politiken havde følgende illustration af valget

11330024_10152955550716378_1550319301219994471_n

De tre fremtrædende partier er de to statsminister-duellanter S og V og så Dansk Folkeparti. Både Socialdemokraterne og Venstre skiller sig ud fra de andre partier ved dårlig opførsel (mudderkastning, løftebrud, personsager og svindel), mens Dansk folkeparti skiller sig ud ved deres politik. Den er en udløber af ‘paranoia’. Men noget er sket. Thorning advarede i 2011 danskerne om at en stemme på Venstre er en stemme på dansk Folkeparti. Nu advarer hun om at en stemme på Thulesen Dahl er en stemme på Løkke Rasmussen.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress