Hvor Uffe Ellemanns hund ligger begravet

Diverse — Drokles on May 15, 2015 at 2:59 am

“Han har altid været så forfængelig! Det gamle fjols”

Viggo Skjold-Hansen

Tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen mener, som så mange andre, at den hollandske partileder Geert Wilders, trods EU borgernes frie bevægelighed, ikke har “noget at gøre på Bornholm“. Det er nu ikke rigtigt, for han har blandt andet det at gøre på Bornholm at han skal debattere med tidligere redaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose. Men om Bornholm er tilladt for eller uden ærindebesøg, så handler den generelle opstandelse over Wilders besøg i bund og grund om forholdet til invasive arter. For Bornholm er en delikat ø med en særlig flora og fauna og her har man allerede en stemningsfuld by, der hedder Snogebäk, men…

I år er der inviteret en slange indenfor i paradiset. “Trykkefrihedsselskabet” har inviteret den hollandske politiker Geert Wilders, der især er kendt for sine hadske angreb på Islam, sin stærke støtte til Putin og sine ihærdige angreb på EU-samarbejdet. Inspirationen til invitationen skal være de voldelige optrin i Texas, hvor et møde med Wilders blev angrebet af at par unge ekstremister, der – heldigvis – blev skudt ned af politiet, før det lykkedes dem at gennemføre deres forehavende.

Trods Ellemann-Jensens ihærdige research så har Geert Wilders besøg nu været planlagt lang tid forinden de to muslimer blev skudt og dræbt (hip, hip hurrah!) da de forsøgte at hindre den farlige tegningekonkurrence, der ødelagde paradiset i Texas. Det er måske en lille trøst at islamister - skønsomt betegnet ‘ekstremister’ af (snart sagt) Allemann for ikke at indrømme Wilders pointe med at islam med sin terror truer demokratiet - hader Wilders mere end Ellemann-Jensen. Men sammen om forargelsen er de. Så favnende kan den gode fælles stemning være på Folkemødet. Men det forudsætter at klientellet er det rigtige. Ikke blot skal det være dansk, det skal være det rigtige danske

Han har ikke noget at gøre på Bornholm fordi Folkemødet er en mødeplads mellem danskerne og deres politikere. Der vil vi gerne være fri for udenlandske provokatører – både dem der strør om sig med hadefulde ytringer og dem der vælger at bruge skydevåben.

(…) Vil man virkelig være det bekendt for at ”ruske op” i danskernes formidable evne til at snakke hyggeligt sammen, også om politiske emner, der skiller vandene?

(…)

…hvor er det dog ærgerligt, hvis den hensynsløse provokation skal få lov til at ødelægge noget, vi danskere med rette er stolte af: Vores evne til at mødes i uenighed og gensidig respekt.

Men kan Ellemann-Jensen virkeligt selv tro på den argumentation? Kan han virkeligt tro at nogen kan tage den for gode varer? Jeg tror det ikke, det ville være for langt ude, noget andet må ligge bag. Geert Wilders er jo end ikke i Ellemann-Jensens univers den “der vælger at bruge skydevåben“, så der eksisterer altså trods alt en distinktion mellem offer og gerningsmand. Og derfor kan han da vel heller ikke forstyrre “danskernes formidable evne til at snakke hyggeligt sammen” og “til at mødes i uenighed og gensidig respekt“? Så hvad er det egentlig, der er generer Ellemann ved Wilders besøg?

Jeg skal selv deltage i et arrangement, der tidsmæssigt falder nogenlunde sammen med den planlagte optræden af Wilders.

Ååerh.

1 Kommentar »

  1. Tingene er koordineret og orkestreret. Det der er fælles og synligt er bl.a. Bilderbergmøder. Slå efter på wiki over Bilderberg for Danmark så får du hele listen af forrædere og nyttige idioter.
    Prøv tilsvarende for Sverige mv.
    Væsentligst er at man ikke opretholder den nationale lov, har dobbelt standarder, og tillader indirekte SA-troppers hærgen. Men værst af alt at politikere transformeres til at være ikke danskeres repræsentanter i det øjeblik de er valgt.
    Argh.

    Comment by Fairness — May 16, 2015 @ 11:49 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress