Vrøvleavisen 180 Grader lægger spalteplads til sludrechartol

Historie, Postmodernisme, islam — Drokles on August 9, 2008 at 8:27 pm

Relativismen - de ved den med at affærdige naboens hustruvold med at man jo også selv skændes med sin kone fra tid til anden - trives stadig i Danmark. På det intellektuelt hensygnende 180 Grader demonstrerer en folkeskolelærer (ak ja) således disciplinen i sin pinagtigste nøgenhed, slet skjult bag en uforskammet stråmandsargumentation. I stedet for at argumentere imod at islam skulle udgøre et overordnet problem, som vi ”... med den sunde fornuft koblet totalt fra..” retteligt hævder så vil Pilegård således gøre op med holdningen “…det hele handler om islam”.

Den slags formuleringer er en bekvem bagdør ud af meget af den kritik, der nu skal følge, men netop fordi det er en stråmandsargumentation, vil jeg tage argumentationens ånd for pålydende. Lad os starte med den grundlæggende fejlslutning, der efterlader den stakkels Pilegård i forvirring og selvmodsigelse, pakket ind i en konstant og malplaceret hån af sine modstandere.

Meget kan i disse år, og med den sunde fornuft koblet totalt fra, siges om islam og muslimer. Og som den palæstinensisk-amerikanske forsker og forfatter Edward Said noterede sig, så kan alt i den muslimske del af verden tilsyneladende reduceres til det religiøse indhold i islam. Det fører til generaliseringer malet med en alt for bred pensel - f.eks. ideen om at der skulle være en særlig “islamisk tankegang”.

Edward Said? - manden der sagde at forskellen mellem Vesten og Orienten var en falsk forestilling typisk for Vesten, nu ber’ jeg dem.

Formuleringen “..en særlig “islamisk tankegang” kan umiddelbart forstås på tre måder. For det første meget bogstaveligt, hvor der kun er én bestemt “islamisk tankegang” der ikke tillader variationer. Denne vulgarisering af et udsagn er et stråmandsargument og bruges ofte af relativister, der ved at påvise eksistensen af en eller anden isoleret muslimsk stamme på Borneo med svinekød på menuen kan afvise deres eget falsum.

En anden forståelse er, at islam slet ikke kvalificerer sig til at få prædikatet “tankegang” - fordi den er så dum. Heri kan man jo kun være enig, men det bliver sværere at operere med som fænomen, og det er næppe hvad Pilegård mener.

Eller endelig - og det er nok meningen - kan sætningen forstås bredt, som om der ikke er en tankegang som sådan, man kan kalde for islamisk. Denne forståelse er direkte vrøvl, for hvad er religion, hvis netop ikke en tankegang? Religion, filosofi, ideologi, kultur er alle tankegange, der sætter mennesket intellektuelle udfoldelse i en mere eller mindre snæver ramme.

Afvisningen af en islamisk tankegang harmonerer i øvrigt dårligt med islams kernedogmatik om den endelige åbenbaring og Muhammed, som det store segl (slutsten). Men således er det desværre. Ved at ophæve selve ideen om, at den måde mennesket anskuer Verden på er afgørende for den måde hvorpå mennesket handler, kommer Pilegård følgende ud i noget frygteligt roderi, hvor der vrøvles og leges med de historiske sandheder han selv mener, at man ikke skal tage let på. Frustrerende nok har klummeisten i virkeligheden de mentale værktøjer til at forstå sin egen vildfarelse, men overser at bruge dem, netop fordi han har ophævet “tankegangen”. Men først til 180 Graders underoverskrift/indledning til klummen, der på en gang præcist summerer Pilegårds selvmodsigelse op og samtidigt ekstremt dumt erklærer sig enig.

Lars Pilegård minder om, at Mellemøstens historie rummer andet end islam, som kan forklare de muslimske befolkningers had mod Vesten.

Hvorledes kan man forklare en religiøs gruppes fælles had med en geografisk størrelse, der ikke er fælles for den religiøse gruppe - hvis ikke netop de muslimske befolkninger delte en islamisk tankegang? Pilegård blander konstant Mellemøsten og den islamiske verden (ironisk døbt; muslimistan) sammen og taler snart om det ene, snart om det andet. Ordene “minder om” er 180 Graders indrømmelse af at godtage dette nonsens, men de rammer relativismens selvmodsigelse på hovedet ved at arbejde ufortrødent med begreber (den islamiske verden), hvis essens man fornægter (islamisk tankegang).

For selv om det er rigtigt at der er mange faktorer på spil for alle lande, regioner, kulturer så har tankegange (som f.eks. den kommunistiske), nogle konsekvenser, der løber som en rød tråd gennem alle de berørte stater. Men man glemmer alt for ofte at andre faktorer også kan have sit udgangspunkt i tankegange (kultur, religion) og i stedet for bare at liste nogle op i en lang smøre skal man finde deres rette orden, ved at se på hvilke faktorer, der er udløsende for andre. Hvis man tænker økonomi er det måske en dårlig tankegang at ringeagte det ene køn (som det også er en kilde til dehumanisering og efterfølgende vold), hvorimod ringeagt af det ene køn ikke nødvendigvis kommer af en begrænset økonomi. Sådan er det med tankegange, de er fundamentet for menneskets handlen, og jo mere omfattende og styrende tankegange er, jo større “gennemslagskraft” har de på menneskenes liv og deres samfund. Derfor er det så interessant at se på kvaliteten af disse tankegange. Det er i øvrigt også en optimistisk måde at anskue det på, at vi, som mennesker har muligheden for at vælge og ikke bare er slaver af ydre faktorer eller underliggende strukturer.

Men Pilegård har det svært med årsagssammenhænge for trods den manglende islamiske tankegang, kan islamiske bevægelser pludselig godt få resonans.

Men når radikale bevægelser dukker frem og opnår en vis gennemslagskraft, så er det selvfølgelig udtryk for, at disse bevægelser nærer sig ved mere grundlæggende utilfredsheder i større dele af befolkningen. Manglen på politisk og økonomisk frihed i Muslimistan spiller ind, men det gør selvfølgelig også vestlig ageren i regionen.(…)

(…) ….der er en bredere, folkeligt baseret vrede i den muslimske verden, vendt mod Vesten og særligt USA.

Ikke blot modsiger udsagnet den indledende påstand om en manglende islamisk tankegang, men det giver tillige ingen som helst mening.
Hvorfor skulle der være en gennemslagskraft for terrorgrupper og radikale bevægelser, der med vold fremmer en dagsorden - kalifatet - der er selve antitesen til politisk og økonomisk frihed? Det ville jo svare til, at man havde marxistiske terrorgrupper der kæmpede for en endnu mere forbenet udgave af marxismen i de marxistiske lande, og som havde en folkelig gennemslagskraft igennem ønsket om mere frihed fra marxismen. Det er, som man siger så forkert, at ikke engang det modsatte er sandt.

Som sagt har Pilegård værktøjerne til at forstå sit eget sludder. Han operer således med begrebet “gennemslagskraft” i befolkning, hvilket er en fælles tankegang og deling af et sæt værdier. Dette behøver han blot at hæve et ekstra abstraktionsniveau for at komme på sporet af den virkelighed vi andre lever i.

Men Pilegård vil gerne opstille alternative og lokale forklaringsmodeller i et forsøg på at klippe den røde tråd, der rettelig hedder islam. I en surrealistisk remse af usammenhængende og irrelevante ’sandheder’, der skal være modvægt til “islamisk tankegang” som indflydelse på det islamiske morads, påstår Pilegaård at “…islam i disse år er under massivt angreb” og dette fra “…stærkere globale magter” med “…interesser forbundet med islam og muslimer“. Hvis bare jeg vidste, hvad han taler om….

De mange eksempler er ganske uforståelige; for hvilken forklaring er “Og Israel er omgivet af muslimske nationer, som aldrig rigtig har accepteret jødestatens eksistens.” - på noget som helst? Det stiller jo kun spørgsmålet om, hvorfor de muslimske nationer dog ikke har anerkendt Israels eksistens, og så er man jo tilbage til en fælles “islamisk tankegang”. Både omfanget og dybden af sludder, misforståelser og usandheder er så rystende, at jeg ikke kan behandle dem efter fortjeneste og derfor bliver det næste her også ganske overfladisk.

Som eksempel på det pres islam er under, gør Pilegård op med forestillingen om den islamiske verden som en sammenhængende politisk enhed, uagtet eksistensen af OIC: En sammenslutning af muslimske lande, der finder fællesskab fordi de er muslimske. Enheden antydes ligeledes af Pilegård selv, når hele hans klumme skal forklare en sammenhængende følelse og de deraf udledte reaktioner. Og den demonstreres i det virkelige liv gang på gang f.eks når et par tegninger (tegninger, intet andet, blot tegninger, streger på et stykke papir, der tjener til at vække tanker hos beskueren) afføder samlet islamisk fordømmelse og mange steder endda vold mod ikke-muslimer.

Pilegård overser også, at den langvarige konflikt mellem Indien og Pakistan, en konflikt han smart, og i dette henseende vildledende, kalder geopolitisk, er religiøs i sin substans. Muslimerne i Indien nægtede af leve i et sekulært Indien og i stedet, ved en blodig krig etableredes Pakistan (hvilket betyder de renes/rettroendes land!) for at sikre sig et liv under islamisk overherredømme. Konklusionen på denne del af klummen er da også et guldkorn af den anden verden.

Også i Kina, i Thailand og på Filippinerne er der muslimske mindretal, som i mange år har kæmpet for selvstændighed. Ja, én af årsagerne til, at en lang række globale aktører har interesser forbundet med islam, er netop at muslimer lever som store mindretal i andre nationer i langt højere grad end noget andet religiøst mindretal i verden.

Uden tanke på hvorledes en gruppe mennesker uden en fælles tankegang kan kæmpe for selvstændighed. Og hvis store muslimske mindretal er forbundet med voldelige krav om selvstændighed, vil Pilegård så være enig i, at man ikke skal have flere muslimer ind i Danmark hvis man vil undgå en borgerkrig? At deres antal udgør en direkte trussel mod freden? Og mens jøderne, der også udgør mindretal i det meste af verden, producerer stor kultur, videnskab og Nobelpriser på samlebånd, så er muslimerne tabere både i de lande hvor de har magten og i de lande, hvor de er mindretal, som de også er dem, der forfølger og terroriserer alle andre - om det så er grønlænderne i Gjellerup, buddhistiske skolepiger i Thailand, koptere i Egypten, og hvor ingen andre er til stede - hinanden som overalt i den muslimske verden. Næh, min kære Pilegård, det er islam der terroriserer alle andre.

I den sidste halvdel af klummen sprøjtes en masse information ud, som om det var argumenter eller dokumentation for en anden sammenhæng under parolen “Men lad da dém argumentere for det, som mener, at islam i sig selv er vigtigere til en forståelse af den muslimske verdens aktuelle elendigheder, end de forskellige forhold der er beskrevet her“. Her får vi CIA’s synderegister rullet op, olieselskabernes grådighed og tesen om “del og hersk”, som en forklaring på den modvilje mod Vesten i den islamiske verden, kulminerende med terrororganisationer som al Qaeda. Alt har Vesten som den røde tråd, hvilende på den præmis, at alt der kommer i kontakt med Vesten tager varig skade og at muslimerne er passive agenter (Englænderne bombede København i to omgange, og vi mistede udover flåden hele vores industri, og vores kultur blev siden angliseret med T-shirts og americana - so what?).

Pilegård citerer Osama til større forståelse for nogle strømninger i den islamiske verdens forhold til Vesten og går i rette med Per Stig Møller for at “… synge med på sangen om, at Al Qaedas krig mod Vesten “ikke er rationel, men blot udtryk for at “de hader vores livsstil og civilisation” da Osama i grunden bare fører “identitetspolitik”, (?) “… selvom der ikke er tvivl om, at han gerne ser et rædselsfuldt shariastyre indført“. Han advarer mod at lade sig forføre af Osamas retorik. Men det er lige hvad Pilegård selv bliver - forført af religiøs retorik.

For Pilegård sammenblander begreberne logik og rationalitet - en fejl vi kan være sikre på, at den akademisk skolede Møller ikke begår - og antager derfor, at Osama er rationel fordi han handler logisk på baggrund af sit religiøse udsyn. Men ’rationel’ i Møllers og det dannede menneskes forståelse er en afvisning af religiøse og overtroiske verdensbilleder til fordel for den menneskelige fornuft og således antitesen til Osama, uanset logik. For at skære det ud i pap så er det Osamas målsætning om et shariastyre, der per definition gør ham irrationel.

Ved sit tendentiøse udvalg af uheldig vestlig ageren, kommer Pilegård uforvarende til at give Osamas religiøse og irrationelle sludder et videnskabeligt udtryk, der netop ikke er rationelt. Dette er så meget mere pinligt når Pilegård selv angriber sine modstandere for at tage “…let på mange historiske fakta” og, at de ikke mønstrer “…nævneværdig refleksion, argumentation eller dokumentation.“. Per Stig synger derimod ganske rent.

Hvis man påpeger vestlige påvirkninger, kan man ikke blot gøre som Osama og vælge de, der passer ind i ens religiøse forestillinger. Man er nødt til at se på alle relevante påvirkninger såsom englændernes (især) enorme arbejde med at udrydde analfabetismen ved omfattende skolebyggerier, retsvæsen til erstatning for arbitrær magtudøvelse, og sikring af privat ejendomsret og dermed fundamentet for kapitalistiske metoder, videnskabelig tradition, infrastruktur osv.

Pilegård overser, som så meget andet, at olien (en forklaring, der begrænser sig til olielandene) kun blev noget værd gennem Vesten, og at den kun blev fundet fordi Vesten fandt den og at - uanset om hvad man måtte mene om den moralske habitus af den koloniale tankegang - olien er den største indtægt for Mellemøsten, en indtægt opdaget, udvundet og gjort brugbar af Vesten. Olien er en appelsin i turbanen på de lande der måtte have det som ressource, skønt den postkoloniale tankegang ser den som en forbandelse, som de også ser manglen på olie som en forbandelse.

Pilegård anfører - i tråd med Bin Laden - Israels oprettelse i 1948 af det Vestligt dominerede FN og ensidigt støttet af USA, som en kilde til muslimsk forbehold overfor Vesten fordi arabere blev frastjålet deres land. Men hovedindvendingen fra araberne, der ligger tilbage til 1. Verdenskrig var, at islamisk jord ikke måtte blive jødisk. Derfor var der heller ikke protester over tabet af de palæstinenseres jord, der blev annekteret af Jordan i 1948. USA anerkendte heller ikke umiddelbart Israel, i modsætning til Danmark (ja, det var os der gjorde det), for ikke at støde sine arabiske allierede, der havde olie (noget at forhandle med), mens jøderne havde Toraen (noget at rulle med). De arabiske lande fik i øvrigt for størsteparten deres selvstændighed før Israel; Egypten i 1922, Irak i 1932, Jordan, Syrien og Libanon 1946. Og uagtet om Israel’s oprettelse så skulle være amoralsk på nogen måde, hindrer Israel ikke dets naboer i at forfølge deres drømme om et bedre liv og derfor har Israels eksistens ingen negativ indflydelse på de arabiske eller andre muslimske staters situation. Den nærmest sygelige optagethed af Israel i den muslimske verden er irrationel. Så meget for det anstødelige Israel udenfor en islamisk forståelsesramme.

Han hopper desværre også på limpinden med sin tese om “del og hersk”, den postkoloniale dolkestødsmyte om en bevidst taktik, der handler om enten at sætte splid eller holde eksisterende konflikter i kog for selv at herske. Selv om man tilsidesætter kolonimagternes engagement i statsbygning (koncentration af magt hos araberne) harmonerer en tese om splid dårligt med olieinteressers krav om stabilitet. Og som om det ikke var nok, spiller den på en chauvinistisk tanke om viljeløse arabere, der som kegler i europærernes spil, ikke kan gennemskue egne eller andres politiske interesser. Ydermere forudsætter den uvederhæftigt en folkelig støtte til den pan-arabiske ide, og man spiller med på den pan-arabiske myte, der opstod til lejligheden og som især vandt indpas i Baath-partiet i 30′erne. Og man tilsidesætter den tradition, som især englænderne havde opbygget af kolonial etik, hvor indførelse af stat netop er indførelse af det bedste ved sin egen kultur; stat, lov og orden.

Og i modsætning til den muslimske kolonialisme, der monopoliserede tankegangen hos de kolonialiserede - jævnfør det mentale morads, som er den muslimske verden - prøvede man at kombinere sin egen civilisations bedste sider med respekt for de lokale skikke, noget der var mere end svært, da man overså at de lokale skikke sjældent var et fundament for civilisation. Og det er i dette skisma mellem den moderne vestlige verdens herlighed af fri tankegang på den ene side og lokal skik for egennyttig vinding og negligering af det fælles bedste på den anden side, at myten om at konflikterne i de pågældende regioner var bevidste konstruktioner blev fremelsket både hos den marxistiske venstrefløj i vesten og hos de virkelighedsfornægtende magthavere i de tidligere kolonier, der skulle bortforklare egen inkompetence.

Pilegård glemmer jo i sin iver efter ikke at tage “…let på mange historiske fakta”, at netop osmannerne havde koloniseret araberne (tilbagekoloniseret?) igennem århundreder, hvor regionen hensygnede i stamme- og beduinkrige, hvorimod den vestlige kolonisering højst varede årtier. Hvorfor er vreden over koloniseringen vendt mod vesten og ikke tyrkerne, hvis ikke netop det er fordi at osmannerne var muslimer og beskyttere af sharia?

Pilegård overser i øvrigt også, at det meste af den muslimske verden blev koloniseret af araberne og gennem vold, trusler, undertrykkelse og afgifter blev mange folkeslag islamificeret, hvorfor den stadig er mentalt koloniseret, hvis man ellers kan erkende islam som en tankegang. Med islamificeringen døde store kulturer ud og hvor de lå ligger i dag den muslimske verden.

For nu at sætte den islamiske tankegang i perspektiv var pakistanske avisers hovedhistorie i 2005 Muhammedtegningerne, selv i dagene efter det store jordskælv 8. oktober, der kostede 80.000 mennesker livet og gjorde 3,5 mio. mennesker hjemløse og dermed udsatte for at dø af kulde og sult, hvis de ikke fik hjælp inden vinteren (hvilket de fik af Danmark, hvor vi oven i købet bekymrede os over deres religiøse følelser overfor de hunde, der skulle redde dem ud af brokkerne). Ved at rette sit udsyn mod deres egen følelse af religiøs krænkelse frem for den virkelighed, der truer deres landsmænd og medtroende med grusom død er deres tankegang ikke rationel. Den er udtryk for et og kun et religiøst verdensbillede - og Pilegård, dets navn er islam. Og aviserne læses af den veluddannede middelklasse, så ingen socioøkonomiske undskyldninger.

Det meste af den arabiske halvø, med Saudi Arabien som det største land, blev i øvrigt hverken koloniseret af osmannere eller vesterlændinge, og det er ironisk nok her vi finder nogle af de værste eksempler på “islamisk tankegang”. Mere præcist kunne man argumentere som den engelske komikertrup Monty Python

Pilegård slutter med at spørge:

Alle andre steder i verden synes politik, magt og interesser at indeholde mere forklaringsværdi end “religion og kultur”, så hvorfor skulle det være anderledes i Muslimistan?

Fordi politik, magt og interesser er rullet sammen i islam, og at dette præger den islamiske verdens tankegang, måske?

13 Kommentarer »

  1. Hvorfor ofre så mange ord på det foretagende, netop som vi andre er begyndt at indse at det ikke nytter noget?
    Da det startede så jeg frem til noget andet og bedre end de øvrige københavneraviser.

    Men efter at jeg var ude for at man slettede et indlæg hvor jeg havde spøgt lidt med størrelsen af Khaders parti, samtidig med at der daglig er idioter der uhindret gentager nazihentydninger om Dansk Folkeparti, så må jeg indrømme at grænsen for mit vedkommende er nået for hvad jeg finder det fornuftigt at beskæftige sig med, så har man stemplet sig som Politiken-light, men det er vel i virkeligheden også det I skriver, blot lidt mere udførligt?

    Comment by Jens Hansen — August 9, 2008 @ 10:07 pm
  2. Ja, hvorfor så mange ord? Hvis man ikke var monoman var der ikke meget skub i bloggen.

    Du har helt ret, men ind imellem prøver jeg at forstå relativismens logik.

    Jeg er rimeligt overrasket over at man sletter indlæg på 180 Grader (med mindre du lavede en Falkeøje selvfølgelig, men det ligner dig meget dårligt). Jeg har ellers anset det polemiske som dens eneste styrke.

    Comment by Drokles — August 9, 2008 @ 10:26 pm
  3. Jeg var vist kommet til at skrive noget i retning af “at der er vel ingen ved deres fulde fem der beskæftiger sig med partier under spærregrænsen?”
    Ved nærmere eftertanke er det måske også lige groft nok overfor redaktøren og hans sponsor!
    Men også indlæg om islams indflydelse på vor økonomi i relation til skattelettelser har jeg set blive slettet fornylig.

    Comment by Jens Hansen — August 9, 2008 @ 11:22 pm
  4. Det var også groft og dybt krænkende. Utroligt at de holdt sig i skindet og ikke brændte bygninger af.

    Der er noget uhæderligt over at slette kommentarer i de debatfora man selv opretter. Men det er også forvirrende, for hvorfor opretter man det, vhis man ikke kan lide debatten? Der er noget narre-fisse over det, if you’ll pardon my french.

    Comment by Drokles — August 9, 2008 @ 11:36 pm
  5. NU hedder han altså “Raapil”, ikke Pilegaard:-) Ellers en eminent debunking, min gode hr Drokles.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — August 10, 2008 @ 1:17 am
  6. Åh nej, sig det er løgn. Ikke min kære lille Raapil (Kirkegårdreference). SÅ fortryder jeg lidt omfanget da det i sig selv er smigrende. Men tak for ordene.

    Comment by Drokles — August 10, 2008 @ 2:02 am
  7. Til Drokles.
    Hvilken afhandling. Sine steder fremragende. En gang imellem trænger man til luft. Jeg kender så udmærket behovet.

    Man må huske, at Pilegaard/Råpil-typer ikke interesserer sig for verden som den er, men som de vil have, den skal være. Derfor er de overbeviste om, at blot man i et væk fremsætter sine påstande, ender de på et eller andet tidspunkt som sande, uanset om de hviler på et holdbart præmissesæt, eller de ikke har set skyggen af et præmissesæt. Sandheden drejer sig for dem først og fremmest om at få alle til at tro det samme, som de selv gør. Så er det sandt. Det er vejen frem for deres tro på UTOPIA, som er det irrationelle endemål og altid har været det ned gennem historien for totalitære drømmere.

    Det skulle ikke undre mig, hvis Råpil/Pilegaard er tilhænger af, at hele Jordens befolkning skal komme hinanden ved i total medmenneskelig samhørighed. Den ubegrænsede kærlighed kunne man sige. At det i dette tilfælde ender med Islam og sharia over det hele overser han selvfølgelig. Der er slet ikke plads i skabelonen.

    ‘Hug en hæl og klip en tå!’ og indfør efterfølgende et totalitært kontrolapparat, der kan sikrer, at vi bliver ved med at kunnelide hinanden allesammen på den eneste rigtige måde.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.
    Med venlig hilsen
    Emeritus

    Comment by Emeritus — August 10, 2008 @ 1:22 pm
  8. Tak for ordene. Ja, man trænger nogen gange til luft og jeg blev ind imellem helt forpust af alt det jeg var uenig med Pilegård i. Der var vel ikke en eneste sætning, som jeg ikke havde indvendinger imod, så denne gennemgang er langt mere begrænset end det første udkast.

    Jeg tror også at der er en del drømme i det univers der beskrives. Et flagelantisk håb om at verden vil forbedre sig hvis vi blot soner vores synd modsat realiteternes verden, hvor man kun kan forbedre sine egne forhold.

    Comment by Drokles — August 10, 2008 @ 6:51 pm
  9. SludreCHATOL, Drokles, ikke sludreCHARTOL.

    Mvh. Sludrechatollet

    Comment by raapil — August 11, 2008 @ 12:50 pm
  10. Man må håbe de forældrer der lægger børn til skolelærer Råpil´s undervisning er vågne og vakse ved havelågen!

    For hvad kan en sådan idealist ikke få listet ind i ungerne ?

    Menneskeverdenen har ingen forbindelse med idealisternes verden.

    Selv Chimpanseverdenen har, qua forskningensresultater, fremkommet gennem årlange iagttagelser og videodokumentationer, mistet sin uskyld.

    Det viser sig, at disse kære dyr ligner mennesket mere end vi havde regnet med, idet også deres adfærd er meget lig vores, når det kommer til f.eks. at skulle forsvare sit revir mod indtrængende fremmede.

    Selv Delfinerne er med på holdet.

    Og givetvis ville det vise sig at øvrige, højere stående dyr også har de samme tilbøjeligheder om forskningsresultater fra studier af disse blev fremlagt.

    Råpil et al er ude i et håbløst erindre.

    For naturen fortæller, det er selvmorderisk ikke at forsvare sig mod fremmed indtrængen på eget revir.

    Hvad vil denne verdens Råpiler mon gøre ved det ?

    Tage erfaringerne ad notam og indrette sig rationelt efter disse - eller voldtage folk til at bøje sig for deres idealisme ?

    Resultatet af det sidste er givet på forhånd, idet naturen er stærkere og langt mere fornuftig end Råpilerne.

    Comment by Vivi Andersen — August 11, 2008 @ 1:10 pm
  11. 9. raapil

    Nå, der ER du jo.

    Så kan jeg jo spørge dig - hvad vil du stille op med Vorherrers natur ?

    Comment by Vivi Andersen — August 11, 2008 @ 1:13 pm
  12. Hej Vivi - sjovt du nævner det, for jeg har netop skrevet et indlæg om marekatte: http://raapil.dk/?p=2564

    Jo, menneskers adfærd kan minde om dyrenes, men engang i mellem må vi stille os selv spørgsmålet “Er jeg mest mand eller mest marekat?”

    Selvfølgelig skal man kunne forsvare sine grænser mod uønsket indvandring (det ville du også vide jeg går ind for, hvis du engang i mellem læste med på min blog). Spørgsmålet står mellem civiliseret (menneskelig) og uciviliseret (dyrisk) adfærd.

    Comment by raapil — August 11, 2008 @ 2:17 pm
  13. Chatol, chatol, chatol. Nu burde den sidde.

    Comment by Drokles — August 11, 2008 @ 10:56 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress