Krig om SydOssetien

Diverse — Drokles on August 8, 2008 at 10:56 pm

Da FN anerkendte Kosovo som selvstændig stat var der flere bekymrede stemmer, der advarede om en kædereaktion. Logikken var, blev der fremført, at voldelige seperatist-bevægelser over hele verden ville slutte at Kosovos anerkendelse som selvstændig stat efter megen vold, ville danne præcedens. Man kan altså tvinge systemet i knæ ved vold og uforsonlighed. Fra Jyllands-Posten

Russiske panserkøretøjer er rykket ind i Sydossetien, Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili, taler om 150 kampvogne og andre panserkøretøjer.

En russisk militærkilde siger til nyhedsbureauet RIA, at der nu er russisk panser i Sydossetiens hovedstad, Tskhinvali. Ifølge georgiske sikkerhedskilder har russiske krigsfly i eftermiddag været i aktion og har bombet en luftbase uden for Tblisi, Georgiens hovedstad.

I dag udtalte den russiske præsident ifølge President of Russia

“In accordance with the Constitution and the federal laws, as President of the Russian Federation it is my duty to protect the lives and dignity of Russian citizens wherever they may be.

It is these circumstances that dictate the steps we will take now. We will not allow the deaths of our fellow citizens to go unpunished. The perpetrators will receive the punishment they deserve.”

Og de russiske medier taler om “…escalation of the Georgian-South Ossetian conflict” og sågar krig. Vores egen udenrigsminister er ligeledes bekymret.

- Det er uacceptabelt at bruge våbenmagt. Alle parter skal stoppe det her, siger han til DR Nyheder.
Per Stig Møller kalder situationen i Geogien og Sydossetien for “meget, meget farlig”.

Georgien, Abkhasien og Sydossetien har i årevis været på kant med hinanden, fordi et stort flertal i den olierige region ønsker at bryde med Geogien og få tilknytning til Rusland.

I Orientering på P1 5. maj gav Michael Andresen udtryk for sine bange anelser

Jeg tror ikke at faren ligger i at vi ser en åben traditionel krig mellem Georgien på den ene side og Rusland abkhasien på den anden side. Jeg tror at det er farligt lige nu fordi situationen let kan komme ud af kontrol. Ikke fordi Putin vil det, ikke fordi den abkhasiske ledelse vil det eller fordi Sakashvili vil det, men fordi der er en masse bevæbnede mindre grupper på begge sider, som meget, meget gerne vil fremprovokere krig. Og hvis vi kigger på historien så bør det være en advarsel i situationen om den aggressive retorik fordi de fleste af seperatistkrigene i Kaukasus i sydossetien i Abkhasien, i Nagornij Karabakh er startet med truende retorik fra ledernes side, men så er en eller ander gruppe, en eller anden mindre gruppe der er gået over stregen og er startet med en voldelig provokation og krigen er så startet og staternes hære er så senere trukket ind. Så retorikken er altså farlig i sig selv når vi taler om Kaukasus.

(…)

Det nyeste her er Vestens anerkendelse af Kosovo. Der er ingen tvivl om at det har skabt en usikkerhed i Kaukasus (…)Dele af det russiskepolitiske liv har udsendt mange slet skjulte trusler om at anerkende Abkhasien og Sydossetien, men tøver selvfølgelig fordi, hvis man kigger på det 3 skridt tilbage så er det reelt ikke i Kremls interesse at anerkende etniske mindretal og seperatister fordi Rusland har jo i dusinvis af mindretal indenfor Ruslands grænser. Og hvis man først starter den politik så er det jo endeløst, hvad der så sker i Rusland. Men der er ingen tvivl om at Kosovo har spillet en meget, meget stor rolle. Den har åbnet…..i Kaukasus snakker folk om at “…efter vor anerkendelse af Kosovo”….så diskussionen om at man kan anerkende lande, at man kan ændre landegrænser, den er ligesom blevet genåbnet.

Han troede ikke på en krig med regulære tropper, men det er desværre hvad vi ser. Og alt sammen måske på grund af separatisters håb om en FN-anerkendelse som Kosovo fik. Mogens Lykketoft sagde i den forbindelse i P1 Debat med Morten Messerschmidt “Jeg tror at risikoen er stort set uændret for at den slags konflikter” (I et sjældent inspireret øjeblik sammenholdt jeg Lykketoft med Jan Øberg her på Monokultur)
Og jeg spurgte dengang, som nu; hvem tager ansvaret?

8 Kommentarer »

  1. Jeg mener ikke nødvendigvis, at du ikke har en pointe i, at Kosovos løsrivelse fra Serbien, vil skabe flere krav rundt om i verden om selvstyre. I dette tilfælde mener jeg dog, at du tager fejl, da russerne jo netop begrunder deres indgriben med, at de vil beskytte russiske statsborgere i Syd-Ossetien.

    Russernes reelle begrundelse for at rykke er dog nok ønsket om at kontrollere de vigtige olierørledninger samt at “vise muskler” overfor de lande der måtte overveje at trodse Rusland. Noget der ikke helt lykkedes med krigen i Tjetjenien.

    Det der gør konflikten ydermere interessant er, at Georgien er en af de største bidragydere til krigen i Irak, og er/var tæt på NATO-medlemskab. Præsident Bush har da også sagt at han støtter Georgiens territoriale integritet. Samtidig træner og underviser amerikanske soldater georgiske soldater mhp. krigen i Irak. Sæt russerne kommer til at dræbe amerikanske soldater, idet de angriber en georgisk militærbase? Konflikten risikerer således at drage Rusland og USA i kamp. USA på georgiernes side og russerne på syd-ossetiernes side.

    Comment by Henrik — August 9, 2008 @ 12:30 am
  2. Jeg kolporterer kun eksperternes vurderinger i dette tilfælde. Grunden til at jeg i dette tilfælde lægger min stil fra ureflekteretklogen mig imod bedre vidende er at disse eksperter ikke taler i tråd med et politisk koncensus og at de kommer med præcise forudsigelser, altså sætter deres renome på spil. Det gør dem troværdige uanset om de har ret.

    Ruslands begrundelse for at gå ind i krigen er den offensiv mod de russiske seperatister i Sydossetien, som Georgien har lanceret. På DR’s hjemmeside er dette resume af ugens begivenheder

    Konflikt i Kaukasus

    I denne uge er der udbrudt voldsomme kampe mellem georgiske styrker og separatister i udbryderprovinsen Sydossetien. Dermed blev våbenhvilen brudt, kun få timer inden de to parter skulle have forhandlet fredag.

    Sydossetien ligger omkring 100 kilometer nord for Georgiens hovedstad, Tbilisi. Provinsen brød med Georgien under en krig i 1991-1992. Sydossetien har tætte forbindelser til den russiske naboregion, Nordossetien.

    Størstedelen af de omkring 70.000 indbyggere i Sydossetien er etnisk set forskellige fra georgierne. De mener, at de blev tvunget ind i Georgien under sovjetstyret, og nu kræver de deres ret til selvbestemmelse.

    En fredsbevarende styrke med 500 soldater fra Rusland, 500 fra Georgien og 500 fra Nordossetien skal holde øje med, at en våbenhvile fra 1992 overholdes. Den georgiske regering beskylder imidlertid russerne for at være på de sydossetiske separatisters side, hvilket Rusland afviser. I løbet af de seneste år har sporadiske sammenstød mellem separatister og georgiske styrker kostet flere menneskeliv.

    Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili, har fremlagt et forslag til en fredsaftale, som vil give Sydossetien “høj grad af selvstyre” inden for en føderal stat. Separatistlederne kræver fuld uafhængighed.

    Natten til fredag angreb georgiske kampvogne og kampfly mål i Sydossetien. Georgiske tropper har omringet Sydossetiens hovedstad. Det fik FN’s Sikkerhedsråd til at haste indkalde til møde om situationen, men her kunne man ikke nå til enighed.

    Rusland kalder Georgiens træk for ‘forræderi’ og kræver handling fra det internationale samfund. Russisk militær er trængt ind på Georgisk område.

    Comment by Drokles — August 9, 2008 @ 12:41 am
  3. Jeg overser i øvrigt en af dine indvendinger i at der er forskel på hvad Rusland siger og hvorfor de handler. Og det er jeg helt med på, men olien forklarer ikke deres indgriben, kun deres interesse. For at gribe ind skal de have en grund og denne grund er de russiske seperatister.

    Eksperternes pointe er ikke at der ikke er brændpunkter rundt om i verden med allehånde interesser. Problemet er at separatister i disse brændpunkter udløser konflikter i dere higen efter deres drømmes mål. At få selvstændighed er som at vinde i lotteriet og med Kosovo er den første gevinst udbetalt, der gør det være at satse på.

    Comment by Drokles — August 9, 2008 @ 1:00 am
  4. Det er lang tid siden man har set en klassisk krig, hvor uniformerede soldater møder hinanden på slagmarken. Hvor perverst det end lyder, så bliver man helt nostalgisk. Jeg er nok miljøskadet af irregulær krigsførelse og terror. Det er bemærkelsesværdigt at den Georgianske (?) præsident taler foran det Europæiske flag!

    Comment by Regulation7 — August 9, 2008 @ 9:51 am
  5. @ 2 Drokles

    Det kan da også tænkes at Rusland nu siger “tak for sidst” overfor Vesten, som tillod Kosovo at løsrive sig fra Serbien - en af Ruslands allierede ved at hjælpe Syd-Ossetien mod Georgien - en af Vestens allierede. Altså en slags krig per stedfortræder. Det er set før, og ses bl.a. også i Israel-Palæstina konflikten, hvor Iran indirekte angriber Israel gennem deres allierede Hizbollah.

    Comment by Henrik — August 9, 2008 @ 9:12 pm
  6. Det ved jeg endnu for lidt om, men man ved aldrig. Vil du forklare det nærmere?

    Både Michael Andersen, som jeg citerer og Jan Øberg, som jeg lader diskutere med Lykketoft, samt et par andre, hvis navne undslår min hukommelse, sagde dengang at de etniske stridigheder ville bryde ud i eksisterende brændpunkter. De tog højde for at der f.eks i eksemplet SydOssetien var mange interesser indblandet, hver af dem indebærende en potentiel krig. Og det er så vidt jeg forstår også hvad du påpeger. Men deres pointe var at hvor der ikke eksisterede en krig fordi spændingerne var holdt i bero, kunne en opblussen af seperatistiske kamphandlingerne udløse krig, nemlig alle de grunde som du peger på. Fordi fred er en skrøbelig ting mange steder i Verden mente de at det var farligt for FN at bryde med sin politik om ikke at belønne seperatistiske kamphandlinger.

    Jeg er meget enig i den logik dette rationale indeholder, men jeg ved meget lidt om den konkrete sag. Hvis du vil belære mig er det meget velkomment. Det ser i skrivende stund ud til at kamphandlingerne spreder sig til Abkhasien, hvor andre seperatister vil være med.

    Comment by Drokles — August 9, 2008 @ 9:24 pm
  7. [...] Mere hos Monokultur 8 august - Krig om SydOssetien [...]

  8. Hej Drokles

    Jeg ved ikke mere end det der står at læse i medierne, og hvad min almindelige sunde fornuft tilsiger mig, men jeg genkender storpolitik og interessekonflikter, når jeg ser dem.

    Det der gør konflikten svær at analysere, er at vi ikke ved, hvem der løsnede det første skud. Sandheden er det første offer i krig. Der er stor sandsynlighed for, at det kan være den Syd-Ossetiske separatistbevægelse, men det virker pokkers godt planlagt - lige midt i en OL-tid, hvor verdens fokus er i Beijing. Personligt tvivler jeg på, at Georgien har startet krigshandlingerne - man starter ikke en krig, man ikke kan vinde.

    Under Boris Jeltsin var Rusland helt væk. Landets værdifulde virksomheder blev solgt for en slik, og Jeltsin var mildest talt inkompetent. Efter Putin har overtaget magten, og de facto stadig leder landet, har Rusland igen fået greb om de særdeles vigtige gas- og olieselskaber. Med de stigende oliepriser har Rusland fået råd til at spille med på den storpolitiske scene, samtidig med at man har godt tag i nosserne på Vesteuropa, som er afhængig af russiske gas- og olieleverancer. Bemærk hvor stille Tyskland har været under kamphandlingerne i Georgien. Tyskland er dybt afhængig af gas fra Rusland.

    Rusland forsøger således nu at få tag i sine grænseområder som tidligere hørte under Sovjet. Per Stig Møller har derfor en pointe, når han siger, at det er vigtigt at EU og NATO hurtigst muligt afgør om disse lande (herunder Ukraine og Georgien), skal have medlemskab eller ej. Hvis disse lande bliver ved med at svæve i et magtpolitisk vakuum, vil Rusland forsøge at intimidere dem til at følge Moskva.

    Endnu en grund til at vi ser kamphandlinger nu, kan være at russerne ved, at de netop nu har et “window of opportunity”. Hvis Obama bliver præsident, vil USA formentlig inden for kort tid trække deres militær ud af Irak, hvilket vil muliggøre amerikansk indgriben andre steder i verden. Men så længe USA er travlt optaget i både Irak og Afghanistan, har de ikke så store militære handlemuligheder som ellers. Det er heller ikke for smart for republikanerne at starte endnu en væbnet konflikt lige inden et præsidentvalg. Desuden er Georgien endnu ikke medlem af NATO, og et russisk angreb på et NATO-land vil være rent harakiri, da man således angriber alle lande i NATO. Derfor skal det være nu, hvis et russisk “anschluss” af Syd-Ossetien og Abkhazien skal lykkes.

    Comment by Henrik — August 10, 2008 @ 11:01 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress