Tag kampen med det svage EU
I forbindelse med afstemningen om Maastrichtraktaten i 1992 skrev Jens Peter Bonde en lille bog, hvori han især angreb den magt, som EU-domstolen ville få, hvis vi stemte ja. Han lagde udtrykkeligt vægt på, at i alle tvivlsspørgsmål om forholdet mellem EU og nationalstat ville nationalstaten tabe, thi ikke blot er det en iboende karakter for alle institutioner at arbejde for mere indflydelse/magt, men for EU-domstolen er det selve formålet at afskaffe nationalstaten til fordel for det Europæiske projekt.
Hele det danske statsapparat blev sat i sving for at nærlæse Bondes bog i søgen efter fejl, der kunne miskreditere manden og hans næsvisheder og man fandt da også et par stykker. Bl.a. havde han skrevet at budgetunderskuddet i de enkelte medlemslande ikke måtte overstige 1,5% mens det retteligt var 2% (det havde noget at gøre med det nationale spillerum for økonomisk politik). Men skønt det har en vis økonomisk betydning med en 1/2% af statsbudgettet så kan det ikke siges at have en populær agitatorisk effekt på de svedende masser og må i den henseende henregnes som en ubetydelig unøjagtighed. Bondes bog var selvfølgelig et partsindlæg med de sædvanlige skønhedspletter. Men den var mere end det.
Bonde analyserede nemlig ganske præcist, hvad det ville sige at afgive suverænitet. Problemet er, at man ikke kan underlægge sig et andet beslutningsorgan uden selv at miste magt og man kan ikke fralægge sig initiativet og stadig være på forkant med udviklingen. Uagtet at det kan være praktisk og givtigt at lave en lang række af kompromisser til fordel for samhandel og samarbejde så er selve præmisserne for den magtoverdragelse vi ser med EU meget farlig for demokratiet da vi parkerer beslutningerne uden for Danmark. For det kan ikke være lige meget om man vælger sin egen vej under givne omstændigheder eller om man lader andre vælge for sig i et absurd håb om at kunne bestemme over omstændighederne. Her var Subsidaritetsprincippet i centrum, det princip ja-partierne lallende døbte “nærhedsprincippet” men som betød underinddelingsprincippet. Nationalstaten underinddelt EU.
Og ved en eventuel valgkamp på dette grundlag vil den langsigtede demokrati og selvstændighedstænkning sejre suverænt over den kortsigtede kvababbelse over den siddende regerings udlændingepolitik. For alle kan forestille sig perspektiverne, hvis man i yderste konsekvens skal vinke farvel til Folkeskolen eller offentlige sygehuse under parolen om deres konkurenceforvridende egenskab.
Dansk Folkeparti vil ved et valg udskrevet på baggrund af EU dommen let ryge over de 20% tilslutning og ethvert parti, der taler imod danskernes suveræne ret til selvbestemmelse vil blive knust. Der vil ikke blot være tale om forskydninger inden for den borgerlige lejr da Dansk Folkeparti ligeledes vil bejle til bekymrede socialdemokratiske vælgere. Derfor vil de andre partier kun kunne begrænse nederlaget ved løfter om at tale EU midt imod på den ene eller anden måde. Den politiske dagsorden vil blive en konsensus af, at Folkestyret er truet af selve vores medlemskab af EU på de betingelser der dikteres af den nuværende struktur. Og jo klare tale jo større tilslutning.
Det indså de fleste partier da også hurtigt efter EU-dommen uanset, hvad de måtte mene om den konkrete sag. For man kan vel vanskeligt bede vælgerne stemme på sin egen overflødighed? Med mindre man altså hedder Radikale Venstre. Dette parti har udover sin antinationale dagsorden en interesse i at samle alle de vælgere op, der bekymrer sig om det danske renome (selv om det er selvmodsigende) ude i Europa. Men Danmark går ikke enegang, vi går forrest. Det kunne man se da 10 EU lande hurtigt stillede sig på Danmarks side efter dommen.
Tabet af suverænitet skræmmer især de protestantiske lande, der ikke tager let på at lade sig koste rundt med af en fjern overhøjhed, noget katolikker generelt tager mere afslappet. Men alle kan efterhånden også se indvandringen som en reel trussel mod de europæiske samfund, selv i de politiske eliter. I Italien leger man sågar med ideen om at registrere romaer med deres fingeraftryk og der er endda udlovet dusør på pågribelse af illegale indvandrere! Af nogle set som et udtryk for fascistiske tendenser emmende fra den Italienske regering, men af andre, som endnu et udtryk for at indvandringssituationen er ved at eskalere ud af kontrol så vi med stormskridt nærmer os nødretstilstande.
Alle europæiske lande mærker altså virkelighedens uafvendelighed og mod dette kan EU ikke kæmpe i længden, selv om det nok kan forrette megen skade så længe. Markeringen fra domstolen er blot en foreløbig kulmination på den krise EU sikkert og roligt glider ud i - en krise, som eksperterne efterhånden også vagt fornemmer. Selve indvandringen fra især den muslimske verden bliver i stigende hast til den vigtigste dagsorden rundt omkring i Europa og regeringerne har kun deres mandat fra folket. Dermed er det af største betydning for EU, hvad folkehavet mener.
For mens suveræniteten til EU blev afgivet i lyset af 2. Verdenskrigs blodbad og den kolde krig, båret frem af traumatiserede tyske og franske politikere og deres yngre proselytter der euroforisk lod sig forblænde af selve ideen om at være dynamo i en “vision”, stå i midten af Europas historiske vendepunkt, være historien, skabe den, så er gassen nu gået af helt af ballonen. Den nuværende genration af politikere støtter kun projektet så langt, som de lever af det og den slags opbakning er notorisk svigefuld. Dengang hed det at EU var som en cykel, der ville vælte, hvis ikke den hele tiden bevægede sig fremad. Derfor var argumentet bizart nok at man skulle stemme ja. Fortidens europolitikere kunne skjule sig bag en selviscenesat myte om uafvendelighed. Den går ikke længere for nu er det blevet normalt for de europæiske befolkninger at sige nej til grundlæggende ideer bag EU.
Er jeg pessimist? Nej, jeg er optimist og det er jeg fordi jeg siden 1992 og Bondes bog har anset det for en realitet at Danmark har underlagt sig et system, der tilsidesætter vores interesser. DEr er altså intet nyt under solen i mit perspektiv. Men med EU-dommen er realiteterne endelig blevet til almen viden for hele det politiske spektrum undtaget det sekteriske Radikale Venstre, der principløst støtter, hvem som helst - imamer som eurokrater - der vil fremme deres idealer om det nationsløse Europa. Den danske EU-debat - som den europæiske - står nu på helt andre ben, med løgnene væltende ud af skabet. Vi står ganske vist det samme sted, men i en position, hvor vi kan reagere. Som i eventyret Rumleskaft gælder det om at sætte ord på trolden, hvis man vil have ham væk. Det er nu at man skal tage kampen med det stadigt svagere EU inden ulykken bliver til en katastrofe.
Da Bonde skrev sin bog blev han ubønhørligt angrebet for at være småtosset. Alle argumenter om at selve demokratiet er truet når man afgiver suverænitet blev affærdiget som paranoidt venstredrejet vrøvl. At se de selv samme partier og mange af politikerne fra dengang agere overraskede og rystede er kvalmende. For sandheden er at de vidste, hvad de gjorde dengang. Sandheden er at de løj dengang, som de lyver nu. At nøjes med at skrive historien tilbage til en overmodig underskrift af Lissabontraktaten er et sølle figenblad, for det europæiske projekt har altid indebåret opløsningen af nationalstaten og dermed også folkestyret. 1992 var et skelsættende år fordi man endeligt ovelod magten og initiativet til de europæiske paver og Bonde så det. Man skylder ham en uforbeholden undskyldning som man også skylder det danske folk en undskylning for løgnene.
6 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Ideen om at nedlægge nationalstaterne er ifølge The Fabians overhovedet ikke for at undgå krig mellem nationerne, men med tanke på det gloriøse endemål at oprette et socialistisk meritokrati i spidsen for en verdensregering, som afløser for den demokratiske tankegang, som vi kender det. Bemærk hvem ‘The Fabians’ var, og hvem de er i dag, og at de nu sidder højt placerede i hierarkiet i England. Tanken går helt tilbage til 1911.
Arthur Toynbee said at the 4th meeting of the conference for: International Institutions for the Scientific Study of International Relations held June 8th - 10th 1931 in Copenhagen, Denmark.
“…I will not prophesise, I will merely repeat that we are at present working discreetly but with all our might, to rest this mysterious political force called Sovereignty, out of the clutches of the local national states of our world. And all the time we are denying with our lips what we are doing with our hands. because to impugn the sovereign of the local national states of the world is still heresy, for which a statesman or a publicist can be, perhaps, not quite burnt at the stake but certainly ostracized and discredited. The dragon of the local Sovereign can still use it’s teeth and claw when it is bought to bay…”
The purpose of these conferences was to: by the leap of nations international cooperation to affiliate cooperation between institutions of international affairs of different countries.
In other words - Globalisation. Lets take for example the UK. We could have chose Serbia, Kosovo, Iraq, Afghanistan, Iran, America, Canada, the list is endless but we for now concentrate on England. So what did Toynbee mean by his speech. Basically to carry on with a process started in England by Asquith in 1911 by the Parliament Act 1911 to destroy England’s Sovereignty, then it’s Democracy and it’s Constitutional Laws. Leading the people of England into believing that what they are doing is for our own good, when on the contrary they are destroying our Sovereignty and our country. Changing the constitutional laws as they go Illegally to suit their globalistic needs, resulting in the loss of our constitution and our democracy for what reason a one world empire. As reported by the Times -
Rudd Aussie PM is also a Fabian as is Gordon Brown PM.
Watch Australia slip down especially in sporting abilities, Fabians will make sure of it.
GB medal winners at the Olympics are in the whole from grammer school’s and private school’s. Fabian state schools ban competition, can’t have winners everyone must be at the same level.
In the gutter!!
Here is an excellent site, that points out the rights we have under law, just we don’t use them.
Politicians rely on ignorance of the people.
Monarchy removed, then Sovereignty would quickly follow.
We are at war with the enemy within!!
http://www.tpuc.org/node/62
Det er altså ikke kun Islam, der er fjenden. Man udfaser på en tankegang fra før anden Verdenskrig både nationer, demokratier og europæiske befolkninger og deres kultur og erstatter Europa med et fremtidigt socialistisk styret meritokratisk beduinhelvede.
Med venlig hilsen
Emeritus
Et glimrende indlæg, og det er da også værd at bemærke, at flere og flere borgerlige springer ud som EU-skeptikere, (hvis da ikke ligefrem modstandere). Selv en Søren Pind har for alvor fået sine alvorlige tvivl om projektet, og hvis selv sådan en (tidligere) ‘Elleman-Venstremand’ ikke længere ukritisk fråder over i EU-begejstring, så er der håb forude om, at vi kan få et opgør med den konstante afgiven suverænitet til Bryssel.
Forresten: Hvad hedder Jens Peter Bondes bog fra 1992, og kan man stadig købe den??
Man kan nogen gange godt blive forskrækket over den organisationsgrad, som de anti-nationale mønstrer Emeritus. Jeg var slet ikke bekendt med denne organisation eller tænketank, som de kalder sig, før de sendte mig linket. Om forbindelsen er særlig konkret skal jeg ikke kunne sige, selvom jeg tvivler, men det er et konkret udtryk for en tankegang og en logik, der stortrives i elitære sammenrend.
Jeg kan desværre ikke huske bogens navn JensH og jeg tvivler på at den kan købes idag, med mindre af Bonde selv har et par eksemplarer.
http://www.bonde.dk/index.php/bonde_dk/artikel/C275/
Til Drokles.
Jeg er ganske enig med Jens H. Denne post er et gedigent stykke arbejde.
Uanset The Fabians indflydelse er denne eksklusive klub i det mindste endnu et udtryk for, at vi er oppe mod et mangehovedet uhyre, og at alle hovederne nok har forskelligt udseende, men samme slutmål.
Som med Cicero-citatet er den engelske kommentar meget klar. Demokratiet, nationalstaten samt friheden til at tænke, tro og tale kæmper i disse år for livet mod både ydre og indre fjender. Gid alle kunne se det.
Med venlig hilsen
Emeritus
Emeritus
The Fabians har vist forgrenet sig med forskellige organisationer, bl.a. Bilderbergerne ?