Frikendt?

Forbrydelse og straf, Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on July 9, 2008 at 10:57 pm

Kurt Vestergaard kan støde på en 40-årig dansk-marrokaner, der hellere så ham død end levende, næste gang han er i Netto. Fra Jyllands-Posten

Der bliver alligevel ikke rejst nogen sag mod en 40-årig dansk-marokkaner, der i februar blev anholdt og sigtet for at have deltaget i planlægning af drab på muhammedtegner Kurt Westergaard. Det oplyser statsadvokaten for Nord- og Østjylland, Elsemette Cassøe.

Og hvorfor så det? Fra Jyllands-Posten

Jeg har i dag besluttet at opgive påtale i sagen mod en 40-årig mand, der har været anholdt og sigtet for deltagelse i planer om drab på tegneren Kurt Vestergaard i anledning af Vestergaards tegning af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. september 2005.

Anholdelse af den 40-årige mand, der er dansk statsborger, skete den 12. februar 2008, hvor politiet greb ind for at forhindre gennemførelsen af planerne om drab.

Efterforskningen i sagen har bl.a. vist, at personer med tilknytning til den 40-årige mand har indhentet materiale på Internettet om Muhammed-tegningerne og Jyllands-Posten og har gjort optegnelser om Vestergaard og hans bopælsforhold mv., ligesom der i personkredsen har været efterspørgsel efter våben og interesse for håndtering af sprængstoffer. I den anledning er også to tunesiske mænd frihedsberøvet med henblik på udvisning.

Selv om der foreligger oplysninger om en forbindelse mellem den 40-årige sigtede og planerne om drab på Kurt Vestergaard, er det ikke muligt under en retssag at fremlæg-ge tilstrækkelige beviser for den 40-åriges deltagelse i planlægningen.

Jeg har derfor efter indstilling fra Østjyllands Politi og inddragelse af Politiets Efterretningstjeneste besluttet, at der ikke skal rejses tiltale i sagen.

Min afgørelse er truffet efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, hvorefter påtale i en sag opgives, hvis videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.

Der kan ikke gives yderligere oplysninger om sagen.

E. Cassøe

statsadvokat

Frikendt? Manden har muligvis ikke overtrådt loven, men at lege attentat mod andre mennesker….

1 Kommentar »

  1. Og nu skal han vel, via en nævenyttig advokat, ha erstatning?

    Comment by PB — July 11, 2008 @ 7:40 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress