Revolution, retfærdighed og massemord (Krarup havde sgu ret)

Historie, venstrefløjen — Drokles on July 8, 2008 at 4:18 pm

Fra Jyllands-Posten

Sortbog for Den Franske Revolution gør op med udbredt skønmaleri. Den må kaldes et folkemord, og den inspirerede fascismen, lyder det fra de franske historikere.

(…)

Som ved det tyske folkemord på jøder ved overfaldet på Polen, måtte man også her lægge hovederne i blød for at udtænke hurtigere likvideringsmetoder end skydning – og her tillige guillotinering – fordi så store folkemasser skulle henrettes, herunder også kvinder og børn.

Det skete bl.a. ved at samle dem på store både, som man sænkede midt i floder. Mange historikere fortrænger bevidst dette tilintetgørelsesorgie, bemærker Secher.

Stéphane Courtois viser i sit afsnit de tråde, der forbinder den franske og den russiske revolution i 1917. Et andet afsnit optegner forbindelsen til de fascistiske bevægelser i det 20. århunderede.

Det er en bog man må have, hvis den skulle udkomme på dansk. Det skal blive interessant at følge de historikere, der bevidst har undladt grusomhederne og især det ideologiske ophav. Hvilket forsvar kan de have overfor deres elever?

Og med fare for at virke besat, så er bogens pointe præcis den, som den af samme grund af de kulturradikale og marxistisk snoede ofte udskældte Krarups. Nemlig at den Franske Revolution var totalitær fordi den byggede på drømmen om det retfærdige samfund og som sådan ikke kunne undgå at forvandle sig til et blodbad. Søren Krarup har igen og igen trukket denne pointe frem f.eks. 19. maj sidste år i en kronik i Politiken, hvor han understreger forskellen mellem retstaten og retfærdighedssamfundet.

Er retsstatens mening ikke at skabe retfærdighed? Jo, det kan man godt sige, men i retsstaten skaber man retfærdighed på én måde: ved at indføre en lov, der er fælles for alle borgere, og som alle borgere skal rette sig efter. Retsstaten har loven som sit grundlag og sin forudsætning. Retsstaten bygger på loven og ikke andet. Hvis der ikke er lov i landet, så er landet ikke en retsstat – med forordet til den ældste samlede danske lov, Jyske Lov fra 1241: Med lov skal land bygges.

Jamen er det ikke retfærdigheden, der kommer af loven? Nej, det er retsstaten. Ordet retfærdighed kan dække over meget andet end lov og ret. Tænk på de moderne totalitære diktaturstater i 20. århundrede – Sovjetunionen og Hitlertyskland. De var ikke retsstater, for retten var sat til side for det ideologiske formål – henholdsvis det klasseløse samfund i Sovjetunionen og det racerene samfund i Hitlertyskland. Loven var ikke grundlaget for disse diktaturer, for loven var ikke ens for alle.

(…)

Retfærdighedssamfundet forholder sig ikke til den givne, gældende lov, men til det ideologiske, politiske, religiøse begreb, som samfundets magthaver udnævner til at repræsentere retfærdigheden – den ene, hellige retfærdighed.

Og for at fremme denne højere, hellige retfærdighed sætter retfærdighedssamfundet loven og retten til side.

Det kommunistiske folkemord, Gulagsystemet, bygger på begrebet om retfærdighed. Marxismen eller kommunismen er en politisk religion, der som alle religioner gør begrebet retfærdighed til livets mening, der som sådan tilsidesætter alle hensyn – bl.a. det gammeldags, der hedder gældende lov. Hvis loven ikke er retfærdighed, gælder den ikke i retfærdighedssamfundet. Hvis loven ikke fremmer det klasseløse samfund, gælder den ikke i Sovjetunionen.

Der til gengæld pynter diktaturet med de utallige menneskerettigheder i Stalins grundlov.

En retsstat, derimod, drømmer ikke om at skabe den endelige retfærdighed på Jord og oprette et paradis. En retsstat bygger på loven og ikke på andet; den givne, gældende lov, der deler mellem mit og dit og sørger for at standse den stærke og aggressive, så at han ikke overfalder og misbruger den svage. Retsstaten kender ikke til andre rettigheder end dem, som loven giver. Hvad loven giver mig ret til, er min rettighed. Hvor loven ikke eksisterer, er der ikke rettigheder.

(…)

Først i den amerikanske Uafhængighedserklæring, der begynder med at erklære, at man anser følgende sandheder for selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber er begavede med dem iboende og umistelige rettigheder. Sådan siger Uafhængighedserklæringen til indledning – og ved at sige, at menneskene er skabt sådanne, tager Uafhængighedserklæringen i virkeligheden stærke forbehold over for talen om naturlige rettigheder, fordi den jo derved taler om en skaber og om mennesket som skabning, det vil sige, at mennesket er ikke sin egen herre og har ikke en medfødt, naturlig ret.

Men dette afgørende forbehold glemmes hurtigt i det næste skridt, som er den franske menneskerettighedserklæring af august 1789, en del af den franske revolution. Og netop den franske revolution afslører virkeligheden vedrørende menneskerettigheder og retfærdighedssamfund, for i løbet af fire år er lov og ret i landet afskaffet til fordel for guillotinen – den henrettelsesmaskine, med hvilken Robespierre og hans medrevolutionære huggede hovedet af alle, der var uenige med revolutionen og Robespierre.

Som vi kan se: Det er ganske ligesom med Stalin og hans grundlov. Men taler om menneskerettigheder og sætter dermed loven ud af kraft til fordel for retfærdigheden, og konsekvensen er terror, tyranni, ensretning.

Dette, siger jeg, er menneskerettighedstænkningens konsekvens. Sådan ophæver retfærdighedssamfundet altid retsstaten. Det lyder så fint, så umådelig ædelt og fint med alle disse evige, naturlige, universelle rettigheder. Det er lige til at sætte ind i Stalins grundlov. Men det er vejen til ensretning og tyranni, og det er just denne udvikling, vi oplever i dag, hvor menneskerettighederne tilbedes som tidens helligste sandhed.

Læs eller genlæs den hele.

18 Kommentarer »

  1. Man kunne vel også lave en “nationalismens sorte bog” med en del bloddryppende eksempler fra overalt i verden?

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 9, 2008 @ 11:55 pm
  2. Ja, det kunne man og det er der jo på en måde også lavet mange af, skønt man ikke kalder dem “sortbøger”. Dette projekt med de sorte bøger om kommunismen og revolutionen sigter på at knytte ideen til gerningerne, en vinkel der generelt negligeres.

    Comment by Drokles — July 10, 2008 @ 1:50 pm
  3. Ja, ok. Men hvad jeg opponere imod, er hvad ejg opfatter som Krarups sætten lighedstegn imellem menneskerettighedstilhængere og så stalinister og jacobinere. Stræben efter et bedre samfund _har_ ført til grusomheder og udskejelser, ingen tvivl om det, men det har nationalisme/fædrelandskærlighed altså også. Hvad man burde lære af historien er efter min opfattelse følgende: “Alting med måde”.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 11, 2008 @ 12:05 am
  4. Piet Hein sagde at man skulle holde måde, selv med mådeholdet.

    Jamen jeg tror slet ikke hverken jeg eller min bon-kammerat Krarup (jeg udtaler mig rask væk på hans vegne) er så uenige med dig. Nationalismen er jo netop et ophøjet ideologisk system, der underlægger sig alt. Og disse overordnede ideologiske begreber er totalitære og udelukker i sin konsekvens mådehold - de er jo umådeholdne i deres væsen.

    Når menneskerettighederne virker ideale og harmløse skønt måske naive er det fordi de eksisterer sideløbende med andre institutioner af større styrke. Som med de danske kommunister, der på sin vis kunne være nyttige i deres kritik af storkapitalens råddenskab, men ville omdanne Danmark til helvede på jord, fik de chancen. Og det er netop fordi de ikke tager udgangspunkt i mennesket som er givet (for at få lidt Krarupsvung),men i en drøm om hvorledes mennesket skal være i forhold til et ideal.

    Jeg mener ikke at Krarup er nationalist, men derimod meget national og det vil sige at han lægger vægt på den verden, der er os givet fra dem der gik før os. Men han ophøjer det ikke (eller det er i hvert fald ikke hans udtalte mening) til ideologi andet end at der ligger en fordring om ansvar for de der kommer efter os. Derfor er han imod de så meget på mode og af hans eget parti især ofte og i flæng fremførte Danske Værdier. Her har man knyttet ideologi til nationen og skønt det måske ikke er ren nationalisme er det skåret over samme læst.

    Comment by Drokles — July 11, 2008 @ 12:51 am
  5. Tjah, jeg vil nu mene, at Krarup med sin appel til det danske mindretal i grænseområdet, om at de bør arbejde for en genforening med Danmark, og derved potentielt risikere at fuele en etnisk konflik, der faktisk ér afgjort, afsløre sig som upragmatisk, for ikke at sige ideologisk.

    At politiken skal sigte på ikke at gøre forholdene værre for vores efterkommere, tror jeg at de fleste poltikere ville kunne erklære sig enige i-fra Enhedslisten og ud mod “højre”.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 14, 2008 @ 6:13 pm
  6. Det er en anden diskussion, som jeg må indrømme at jeg ikke er meget hjemme i. At den er “afgjort” er jo let at slynge ud, når ens hus ikke pludselig ligger i Tyskland, som det skete for mange søndejyder. Og jeg tror nu ikke at man fueler en etnisk konflikt mellem danskere og tyskere.

    Comment by Drokles — July 16, 2008 @ 6:03 pm
  7. Det danske mindre kan frit dyrke deres kultur og identitet, de får vist endda offentligt tilskud til det, og de har deres eget parti i Landdagen. Det er over hundrede år siden, at danskere i Sønderjylland lige pludselig opdaget at deres hus “lå i Tyskand”.

    “Og jeg tror nu ikke at man fueler en etnisk konflikt mellem danskere og tyskere.”

    Hvis man begynder at snakke om at flytte grænsen igen, er det da en mulighed. Så hvorfor tage chancen, med mindre man er en nationalistisk ideolog? “If it ain’t broken, don’t fix it”.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 16, 2008 @ 10:42 pm
  8. Jeg må indrømme at jeg ikke er særligt bekendt med Krarups sønderjyske interesse. Hans argumenter plejer at være gennemtænkte og derfor skylder jeg at læse lidt mere op på det før jeg kaster mig ud i noget.

    Men sagen er dog ikke så let at affærdige som at det er over hundrede år siden grænser blev lagt idet mindretallet jo netop forblev mindretal og har måtte kæmpe med i de tyske krige med store lidelser til følge. Det vil sige at historien så at sige bliver fornyet for de tyske sønderjyder.

    Om Krarup er ideolog på grund af hans engagement i Sønderjylland? Jeg er nødt til at læse lidt op det for at tage stilling og udbeder mig lidt betænkningstid. Det er faktisk ret interessant.

    Jeg hader at blive tvunget til at tænke….

    Comment by Drokles — July 16, 2008 @ 11:58 pm
  9. “Men sagen er dog ikke så let at affærdige som at det er over hundrede år siden grænser blev lagt idet mindretallet jo netop forblev mindretal og har måtte kæmpe med i de tyske krige med store lidelser til følge. Det vil sige at historien så at sige bliver fornyet for de tyske sønderjyder.”

    Og hvilke krige har det danske mindretal været tvunget med i siden 1945? Den største garanti for det danske mindretals rettigheder og frihed er, at Tyskland er et demokratisk retssamfund, som, må man formode, følgeligt ikke kaster sig ud i krige uden befolkningens(deriblandt de danske nordtyskere) samtykke,og uden særdeles pressende årsager. Og vice verca i forhold til det tyske mindretal i Danmark. Som sagt, if it ain’t broken, don’t fix it.

    “Jeg hader at blive tvunget til at tænke….”

    Ja, os hadefuldesnæversynedeKendishørendeglaseretskinkespisendeondtirøvensomharaldriværetlængerevækfralillesnæverDanmarkendenbusturtilHarzen islamofober er jo som bekendt ikke glade for intellektuelle overvejelser:-)

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 17, 2008 @ 12:50 pm
  10. Så så, Jacob. Jeg demonstrer jo en villighed til en interessant debat, som jeg ikke var forberedt på og med tænkesætningen til sidst en vis selvironi. Der er jo ingen grund til at hælde sådan en spand lort ud på et tydeligt oplæg. Hvad er der egentlig i vejen med en bustur til Harzen eller en glaseret skinke?

    Eksemplet med krigene viser at identitet og ulykke ikke ligger hundrede år tilbage, men stadig er mands minde. Spørgsmålet er om man rejser til Tyskland for at blive tysk eller om Tyskland rejser ind over en. Der er jo nogle mennesker der betaler den pris, som du lidt for rask vær negligerer. For dem er det måske mere “broke” end man forestiller sig.

    Comment by Drokles — July 17, 2008 @ 1:13 pm
  11. Små slag, Drokles

    Det der med Harzen og glaseret skinke var for sjov, og faktisk delvist selvironisk, da jeg jo også selv er “islamofob” og har stemt DF. Lidt lissom når jeg i min røde gymnasietid underskrev mig “den hashrygende venstreekstremist”. Så altså, no pun intented:-)

    “Eksemplet med krigene viser at identitet og ulykke ikke ligger hundrede år tilbage, men stadig er mands minde.”

    Ja, men på et tidspunkt må man sgu lægge låg på, og sige “Vand under broen, lad os nu komme videre”.

    “Der er jo nogle mennesker der betaler den pris, som du lidt for rask vær negligerer. For dem er det måske mere “broke” end man forestiller sig.”

    Hvad for en pris? Og er det en anderledes “pris” end den det tyske mindretal i Sønderjylland “betaler”? Danskerene i Slesvig kan som sagt dyrke deres kultur så meget de vil, da dagens Tyskland hverken er et autoritært kejserdømme eller et totalitært regime.

    Som jeg skrev før:

    Den største garanti for det danske mindretals rettigheder og frihed er, at Tyskland er et demokratisk retssamfund, som, må man formode, følgeligt ikke kaster sig ud i krige uden befolkningens(deriblandt de danske nordtyskere) samtykke,og uden særdeles pressende årsager. Og vice verca i forhold til det tyske mindretal i Danmark. Som sagt, if it ain’t broken, don’t fix it.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 17, 2008 @ 1:51 pm
  12. For øvrigt:

    “Det er en bog man må have, hvis den skulle udkomme på dansk. Det skal blive interessant at følge de historikere, der bevidst har undladt grusomhederne og især det ideologiske ophav. Hvilket forsvar kan de have overfor deres elever?”

    Jeg lærte om Terrorregimet og gillio, gilleio, guillitotienen, arrggh halshugningsmaskinen i 6.kl i den danske folkeskole. Så mere fortiet er det trods alt ikke.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 19, 2008 @ 4:44 pm
  13. Undskyld Jacob. Jeg er helt væk. Jeg tror at du har trængt mig så meget i defensiven at jeg har mistet sprogøjet (om man så må sige). Det er jo ret tydeligt nu jeg læser det igen.

    Øh, Krarup. Det er interessant om han er ideolog ud fra betragtningerne om hjemstavnsdrømmen eller hvad jeg skal kalde det. Men jeg skal lige tjekke hans argumentation overfor kritikken.

    Det sagt er min indtil nu manglende interesse for Krarups holdninger grundet i det større islamproblem vi står overfor.

    Til “dont fix it..” sagen så er det en diskussion du må tage med Krarup. Jeg kender jo ikke Krarups argumentation og kan derfor hverken være enig eller uenig. Men den udlægning af delingen, som jeg er flasket op med er en kende for uproblematisk til at jeg vil kassere Krarup så hurtigt, så bær over med mig en lille rum tid.

    Det interessante er altså ikke så meget om man er enig med Krarups hjemstavnsdrømme eller ej, men om det gør ham til en national ideolog og det må jeg lige læse op på.

    Comment by Drokles — July 19, 2008 @ 11:08 pm
  14. Til bemærningen i nr. 12, så er det møntet på den franske akademiske skole da forfatteren til sortbogen direkte taler om revisch. revich……historieforfalskning i den “franske skole” og ikke på danske forhold.

    For der er tale om to forskellige perspektiver alt efter om vi taler om et terrorregime, der kan være for hårdt, men trods alt sigte mod reelle fjender i en eller anden konflikt eller et folkemord, hvor alle er skyldige uanset om de overhovedet har gjort sig klart at der er tale om en konflikt.

    Frankrigs fejring af revolutionen er jo en fejring af retfærdighed, skønt de jo nok er bevidste om komplikationer (jeg er jo også glad for sejren over nazityskland, skønt bombningen af Dresden ikke var særligt menneskekærlig), men denne retfærdig bliver direkte udfordret i sin essens hvis der er tale om et folkemord.

    Comment by Drokles — July 19, 2008 @ 11:33 pm
  15. Jeg er da ked af at have bragt dig ud af ligevægt, min kære Drokles:-)Hvis du har brug for at læse op på nogen ting, så bare ta’ dig god tid, jeg har ferie.

    Jeg vil slet ikke gå ind i en diskussion af, hvordan Den Franske Revolution og Terrorregimet bliver behandlet i fransk historieskrivning. Der kan sortbogsskribenterne sagtens have ret.

    Men lad mig spørge:

    “Det interessante er altså ikke så meget om man er enig med Krarups hjemstavnsdrømme eller ej, men om det gør ham til en national ideolog og det må jeg lige læse op på.”

    Er du det(enig med hans hjemstavnsdrømme)?
    Og hvad for en figur var Drokles?En hellensk forfatningsfar som Perikles?

    Comment by Jacob A — July 20, 2008 @ 10:52 pm
  16. Jeg kommer mig efterhånden. Jeg græder i hvert fald ikke så voldsomt.

    Da jeg ikke kender Krarups hjemstavnsdrømme kan jeg ikke svare meningsfuldt. Mit udgangspunkt er at det ikke er aktuelt i overskuelig tid (vi taler generationer og generationer, hvem kan overskue det) så i den forstand er jeg helt på linie med dig, let sleeping dogs…. Derfor var jeg også lidt ked af at komme i en position, hvor jeg virkede, som om jeg forsvarede Krarups standpunkter (som om han har brug for hjælp, endsige ønsker det). Det gav mig mindelser om min gymnasietid, hvor jeg altid endte med en position, hvor jeg blev afkrævet et svar om bosættelser fordi jeg anerkendte Israes eksistensberettigelse (ingen sammenblanding med dig i øvrigt (det er stor brug af parranteser)) Men øvelsen er mere end interessant rent intellektuelt og udfordrer nemlig opfattelsen af nationens krav overfor hensynet til den daglige virkelighed. Hvis det nu er retfærdigt, skal man så forfølge det med risiko for en eller anden konflikt eller sige, som at det bestemmer vi er et lukket kapitel i historien - det er jo os selv der bestemmer hvilke kapitler vi lukker. Så af ærefrygt for den gamle stridsmand afviser jeg ham ikke uden videre.

    Mine venner, der har døbt mig Drokles (en afledning af mit navn og så siger jeg ikke mere (igen en parrantes)) mener nok at mit ølforbrug kandiderer mig till Perikles efter Storm P’s alko-figur.

    Jeg har tænkt mig en post om Krarups Hjemstavnsdrømme, så det bliver altså annonceret åbent, frem for at vende tilbage til denne tråd, længe efter at den er forsvundet fra forsiden.

    Comment by Drokles — July 21, 2008 @ 3:35 pm
  17. For øvrigt er De mere end velkommen til at sende mig en iih-meijl på J5_redstorm@yahoo.com

    Ku ikke finde din/jeres på sitet.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — July 25, 2008 @ 12:19 am
  18. Hvad enten man er enig med Krarup eller ej, så er det en spændende diskussion på det principielle plan hvorvidt og hvornår man har ret til at ønske/kræve gammelt land tilbage. Det er klart Jacob har ret i det kan medføre gevaldig ballade, når man ønsker at tilegne sig andre landes landområder. Men skal man bare være helt ligeglad hvis der en dag kom dansk flertal i Sydslesvig fordi det ville give problemer med Tyskland ? Krarup arbejder for at et sådant flertal skal opstå med fredelige midler og vi lever vel i demokratiske tider eller ? Der behøves faktisk slet ikke en Krarup til at holde gryden i kog. En snigende demografisk udvikling kan også skabe ufred.

    Det er Krarups holdning at man ikke kan leve fuldt ud dansk i et andet land heller ikke selvom det er demokratisk. Det vil jeg erklære mig enig i. Det Krarup også harcelerer over i forbndelse med Sydselsvig er at Danmark, skal betale en masse penge for at holde et mindretal i live hvis formålet bare er at det danske mindretal, skal kunne dyrke lidt dansk folkedans for at skære det ud i pap. Her kan jeg også følge manden. Det er jo ikke fordi det er livsnødvendigt for Danmark eller Tyskland at holde et lille mindretal i live.

    Krarups historiske erindring er af den bevidste slags og går nok noget længere tilbage end mange andre danskeres, men hvem siger folk ikke også præges ubevidst af historien. Tænk over hvorfor tyskere ikke er et særligt populært folkefærd blandt danskere. Ikke dermed sagt at man skal acceptere det, men jeg vil vove den påstand at vil man freden i allersidste ende(efter en del kampe) må man bevidst som Krarup gør, vælge at sætte sig ind i historien. Jeg beskæftiger mig en del med tysk historie og hvis jeg kun interesserede mig for den nyeste eller slet ikke interesserede mig for den, så ville mit indtryk af tyskere og Tyskland sikkert være som de fleste af mine landsmænds. Det er så ikke tilfældet.

    Og til sidst vil jeg lige minde om at Krarup har sagt at han anerkender det tyske mindretals ret til at kæmpe for at den tyske grænse går ved kongeåen.

    Comment by Angantyr — July 30, 2008 @ 2:16 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress