Utålelig “succes” flygtning skoser Støjberg

Diverse, Forbrydelse og straf, Indvandring, Kunst og kultur, Multikultur, Muslimer, islam — Drokles on February 13, 2015 at 8:33 pm

En afghansk flygtning klynker en spand lort ud over Venstres Inger Støjberg og Danmark på hjemmesiden UghDK. Efter en længere indledning om hvor synd der er for ham qua hans oplevelser i Afghanistan, der dels har gjort ham til sengevædder, dels bitcher over familiemedlemmer, der beskytter deres møbler mod hans besøg slutter han af med et møde med idealdanskeren; en der giver ham særlig opmærksomhed og gratis gaver, ja, endda trænger til at yde

Jeg sidder foran ham ved bordet. Jeg får kakao, tæppe, tykke sokker og en hue på. Han sætter sig foran mig og siger ingenting. Han venter på at jeg skal snakke. Og vi får snakket, og jeg får grædt, og jeg fortæller ham ting, som jeg ikke engang har delt med mine allernærmeste. Det er første gang jeg snakker om det.

Ser du Inger – det er medmenneskelighed. Den mand hedder Jørgen, er født i Jylland og vokset op i København. Han anser ikke sig selv for dansker. Han er et verdensmenneske siger han. Han siger også, at hvis har kun var dansk, så ville han kede sig ihjel. Allerhelst vil han bare kaldes menneske. Og det er sådanne mennesker, som jeg har mødt et par stykker af på min rejse gennem livet. Og selv om jeg har haft alle odds imod mig, for at blive til noget som helst overhovedet, er det disse mennesker og deres indsigt, deres tone, dannelse, visdom og enorme kærlighed, som har smittet af på mig.

De hjalp mig med at finde hjem til min kære mor, kære far og søstre. Hele mit dramatiske liv har fået luft under vingerne pga. gode og empatiske mennesker. De har aldrig nogensinde sagt, at danskhed er roden til alt godt, og at alt andet er dårligt og uvelkomment. De kendte til livets op- og nedture. De kendte til menneskets væsen. Selv et udyr som mig kunne de tæmme. Det tog lang tid, men de gjorde det.

De samme med min forældre. Deres urokkelige tro på at jeg, Manyar Parwani, var et mirakelbarn, der kunne lykkes med hvad end jeg satte mig for. Det hviskede de hver dag. Og det var ikke nok for dem at få mig selv til at tro på mig. De ville rense min sjæl så meget, at jeg ikke længere var et offer for ondskaben. De lærte mig lidenskaben. De lærte mig at blive forelsket. De lærte mig hjertemod. De lærte mig at være social. De lærte mig at tale. Og de lærte mig næsten at skrive. Grammatikken nåede de ikke og alt det med at stave. Men som de sagde – bare skriv Manyar – folk forstår følelser.

Inger den chance ville jeg aldrig få af dig og dine ligesindede, Og dem har der været mange af, i de årtier jeg har boet i Danmark. I har løftet jeres næver og råbt “BLIV DANSK ELLER SKRID”! Men jeg blev aldrig dansk. Og jeg bliver aldrig dansk eller integreret. Jeg vil ikke gå i knæ for dig og jeg vil ikke frygte dig. Jeg er kun underlagt loven og medmenneskeligheden. Alt det racistiske og det vulgære vil jeg ikke knæle for. Og uanset hvad du gør for at tale ned til mig og dem som ligner mig – vil jeg altid drømme kæmpe stort.

Utaknemmelige og uforskammede flygtninge er en trættende afveksling til de kriminelle. Men sjovt nok kendte en af mine gode venner til filminstruktør, manuskriptforfatter og skabsdigter Manyar Parwani. Og han kunne fortælle at selv om Parwani gerne vil være et verdensmenneske, så ser han først og fremmes bare ud til at være fuld af løgn. Under alle omstændigheder er han ikke dansker, det kan måske være en trøst. For eksempel satte hans kære far og hans kære mor med deres urokkelige tro på at han, Manyar Parwani, var et mirakelbarn, der kunne lykkes med hvad end han satte sig for, efter “hårde ord, en voldsom bevægelse, et smadret videokamera og en smækkende dør” ham på gaden som 17 årig, ifølge et interview han gav til Musik Guide.

I 2010 “forsvinder” der ifølge Politiken en kvart million penge fra et af Parwanis filmprojekter. Ifølge Parwani engagerede han i sin tiltro til ikke-danske verdensmennesker sin bedste ven gennem 25 år som klipper, men han forsvandt pludselig. Da han kom tilbage var det med en forklaring om, at han havde spillegæld. Parwani får Peter Aalbæk fra Zentropa til at dække sin vens spillegæld på en kvart million kroner. Men søreme om ikke venne forsvinder igen, og nu “opdager” Parwani pludselig, at vennen har taget yderligere en kvart million fra projektet, som besynderligt nok er parkeret på en privat konto i Parwanis navn. Hvordan vennen kan hæve på Parwanis konto får man aldrig at vide. I det hele taget får man ikke særligt meget at vide, for den eneste der har kontakt til vennen er Parwani selv, og det er Parwani der siger, at han har tilstået at tage pengene.

Sagen er i det hele taget rodet, og det ser ud til at sagen om vennen bliver smidt ud for at undgå en injuriesag, der siden blev frafaldet. Oveni det bliver han sagsøgt for skyldnersvig for ikke at betale Corporate DataBank Aps for en hjemmeside de har leveret. Mystisk nok siger Politiet til Ekkofilm at de “ikke kan finde Parwani, der har afmeldt sig cpr-registret og lever i skjul”. Så historien om filminstruktør, manuskriptforfatter og skabsdigter Manyar Parwani er en nassende klynkeløgner.

2 Kommentarer »

  1. Han har også et indlæg i Information. Han spiller på naive danskeres blødende hjerter som en virtuos, efter de infantile kærlighedsreflekser i læserkommentarerne at dømme. Måske skulle vi uddele gratis nussebamser så folk kunne få afløb for deres følesesmæssige overskud.

    11. februar 2015

    Kære Inger Støjberg
    Jeg er her ikke for at tage noget fra dit Danmark. Jeg er her for at give. Hvis jeg kun havde mødt mennesker som dig, var det aldrig lykkedes for mig

    http://www.information.dk/524049.

    Deværre er jeg atter en gang banned på censuravisen Information, hvor alle uden undtagelse beklager sig over den grove og anonyme censur og udelukkelsespolitik, så jeg kan desværre ikke linke til dine oplysende artikel om charlatanen.

    Men min sidste indlæg, hvor jeg snakker om “en ny levedygtig sund nationalisme som afløser for den nuværende kulturmarxisme” står der vist i nu. Det var vist mere end Informations censurkommission kunne tolere.

    Comment by Balder — February 14, 2015 @ 2:53 pm
  2. Information er virkeligt irriterende. De går langt i censuren for at sikre det man i Sverige kalder ‘debattens økologi’.

    Comment by Drokles — February 20, 2015 @ 1:23 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress