Helle Thorning

Diverse — Drokles on June 12, 2008 at 9:15 pm

Helle Thornings afstandtagen til det muslimske tørklædes inderste væsen har vakt postyr internt i Socialdemokratiet. Fra Børsen

Der er udbrudt åben fløjkrig i partiet, hvor en række partimedlemmer nu offentligt undsiger partiformand Helle Thorning-Schmidts linje.

(…)

Partimedlemmer signalerer ligefrem overvejelser om at forlade S. Balladen brød for alvor ud på et gruppemøde i Socialdemokratiet i går middag, hvor partitoppens udmeldinger i forhold til tørklæde-debatten blev kritiseret hårdt af en række partimedlemmer fra socialdemokraternes venstrefløj.

Jeg har før hæftet mig ved tørklædesagen og i det hele taget, hvad jeg ser som Helle Thornings forsøg på en mere realistisk linie i forhold til islam. I Børsens artikel lægges ligeledes vægt på Helle Thornings afvisning af Rød Skole, men jeg mener stadig (ærekær som jeg er) at denne konflikt er underordnet tørklædet. At få underkendt en fordelingsnøgle eller en financieringsplan eller et skatteudspild eller endnu et rettighedskatalog kan højest være et midlertidigt nederlag i en uendelig strøm at dagligdags politiske kampe. Alle er klar over at idealerne skal afstemmes med realiteterne og det er formandens lod at blive vejet på resultaterne og holdt op imod alternativerne på lederposten(af hvilke der er hvem?) Altså i høj grad et spørgsmål om taktik og formåen. Tørklædesagen er derimod principiel og den definerer hvem man er og identitet er særdeles vigtigt blandt socialdemokrater.

Så skønt artiklen i min optik ikke har blik for det reelle problem fortæller dens sammenblanding af tørklæder og Rød Skole meget om at Socialdemokratiet i realiteten ikke er et parti, men to partier, hvor medlemmerne blot deler fælles opfattelse af at være ægte socialdemokrater. Spørg en socialdemokrat hvad han mener om Israel/Palæstina konflikten og med 90% sandsynlighed kan du forudsige hvor han står i forhold til omfordeling, skat, integration, Ritt, ja alt, hvad der kan være en mening om. At man kan blande utilfredshed med at Ritts skole ignoreres sammen med utilfredsheden over linien i tørklædesagen og tale om fløjkrig er jo netop fordi brudlinien går netop der. Konflikten om tørklæderne er principiel fordi det er en konflikt om islams væsen og som sådan et ubønhørligt omdrejningspunkt for dansk politik. Det er tørklædet der trækker alle andre konflikter med sig.

————————————————————

Jeg ved at der er flere der ikke tiltror Helle Thorning de samme kvaliteter og måske har jeg ladet mig forblænde af hendes ben, som man med Frank Drebins ord kunne “sutte på en hel dag”. Men uanset hvad man måtte mene vil jeg få ret i sidste ende. Udviklingen i Danmark og i Europa går imod større islamkritik, altså virkelighedserkendelse. Socialdemokratiet er som alle andre partier, minus Enhedslisten og Radikale Venstre, inde i en proces, hvor man langsomt udvikler et sprog for kritik af værdier der er islamiske og i takt med det også et sprog der indeholder en direkte afstandtagen til islam.

Tænk blot på hvor debatten var for 10 år siden og sammenlign den med for 5 år siden og sammenlign den med for 2 år siden og sammenlign den med for 1 år siden og se hvad der er sket siden Villy Søvdahl bad de troende muslimer gå ad helvede til. Om 5 år vil alle tilbageskrive deres gryende islamkritik til et pionerstadie og alt hvad Helle Thorning måtte have sagt vil blive læst som (rigtigt eller forkert, det spiller ingen rolle) at hun så nødvendigheden i at flytte Socialdemokratiet mod en islamkritisk linie og alt, der ikke passer ind i den historie vil blive set som at hun handlede under pres fra den uerkendende fløj. Min teori vil altså blive sand, ikke fordi den nødvendigvis er sand, men fordi den vil blive vedtaget som sand. Jeg er i salveten.

2 Kommentarer »

  1. Til Drokles.
    Bortset fra din profetiske selvros, som kunne falde visse for brystet, kan jeg vældig godt lide din analyse af, hvorfor socialdemokratiet må betragtes som to partier under samme hat. Det er ikke mindre interessant, at det ser ud til at lykkes for dig præcist at pege på brudfladen i partiet. Denne brudflade, som er forstærket af indvandrere med Islam i rygsækken er imidlertid ikke kun et socialdemokratisk fænomén.

    Selv i det større nationale perspektiv er det rigtigt, at opfattelsen har flyttet sig politisk i en stedse tydeligere, islamkritisk retning, hvilket vi har al mulig grund til at være tilfredse med udviklingen taget i betragtning. Men der er en national bagside, en pris at betale for den politiske generalbrøler i 83. I de kommende år kan den blive høj og føles smertelig.

    Morten Uhrskov Jensen har i den forbindelse begået en bog om danskerne som ‘et delt folk’ i dag. Han mener, at det lykkedes for politikerne i den periode, du beskæftiger dig med, ja, helt præcist tilbage fra katastrofeåret 1983, at ødelægge den værdifulde, kulturelle sammenhængskraft i samfundet. Man kan sige, at vi har mistet det fælles mål. Han går så vidt som til at mene, at vi har opgivet os selv som folk på spørgsmålet om indvandring.
    Han tænker slet ikke ‘delingen’ som - indvandrere på den ene side, og danskere på den anden, men om, at Danmark som nation er gået op i limningen. Vi er skiltes ad i spørgsmålet om indvandringen - og gået hver sin vej - enten er vi ideale tilhængere af multi-etnicitet (forstået som en art aljordisk familie, hvor vi forskelligheden til trods alle er ens) eller også er vi realistiske og modstandere af indvandring, så snart politisk Islam er en del af pakken.
    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — June 14, 2008 @ 11:41 pm
  2. Om et uenigt folk også er delt ved jeg ikke, men jeg er ellers enig i den betragtning at det væsentlige er kampen mellem danskerne om hvilken udvikling vi er vidne til og hvad vi skal gøre. For at fortsætte min selvros, så er det netop motoren i denne blog, der ofrer langt mere plads på argumenter imod multietnikkernes rablerier end den gør på etnikkernes kulturelle og religiøse ballast, der blot bruges til som baggrundstapet.

    Comment by Drokles — June 16, 2008 @ 11:02 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress