Monokultur med på PEGIDA tur (forår for højre?)

Denne er vist lidt gammel, men Monokultur var også repræsenteret på ‘Team-Urias’ tur til Dresden for med egne øjne at opleve fænomenet PEGIDA demonstrationer fast hver mandag. Eller det vil sige at det viste sig at være den sidste PEGIDA i Dresden, da demonstrationerne er blevet forbud af politiets efter alvorlige mordtrusler, skrev Jyllands-Posten

Modstandere af muslimsk indvandring i Dresden må mandag blive hjemme, efter at den efterhånden traditionelle demonstration, sammenkaldt af den såkaldte Pegida-bevægelse, er aflyst på grund af frygt for et attentat.

Politiet meddelte søndag, at man havde forbudt alle forsamlinger – også demonstrationer mod Pegida. Myndighederne vurderer, at demonstrationer er for farlige efter tegn på, at attentatmænd er blevet opfordret til at myrde et medlem af Pegidas ledelse.

Det oplyses ikke, hvor et mordforsøg skulle komme fra, eller hvem man ville søge at ramme. Men politiet meddeler, at en tweet-meddelelse på arabisk har udpeget Pegida som »en fjende af islam«.

Voldsmandens veto således knæsat. Men den fredag var der fred og ingen fare da Politiet endnu beskyttede de fredelige borgere mod de trusler der regnede ned over dem fra venstreradikale med en samtykkende Kansler Merkel i ryggen. To ringe havde Politiet slået om centrum og alle sidegader dækket af.

Som de fleste konservative går jeg meget sjældent i demonstration. Ja, man skyr vel ligefrem det at gå på gaden fordi man efterlever. At politikere er valgt til at føre politik indtil vi skifter dem ud med det vi finder er bedre alternativer. Og i mellemtiden fører vi andre debat, der kort sagt er fællesskabets reflektion, der skal sikre overensstemmelse mellem folk og regering. Men politiske partier og medier har det med at smelte sammen i det vi herhjemme optimistisk kalder det samarbejdende folkestyre og et stykke af vejen blive en regerende klasse.

Med indvandringen fra den muslimske verden, som med dyrkelsen af landsskadelige konventioner forholder det sig helt klart således, både herhjemme og i Tyskland. At ændre et lands demografiske sammensætning med en forskydning væk fra nationen burde mindst kalde på en folkeafstemning (så kan man ikke sige det mere underspillet). Der er trods alt tale om suverænitetsafgivelse, hvis vi skal blive i det kliniske politikersprog. Men det har ingen haft interesse i og Radikale venstre især har gjort indvandring til en del af de kortsigtede politiske studehandler. I bytte har de udstyret borgerlige og socialdemokratiske politikere med det bedre menneskesyns vokabular til udskamning af konkurrenter og politiske opkomlinge. For Reagan var nationen “et folk, der har en stat, ikke en stat der har et folk”. For Radikale Venstre gælder det modsat, nemlig “holdningsbearbejdning”.

Ligeledes forholder det sig i Tyskland, hvor det politiske konsensus ved Merkel ikke blot påstod at islam hører hjemme i Tyskland (en drøm Hitler flirtede med, nu vi skal til tilsviningerne), men endda gik arm i arm med andre europæiske ledere og forbrydere fra den 3. Verden i sympatidemonstration med den muslimske befolkning som folk uforskammet tænkte ilde om. Der er noget lattervækkende i at se den regerende klasse også indtage gaden i protest, som var de afmægtige eller umyndiggjorte. Så her gik de afmægtige statsledere, ikke blot direkte sammen med muslimske organisationer, venstreradikale, diktatorer og fagforeninger, men også i hjertet. Og således kom de venstreradikale moddemonstranter mod PEGIDA til at agere på vegne af Merkel, hendes egne små Basij. Kun Politiet afholdt det fra at blive helt svensk.

Fjordman beskriver min oplevelse på Snaphanen

The largest number of participants were undoubtedly local residents of Dresden or Saxony. However, there were also visitors from other parts of Germany and a few international visitors who came specifically to take part in the PEGIDA rally. I was one of them.

I talked to some friends from Denmark afterwards. It is noteworthy that so many people displayed the German national flag, openly and with pride. This would have been taboo some years earlier. Germans were then still too weighed down by guilt from the Second World War. For historical reasons, neighboring countries which have been invaded by Germany in the past view their large neighbor with some suspicion. Despite this, my Danish friends concluded that they were fine with what they had seen in Dresden.

PEGIDA is not about aggressive German nationalism. It is about the normalization of Germany. Germans should not invade Poland or other countries for Lebensraum. However, they have the perfect right to reject Arabs, Turks or others from expanding their own Lebensraum in Germany.

I had a good look at thousands of people. There were hardly any skinheads present. I saw more grandmothers. The people who participated in this peaceful demo were simply normal, concerned citizens, many of them well-dressed. The only tensions I registered were triggered by some rather few left-wing counter-demonstrators who shouted senseless slogans.

While looking at the different slogans and banners, many of them were indeed related to Islam and Islamization. However, some people in the PEGIDA demo carried posters denouncing biased mass media or the EU. PEGIDA is anti-Islamic, but it is also anti-totalitarian, anti-establishment and in favor of traditional European culture.

One of the reasons why other Europeans who participated found it natural to support PEGIDA is that we realized that we have largely the same cause. These Germans are not our enemies. They are rather our allies in the battle against Islamization, mass immigration, lying media and hostile EU elites.

Så jeg var taget med til Tyskland dog ikke så meget for at min støtte kunne forsvinde i menneskehavet, som for med egne øjne at se de mennesker uden om mediernes tvivlsomme prisme. De mennesker Merkel mente havde had i deres hjerter. De mennesker som Uffe Ellemann beskrev som ekstremister, der går terroristernes vegne ved at sige det som terroristerne, som Merkel og Ellemann, ikke kan lide at høre. Og jeg befandt mig umiddelbart dårligt i demonstrationen, mistede hurtigt orienteringen og blev væk fra mine danske venner. Tyskere lyder som om deres modersmål er et andetsprog de mestrer perfekt. Men alle virkede søde og venlige og glade over et dansk indslag og klappede høfligt at de venstreradikales hadefulde tilråb

Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

(…)

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

Så meget for had i hjertet. Halvvejs på turen løb Merkel dog tør for venstreradikale.

dsc00009

Kim Møller og Uve Max Jensen nach Dresden.

dsc00071

Et par gode danskere

dsc00064

sikkerhedsopbuddet var massivt med to ringe af indsatsvogne omkring indre by, hvor PEGIDA demonstrationen foregik

dsc00136

Jeg prøvede at fotografere moddemonstranterne, men så meget som de ville høres, ville de ikke ses. Det stærke lys i midten fulgte ethvert kamera, som en bordlampe under en afhøring.

dsc00077

Skaterbanen havde fået sine budskaber

dsc00184

Den danske blogger Kim Møller dagen derpå.

dsc00251

Den tyske arkitekt Gottfried Semper

dsc00223

Dresdens politis passende adresse.

dsc00270

dsc00291

dsc00296

Stemninger fra Brühlsche Terrasse.

dsc00284

Den protestantiske Frauenkirche.

skc3a6rmbillede-2015-01-17-kl-125832

Retning mod Katolske Hofkirche og Gottfrieds Semperoper.

dsc00308

Grüne Gewölbe bag Hofkirche.

dsc00381

Konfronteret med salat er Møller fortabt.

2 Kommentarer »

  1. Jeg kan se af kvaliteten, at billederne må være taget med dit nye systemkamera. Natmotiverne, farvegengivelsen, dynamikomfanget og fraværet af støj. Det glæder mig, at du tør tage apparatet med i felten. Det er jo det, det er beregnet til. Motiverne er også gode, men de er jo dit ansvar!

    Comment by Thomas A. Fog — February 1, 2015 @ 3:06 am
  2. De gode danskere, som så smukt er iklædt vores nationale flag, har lånt et par af de dannebrog, der ved midsommer plejer at smykke naturen ved Mossø til Mosbjerg Folkefest.

    Comment by Svend Andersen — February 4, 2015 @ 10:44 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress